Datastorm
Et sted i udkanten af Randers residerer Danmarks kraftigste supercomputer. Computeren, der lyder det dramatiske navn Firestorm, rangerer i øjeblikket som verdens 153. kraftigste computer. Men faktisk har computeren været endnu længere oppe på listen. Ved installationen i 2010 var Firestorm indehaver af plads nummer 53 på den internationale Top500 over supercomputere.
Men hvorfor har en vindmølleproducent overhovedet behov for en supercomputer? Og hvordan omsætter man al den regnekraft til forretning?
I Vestas’ tilfælde handler det – ikke overraskende – om vind og vejr. Firestorm behandler dagligt enorme mængder data med udgangspunkt i 160 forskellige parametre. Dataene anvendes til at simulere og forudsige vejrmønstre verden over og optimere vindproduktionen i forhold til dem. Det er nemlig ikke lige meget hvor, og hvor højt, man bygger sine vindmøller.
Datasæt fra hele verden
En forskel på få meter enten i højde eller placering kan have en stor indflydelse på en vindmølles energiproduktion over dens levetid. I stedet for at montere en masse måleudstyr i en kran og sende en mand op for at aflæse resultaterne har man hos Vestas en hel afdeling, der varetager avancerede simulationer af vindforhold. Deres hovedredskab er Firestorm-computeren, og der er ikke tale om gætværk, når der trylles med bits i datacentret.
Big data er måske ikke nyt, men det har aldrig været så nemt at omsætte masser af data til konkrete handlepunkter og god forretning.
Mens Big Data først for nyligt har fået en opblomstring som et af IT-branchens foretrukne buzz-fænomener, har store datamængder været på bordet i årevis hos Vestas. Vindmøllefabrikanten har gjort det til en grundpille i forretningsudviklingen at opsamle og behandle al den viden, der er tilgængelig i de vindmøller, der er installeret på hele kloden.
Vestas’ møller er spækkede med sensorer, der gør det muligt at fjernovervåge både indre og ydre påvirkninger af tårn, nacelle og vinger. Målingerne dækker både vind og vejr, samt den pågældende mølles ydelse. Hertil kommer blandt andet månefaser og satellitfotos. Alle data leveres til Vestas’ datacenter i realtid. Og med mere end 25.000 vindmøller i drift verden over er der ikke bare tale om Big Data, men i høj grad også om kompleks data.
Den enorme mængde sensordata anvendes af Vestas’ ingeniører til at køre avancerede simuleringer, der afvikles på Firestorm. Kompleksiteten i sig selv kan være en stopklods for manuelle beregninger. Her er supercomputeren en uvurderlig hjælp. Simuleringerne er med til at afgøre præcis, hvor fremtidige møller placeres, men det er ikke det eneste de kan bruges til.
Online visualisering
Modtagelsen af store mængder data i realtid er kun anvendelig, hvis man også hurtigt – gerne i realtid – kan få adgang til de data og træffe beslutninger ud fra dem. Derfor er Vestas’ supercomputer i stand til at behandle de indkomne data i nær-realtid. Selv de mest komplekse forespørgsler kan behandles og leveres på omkring tre kvarter. Det er cirka tre uger hurtigere, end med virksomhedens tidligere dataknuser.
Men grundig og hurtig behandling af data, er sjældent nok til at nå frem til et beslutningsgrundlag for at ændre noget. Vestas har derfor samarbejdet med et af nordens helt store digitale bureauer, Creuna, om en online præsentation af de data Firestorm-computeren behandler.
På et webinterface kan man få adgang til en lang række visualiserede informationer om sin egen mølle(-park). Den grafiske udlægning af Firestorms præcise simuleringer af vejr og vind, samt data inde fra møllen, gør det nemt og overskueligt at planlægge både energiproduktion og vedligeholdelsesarbejde. Faktisk er simuleringerne så detaljerede at man, allerede før man bygger, har et velfunderet estimat på møllens samlede produktion over dens livstid. Med andre ord kan man simulere sig frem til en ret sikker forudsigelse af return on investment, inden man overhovedet investerer.
I forhold til vedligeholdelsesarbejde er det ikke ligegyldigt, hvornår man sender en tekniker på besøg. Groft sagt er det et spørgsmål om, hvorvidt man skal standse en mølle for at vedligeholde den, eller vedligeholde møllen når den i forvejen er standset på grund af manglende vind. Ikke overraskende er dør nummer to den foretrukne. Den åbenlyse fordel der ligger i at kunne planlægge vedligeholdelse i overensstemmelse med vejret – og alligevel i god tid – giver en stor økonomisk fordel for både Vestas og energiproducenterne.
Grundsten for fremtidens energiinfrastruktur
De store energiselskaber, med Vestas og Siemens Wind Power blandt de førende, er ikke bare i gang med at omlægge produktionen af elektricitet for at gøre den mere bæredygtig. De bidrager også til udviklingen af fremtidens el-infrastruktur, det såkaldte Smart Grid. En af hovedtankerne bag Smart Grid er opsamling og behandling af data fra alle noder og enheder på netværket.
Fra transformatorstation til elpære. Alle data skal samles og behandles i realtid for at skabe et overblik over det aktuelle forbrug og den aktuelle produktion på netværket. Ved at forudsige forbrug og produktion kan man sikre sig bedst muligt mod spild og overproduktion, der så må sælges til udlandet med tab.
Smart Grid giver – i et perfekt scenarie – muligheden for at styre energiproduktionen i realtid efter det aktuelle behov. Om drømmescenariet nogensinde bliver realiseret er tvivlsomt, men i takt med at energiproduktionen bliver stadigt mere decentralisereret, er det vigtigere end nogensinde at være på forkant med behov og produktion. Her er Smart Grid – og i den forbindelse Big Data – et nøgleelement.
Datagave til virksomheden
Big data handler i høj grad om Business Intelligence. Og uanset hvilken type virksomhed man er tilknyttet, har man brug for objektive beskuelser af forretningen. Men det kommer ikke af sig selv. Først må man definere hvad, der giver værdi for virksomheden. Derefter kan man trække resultater og læring ud.
De ekstreme mængder data, der hver dag lander i Vestas’ Firestorm-computer, er et billede på hvor Big Data tager os hen i fremtiden. Om det er dele af forsyningsapparatet, som vindmøller, virtualisering af forsyningsinfrastruktur, som Smart Grid, eller intelligent lagerstyring, er underordnet. Med masser af data og de rette måder at behandle det kan man blive i stand til at forudsige fremtiden for sin virksomhed.
Dataene giver os adgang til mere præcise analyser af forretningens processer. Bruger man mere printertoner om onsdagen? Hvad er korrelationen mellem vejr og antal besøgende på dit website? Løber man ofte tør for en specifik reservedel omkring den 20. i måneden? Har man langt mere på lager, end man har behov for?
Når man ved hjælp af data kan begynde at svare på den slags spørgsmål, får man adgang til viden, der vil være med til at løfte virksomhedens indsigt i sig selv. Big data er måske ikke nyt. Men det har aldrig været så nemt at omsætte masser af data til konkrete handlepunkter og god forretning.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.