”DET ER DRØMMEN OM ELIZA, DER GÅR I OPFYLDELSE”
”Det er drømmen om en maskine, vi kan tale med, der endelig går i opfyldelse,” siger Thore Husfeldt, der er datalog, professor i datalogi og viceinstitutleder på ITU.
”Det er en drøm, vi har haft siden grækerne, og som alle IT-folk kender fra den kendte Eliza-test fra 60’erne, hvor man eksperimenterede med programmer, der kunne få det til at se ud som om, en computer var i stand til at tale med et menneske.”
Computerkoden fra 60’erne var reelt så simpel, at Thore Husfeldt selv legede med at udvikle versioner i Basic på hans første computer.
”Tidligere troede vi, at vi først fik den talende computer, når vi havde udviklet logiske sprogmodeller, der forstod grammatikken til bunds. Nu viser det sig, at vi får langt bedre resultater, når vi benytter neurale netværk kombineret med enorme datamængder og sproglig statistik.”
Thore Husfeldt er uddannet datalog, og egentlig ærgrer det ham, at det ikke er den logiske model, der virker bedst. Men han er også meget åben om, at udviklingen inden for kunstig intelligens har overrasket ham.
”Havde du spurgt mig for fem år siden, så havde jeg aldrig forudsagt den udvikling, vi ser nu. Det må jeg erkende,” siger professoren.
Han mener, det gennembrud vi ser nu med bl.a. Open.AI er på størrelse med de største opfindelser – som elektriciteten.
”Det forandrer utroligt mange elementer, når vi kan tale med computeren – og computeren kan svare på samme måde.”
Mest brug for de dygtigste folk
Den seneste opmærksomhed omkring kunstig intelligens er i stort omfang drevet af omtale af enkeltstående værktøjer som ChatGPT, Midjourney, Bard, GitHub Copilot, etc. Men Thore Husfeldt mener ikke, det giver mening for ITU at udvikle kurser i ”Prompt Engineering” eller i at udnytte specifikke løsninger.
”Vi kan slet ikke nå at udvikle kursusindhold til konkrete værktøjer, før tiden er løbet fra dem. Jeg har også hidtil sagt, at alle burde lære at programmere lidt, fordi det er en styrkefordobler i mange fag, hvor man kan nå langt længere, hvis man også kan programmere lidt. Men de nye gennembrud gør, at jeg er meget usikker på, om de råd, jeg hidtil har givet, stadigvæk holder,” erkender Thore Husfeldt.
Han peger i andre retninger, når han skal pege på fremtidens AI-værktøjer. De vil i høj grad blive integreret i andre løsninger.
Han fremhæver Microsofts seneste visions-video ”The Future of Work”, hvor firmaet demonstrerer, hvordan Teams-møder kan sættes til både at stenografere sig selv og fremhæve hovedpointerne i et referat, så man ikke behøver bekymre sig, hvis man kommer sent ind i et møde. Referatet er allerede skrevet undervejs. I videoen demonstreres det også, hvordan mailprogrammer vil kunne sortere mail efter vigtighed, skrive udkast til svar og justere skrivestilen efter behov.
”Der bliver et større behov for meget dygtige sekretærer, og et mindre behov for mindre dygtige sekretærer, og det fokus på de dygtigste gælder nok mange fag,” vurderer Thore Husfeldt.
”Jeg elsker selv at programmere, og synes, jeg er ret dygtig til det. Men når jeg udvikler programmeringsopgaver, så behøver jeg ikke længere lave en version i både Python, Java og Typescript. Det er der værktøjer, som kan gøre for mig.”
En diskussion slipper vi dog snart for. Når AI-løsningerne er bygget ind i alle programmer, så forsvinder diskussionen også, om man overhovedet må bruge ChatGPT, mener Thore Husfeldt.
”Betyder det så, at vi kommer til at tillade brugen af kunstig intelligens til hjemmeopgaver?
Nej. Det betyder, at hjemmeopgaven vil blive et meningsløst ritual. Hverken elev, lærer eller uddannelsessystemet vil i længden kunne fastholde illusionen om, at der foregår undervisning,” slutter Thore Husfeldt. \
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.