Datamatikeruddannelse har succes med autismehold

I et lille lokale opdelt af filtbeklædte tavlevægge sidder en håndfuld unge mennesker dybt koncentrerede og programmerer på hver sin computer. På væggen forrest i lokalet hænger en gigantisk tv-skærm og på bagvæggen et stort whiteboard med gule, grønne og pink post-it-notes. De ser ud som de fleste andre studerende. Bortset fra, at de er så få.

Alligevel udgør de en hel klasse. En særlig klasse.

Erhvervsakademi Sjælland – der netop har ændret navn til Zealand – har oprettet det første særlige autismehold på datamatikeruddannelsen i landet. De holder til på erhvervsakademiets campus i Roskilde, hvor tilsammen 15 unge mennesker med autisme og interesse for IT får en særlig chance for at gennemføre datamatikeruddannelsen under særlige rammer.

”De unge, vi har her, har typisk opgivet andre uddannelser, fordi de ikke kunne få det til at fungere,” fortæller Poul Henriksen, der er lektor på Erhvervsakademi Sjælland / Zealand og tilknyttet som fast lærer for autismeholdet.

”Men dem, der søger ind her, skal have en interesse for IT og være interesseret i at programmere, så man ikke bare søger ind på uddannelsen for rammernes skyld,” understreger han.

Meget ofte gode til at fokusere

Niveauet og alle fag svarer til den ordinære uddannelse og forløber på normeret tid, men autismeholdet har kun fem elever på hver årgang og samtidig tilknyttet ekstra lærerkræfter. Det første år får de en tryg start i deres egen klasse, og det næste år bliver de sluset ind på de store, ordinære hold – men med ekstra lærerkræfter og små arbejdsrum, hvor de kan finde ro.

”Mennesker med autisme er meget ofte gode til at fokusere og fordybe sig og arbejde i systemer, som man f.eks. gør, når man programmerer. Så hvis det fungerer, er de superstuderende,” siger Poul Henriksen, som netop har set en af sine elever fra det første hold gå ekstra kvikt igennem uddannelsen og få tilbudt job i sin praktikvirksomhed.

Men selvom man kan være yderst kvik, så kan det for en person med autismeforstyrrelse være en kæmpe udfordring at gå ned i en kantine eller at bevæge sig ud i myldretiden og tage en bus. Det kræver nogle særlige hensyn, for autisme kan betyde særlig sensitivitet for støj og uro. Og så kan gruppearbejde være rigtig svært og forvirrende, så tydelighed er også meget vigtigt.

”Det med at arbejde sammen er komplekst og kan være en udfordring,” forklarer Poul Henriksen, som stille og roligt træner sine studerende i fælles opgaver og samarbejde.

”Vi er en gruppe”

Lige nu arbejder klassen på et større fælles projekt – en app til Roskildes store indkøbscenter med spil og søgefunktion på butikkerne. Projektet er første step til at lære at arbejde i grupper, som kan være en udfordring for mennesker med autisme.

Selvom de bygger appen sammen, sidder de med hver sin opgave. Line laver et digitalt yatzy-spil, Anders laver et vendespil, Nikolai koder et terningespil og Sofus programmerer søgefunktionen. Det store overblik over, hvordan projektet skrider frem, har de på whiteboardet på bagvæggen, hvor de farvede post-it notes bliver flyttet systematisk rundt efter Scrum-modellen (udviklingsmetode, red.).

”Ud fra det virker det stadig som, at man sidder og arbejder for sig selv, selvom vi er en gruppe,” siger Line, der tidligere har forsøgt at studere multimediedesign, men droppede ud.

”Det var stort og uoverskueligt og svært med gruppearbejde med de andre. Vi kunne sidde fire med en computer og diskutere, hvordan man skulle klippe ting. Her sidder man i sin egen lille boks og kan snakke med de andre, når man har lyst til det og ellers kan man vende sig om. Det er mere overskueligt og struktureret. Og Poul gør noget ud af at fortælle os, hvad vi skal læse fra gang til gang og melder ud i god tid, hvis der er forandringer,” fortæller Line, som sætter pris på, at klassen har fået specialpædagogiske støttetimer, hvor eleverne kan få hjælp til at samle op på undervisningen, få overblik og strukturere, hvor meget der skal læses og gøres ud af opgaverne.

Computere giver feedback

Anders har gået på Høje Taastrup Gymnasiums autismelinje, og læste derefter matematik et år på universitetet i København. Men han gav op, fordi det var overvældende med så mange studerende, og samtidig følte han sig meget alene. Og han fortalt sine medstuderende om sin diagnose.

”Det sociale går bedre i en mindre klasse, hvor diagnosen var kendt fra starten. Og den personlige kontakt til læreren her gør det nemmere at spørge,” siger Anders, som sætter pris på sit skifte fra matematik, hvor han aldrig rigtig vidste, om han løste opgaverne rigtigt eller forkert.

”Her kan man se det, for computeren giver instant feedback,” smiler han.

For Poul Henriksen har det stor betydning, at det er lykkes at give de unge med en autismediagnose en mulighed for at få en uddannelse ved at tilrettelægge datamatikeruddannelsen efter deres særlige behov.

”Der burde være sådan et tilbud på erhvervsakademier over hele landet,” siger Poul Henriksen, som håber på større opmærksom på behovet for økonomisk støtte til den form for inklusion.

Autismeprojektet på Erhvervsakademi Sjælland / Zealand er udelukkende finansieret af fonde, hvor det har taget flere år at indhente midlerne. Og som det er nu, er der kun midler til tre hold.

”Når de unge som her bliver introduceret til gruppearbejde og til at være sammen med mange mennesker under trygge vilkår, så kan det gå rigtig godt. Og på grund af deres særlige kompetencer kan de endda blive meget kompetente IT-medarbejdere,” siger Poul Henriksen, som også mener, at IT-branchen passer rigtig godt til mennesker med en autismediagnose, fordi mennesker med autisme kan være rigtig dygtige til at gennemskue indviklede mønstre og systemer.

\