“Det svarer til, at Danmark var gået glip af industrialiseringen”

Behovet for ny IT-arbejdskraft er voldsomt. Men hvad sker der egentligt, hvis det ikke lykkes at uddanne nok nye IT-specialister? Læs om bange anelser og bud på løsninger.

Hvis vi ikke forstår at lave omstilling fra industri til digitalt samfund, så er vores velfærdsmodel under kraftig udfordring.
Jan Damsgaard, professor

“Hvis vi ikke forstår at lave omstilling fra industri til digitalt samfund, så er vores velfærdsmodel under kraftig udfordring. Dét der foregår er et paradigmeskifte. Det svarer til, at vi var gået glip af industrialiseringen og alle de store virksomheder, den førte med sig. Det er den risiko vi løber nu, og derfor er det er afgørende, at vi forstår den udfordring.”

Ordene er Jan Damsgaards og tonelejet efterlader ingen tvivl om, at han mener, hvad han siger. Han er professor og institutleder på Institut for Digitalisering på Copenhagen Business School samt medlem af Disruptionrådet – og så er han bekymret for fremtiden.

Sammen med en række andre eksperter og parter giver han sit bud på, hvad der kan ske, hvis ikke det lykkes Danmark at skaffe de 19.000 IT-specialister som Danmark vil mangle i 2030 ifølge en rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen sidste år.

Teknologiske landvindinger er ikke nok

Det kræver nærmest en uddannelsesrevolution, hvis behovet for IT-specialister skal dækkes alene af dansk arbejdskraft. Ingen af de mange kilder i forsknings- og uddannelsessektoren og erhvervslivet, som SAMDATA Magasinet har talt med, tror på, at det kan lade sig gøre.

“Nogle firmaer vil flytte dele af udviklingen til andre lande. Normalt er det noget, man har gjort fordi lønningerne har været lavere, men man kan sagtens forestille sig, at det vil ske på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft herhjemme. Det sker jo allerede i et vist omfang på IT-området, selvom lønningerne i Bangalore (i Indien, red.) er lige så høje som i Danmark, når man tager alle udgifter med. De ting, man kan få lavet derude, er der ikke arbejdskraft til i Danmark,” siger Jan Damsgaard.

Til gengæld tror han ikke på, at teknologien i sig selv vil blive redningen. Automatisering og machine learning kan ikke nedbringe behovet for IT-arbejdskraft. Tværtimod.

“Manglen på arbejdskraft ville være meget værre, hvis teknologiske landvindinger ikke allerede var indregnet i ligningen. Meget af det, der kommer til at fylde i fremtiden, som fx kunstig intelligens, skal jo laves af specialister – ikke af generalister. Der skal rigtigt mange programmører til at lave den robot, der skal betjene en operationsstue på et hospital,” siger han og fortsætter:

“Den digitale udvikling, der er påkrævet for, at folk selv kan skifte en pakning på vandhanen med et par VR-briller på, den kommer ikke af sig selv. Det kræver rigtigt mange IT-folk at udvikle den nye teknologi, for den bliver mere og mere kompleks. Derfor vil kompetencebehovet også fortsætte med at vokse.”

Til gengæld kan firmaer måske få dækket noget af behovet for arbejdskraft ved at indgå partnerskaber med firmaer i andre lande.

“Internationale samarbejder på tværs af landegrænser er en god idé. Det kan betale sig, fordi man har en zero marginal cost, når løsningen først er udviklet. Det betyder intet for omkostningerne, om der er 10.000 eller 10.000.000 brugere.”

---

Studerende: Vi skal have plads til flere

Der er risiko for, at den store mangel på IT-specialister kan trække ingeniører væk fra andre fag, hvor de også mangler, frygter DTU-studerende.

“Jeg er ikke så overrasket over, at der mangler så mange, når jeg kigger på, hvordan hvervningen til virksomhederne foregår. Alle ingeniører får jo en basisforståelse for programmering, og når vi er på jobmesser, så er alle IT-virksomhederne der for at rekruttere ingeniører, uanset hvilken slags ingeniør man er. Man har jo brugt tre-fem år på at lære nye ting hele tiden, så det er ikke så svært at lære noget nyt, fx. et nyt programmeringssprog.”

Sådan siger Mette Bybjerg Brock, der er formand for Polyteknisk Forening, der organiserer de studerende på Danmarks Tekniske Universitet.

Men desværre har ingeniørernes evne til at tilegne sig ny viden også en slagside.

“Jeg tror, at vi kommer til at se mange flere folk fra andre fag, fx andre typer ingeniører eller andre tekniske fag, der går ind i IT. Det er uheldigt, for vi mangler alle typer af ingeniører,” siger hun.

Ser kun på karaktergennemsnit

I stedet plæderer hun for, at IT-uddannelserne skal skaleres til at rumme flere mennesker.

“Der skal være plads til folk på studierne. Vi har fuldt optag hvert år og udbygger universitetet hvert år. Der skal investeres, så der både er nok fysisk plads og undervisertimer nok. Portionen af penge per studerende skal være stor nok.”

I samme åndedrag foreslår hun, at karakterniveau ikke får lov at fylde så meget i studievejledningen, fordi folk sagtens kan blive dygtige indenfor f.eks. IT, selvom de ikke er kommet igennem Folkeskolen og gymnasiet med topkarakterer.

“Der ligger noget, i hvilken studievejledning man giver folk. I dag ser man nærmest kun på folks karaktergennemsnit; bestemte niveauer betyder, at de bliver sendt i bestemte retninger. Det er en meget usund måde at gøre det på. Man skal vise folk hvilke muligheder de reelt har, også indenfor IT,” siger Mette Bybjerg Brock.

---

Østjyder: Konkurrenter går sammen om at skaffe nye kollegaer

Man er stærkest, når man løfter i flok. Det mantra tror de på i Århus, hvor en lang række store virksomheder samarbejder om at sikre IT-arbejdskraft til området.

I Østjylland er en lang række store virksomheder gået sammen for at komme manglen på IT-arbejdskraft til livs. I erhvervsnetværket ‘Destination Aarhus’ sidder f.eks. Arla, Danske Bank, Grundfos og lignende giganter.

“Det, som virksomhederne i foreningen har til fælles, er udfordringen med at skaffe nok relevante kandidater til deres jobs. Det er højteknologiske virksomheder, der ofte har store udviklingsopgaver indenfor software. Når de ikke kan skaffe de rette medarbejdere, så kan det potentielt være hæmmende for vækstpotentialet. Virksomhederne oplever allerede nu en reel udfordring i forhold til at få besat ledige positioner,” fortæller

Pernille Salling, der er sekretariatsleder i Destination Aarhus.

For at gøre det lettere at tiltrække IT-specialister til området, arbejder de for at skabe et stort miljø af ligesindede.

“Vi vil gerne skabe en community-følelse. Det gør vi gennem forskellige meetups, hvor medarbejderne kan skabe nye netværk og få ny inspiration. På den måde er det lettere at fastholde folk,” siger Pernille Salling og tilføjer:

“Men det er ikke nok at rekruttere nationalt. Der er ikke kandidater nok. Vi prøver derfor også at gå til udenlandske kandidater og vise dem, at der i Århus er et stærkt IT-miljø med mange spændende virksomheder. De skal vide, at hvis de flytter hertil, så er der mange karrieremuligheder.”

Ikke kun problematisk

Hun fortæller, at manglen på IT-arbejdskraft præsenterer en række problemstillinger for virksomhederne.

“Det kan betyde, at man ikke kan forfølge vækstpotentialet. Virksomhederne kan potentielt blive nødsaget til at sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe nok kvalificerede medarbejdere. Især når man er på eksportmarkedet, så er det ikke kun problematisk for virksomheden, men det rammer også samfundsøkonomien,” siger hun.

Hun fremhæver, at der også er andre negative effekter af manglen på IT-specialister:

“Hvis man er nødt til fx. at outsource opgaver til udlandet, så betyder det jo også noget for de jobs, der ellers ville blive skabt, hvis man havde de højtuddannede specialister her i landet. De genererer jo jobs omkring sig, fx. kantinemedarbejdere eller rengøringsfolk, ligesom de lægger penge i bylivet. Den positive spiral går man glip af, hvis man ikke kan rekruttere.”