PODCAST: DATASNAK EPISODE 122 – techhistoriens glemte spilkvinder
I denne episode skal vi tage fat på et emne, der både er højaktuelt og på samme tid graver tilbage i historien. Vi får besøg af professor Pernille Bjørn fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, der blandt andet har forsket i kvinders rolle i datalogi og i teknologi-branchen, fra Anden Verdenskrig til i dag.
Pernille har stået på vores ønskeliste siden marts, hvor hun fik SCIENCE Formidlingsprisen for sit arbejde med fokus på kvinder i datalogi og (den manglende) kønsdiversitet i datalogifaget, så vi er glade for at det endelig er lykkedes.
Pernille har særligt fokuseret på spilbranchens tidlige år, hvor der faktisk var masser af centrale kvindeskikkelser, blandt andet i Atari. Men op igennem 80’erne skiftede kønsbalancen, og siden røg de kvindelige spilpionerer i glemmebogen.
I projektet Atari Women forsøger Pernille og hendes kolleger at hive spil-kvinderne ud af bogen, og ind i nutiden, med både website og fysiske souvenirs.
Udover Atari-kvinderne skal vi også have Smittestopdatering og selvfølgelig den traditionelle tiprunde.
Links
Smittestopdatering: Engelsk undersøgelse, norsk undersøgelse, og uddrag af kritisk bog om kontaktsporings-apps.
Vi nævne også en ny professions-bachelor i it-arkitektur – se spændende projekter og læs mere om uddannelsen
Tips
Adam:
Instagram har fået en ny feature: man kan slå ‘antal likes’ fra (“skjul antal synes godt om og visninger”) – og kan også vælge at andre ikke kan se hvor mange likes man får)
Bonus-tips: Se dokumentaren Atari – Game Over og Netflix-serien High Score som fortæller flere historier fra spilbranchens tidlige år.
Jeppe:
Kate Crawford: “Atlas of AI” – fantastisk introduktion til Artificial Intelligence
Anders:
“1971 – The Year That Music Changed Everything” – 8 episoder om et af musikkens mest kreative og kaotiske år. Kan ses på Apple TV+.
Pernille:
Videopræsentationer fra ACM-konferencen “Computer Human Interaction 2021” – især keynote-speaker Ruha Benjamin om racisme og teknologi
Bonustip: eReolen og lydbøger, fx “De forklædte piger fra Kabul”
PRAKTISK
DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden.
Podcasten behandler også SAMDATA\HKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK.
Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag.
Tovholderen på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell. De øvrige to værter er Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen. DataSnak udkommer hveranden mandag.
Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk – og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk