Den rummelige arbejdsplads
I Visma e-conomics afdeling på Christianshavn er de lidt over 240 ansatte. Medarbejdergruppen rummer alle typer personligheder, hvilket Vismas fredagsbarer måske er det allertydeligste eksempel på.
”I vores supportafdeling er der høj musik og tequilaaften i fredagsbaren, hos marketing sidder de måske og drikker aperol spritz, mens de spiser tapas. Men hvis du dukker op til den fredagsbar, de selv arrangerer i udviklingsafdelingen, så sidder de og snakker lavmælt, mens de drikker avanceret rom eller gin,” forklarer Mads Rebsdorf.
Han er administrerende direktør på 6. år hos Visma e-conomics på Christianshavn. Mads Rebsdorf ser det som en af sine væsentligste opgaver at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø for de ansatte.
”Folks personlighed ikke noget, vi ønsker at ændre på. Vi forsøger os tilpasse os kandidaterne mest muligt,” pointerer han.
Mads Rebsdorf er administrerende direktør i Visma e-conomic, der blev kåret som ’Årets IT-komet’ af Computerworld i 2018. Virksomheden har 40-doblet deres overskud på blot fire år.
Respekt for den enkelte
Kerneproduktet hos Visma er økonomisystemet e-conomics. Firmaet har oplevet en voldsom vækst i salget af produktet gennem flere år, og har derfor skulle ansatte mange IT-medarbejdere. Allerede i ansættelsesprocessen ser de på kandidaternes personlighed.
”Processen består af to hovedelementer. Det ene er det faglige. Det andet handler om kultur og samarbejdsform,” forklarer Mads Rebsdorf.
”Vi bruger personlighedstests for at se, om de vil trives i vores miljø. Nogle får energi af en omskiftelig arbejdsdag, hvor tingene kører i højt tempo, og andre opfatter det som usikkerhed,” udtaler han.
Hos Visma e-conomics har de alle typer mennesker ansat, også dem der måske kræver en anderledes tilgang end den gennemsnitlige medarbejder. Men selvom firmaet bruger personlighedstest som en del af ansættelsesprocessen, er det ikke fordi, de kun vil ansætte en bestemt type mennesker, men mere fordi det hjælper dem med at placere den enkelte ansatte i den rigtige rolle på arbejdspladsen.
”For os spiller det ingen rolle, om folk er ekstroverte eller introverte, vi har folk, der er i alle ender af skalaen. Det er vigtigt for os, at folk er i stand til at samarbejde på den måde, vi samarbejder på, i den rolle de har. Det er vores opgave som ledere at understøtte de rammer og de behov, så vores medarbejdere kan levere bedst muligt. Vi tilpasser os efter de medarbejdere, vi til enhver tid har,” forklarer den administrerende direktør. Han ved, at nogle af medarbejderne f.eks. godt kan lide at have meget faste rammer, hvor den enkelte arbejdsopgave omhyggeligt skal gennemgås. Og han ved, at nogle af dem skal have lov til at tale uden at blive afbrudt.
”Vi har et værdisæt, der baserer sig på respekt for hinanden. God ledelse er at lede dine medarbejdere der, hvor de befinder sig, uanset om de har Aspergers eller kærestesorger,” siger han.
IT-arbejderen som konsulent
En af de største ændringer for IT-ansatte i de senere år er skiftet fra en backoffice-placering i virksomhederne, hvor man tit kunne få lov at sidde i fred, til at være omdrejningspunktet i kerneprodukterne. Og dermed også være en central del af medarbejdere, der arbejder tæt sammen i grupper.
Et klassisk eksempel på den slags arbejdsplads er NNIT, hvor en stor del af de IT-ansatte fungerer som konsulenter ude hos kunderne.
”Fordi vi er en konsulentvirksomhed, er vi meget bevidste om at have medarbejdere om bord, der har konsulentgenet, og som kan gå i dialog med kunderne,” forklarer Camilla Agerschou, der er chef for rekruttering hos NNIT.
”Det stiller naturligvis nogle krav til medarbejderne om at kunne begå sig i mange forskellige sociale relationer.”
Allerede i ansættelsesprocessen er ansøgernes sociale kompetencer derfor noget, der bliver set på og italesat hos NNIT. ”Vi afdækker, om folk har kompetencer, der er kunderettede. Vi er meget interesserede i deres personprofil og har en åben dialog om, hvem de er,” fortæller hun.
Det hjælper både NNIT og den ansøgende til at forventningsafstemme og finde ud af hvilket job, ansøgeren vil passe bedst til. ”Vi har også medarbejdere, der ærligt melder ud i rekrutteringsprocessen, at de ikke er helt trygge ved kundekontakt. Vi har også roller i vores firma, der er backoffice-funktioner. Det er der også plads til,” fortæller hun.
Camilla Agerschou arbejder som recruitment manager hos NNIT, der er en af Danmarks store IT-virksomheder med i alt 3.300 ansatte, hvoraf de 1.500 er på dansk grund.
Storrum med usynlige vægge
Hos NNIT sidder IT-medarbejderne i storrum, hvilket ansøgerne også nogle gange spørger til i rekrutteringsprocessen. Derfor er arbejdsmiljøet indrettet, så den enkelte kan sætte sine egne grænser for interaktion.
”Der er nogen, der har bedst med at sidde med headset på. Andre har legoklodser liggende fremme i forskellige farver. Når den røde er fremme, betyder det, at de sidder i en koncentreret opgave og ikke vil forstyrres. Er den grønne fremme, så er man åben for dialog fra kolleger. Andre sætter sig ind i vores stillerum,” fortæller Camilla Agerschou.
De IT-ansatte, der har konsulentfunktion og derfor sidder ude hos kunderne, bliver trænet på forhånd i, hvordan de skal begå sig.
”Vi har en række træningsprogrammer, som man kan komme på. En af de populære hedder Consulting Mindset, hvor man bliver klædt på til at kunne begå sig i kunderelationerne. Hvordan begår man sig, hvis man skal være med i en workshop hos en af vores store kunder. Man lærer at forstå og lytte til, hvad kunden siger,” forklarer NNITs rekrutteringschef.
Ligesom hos Visma e-conomics har de et værdisæt, der sætter tonen for omgangen med hinanden.
”En af de ting, der kendetegner NNIT-kulturen, er rummelighed. Rummelighed kan forstås på mange måder, bl.a. i forhold til individet og vores individuelle medarbejdere. Der er stor lydhørhed over for deres krav i forhold til at få en medarbejder bedst muligt ind på arbejdspladsen,” afslutter Camilla Agerschou.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.