DANSK INDUSTRI: GRØN OMSTILLING ER IKKE SÅ SVÆRT

Dansk Industri sætter ind for at gøre virksomheder klar til den grønne omstilling. Det sker i led med regeringens målsætning om, at Produktionsdanmark skal være klimaneutralt i 2030. Også for den IT-professionelle er der karrieremuligheder i den grønne dagsorden, mener Dansk IT.

AF Laura Na Blankholm
laurana.blankholm@gmail.com

Inden udgangen af 2025 skal alle danske produktionsvirksomheder kunne beregne deres CO2-udledning og have strategier til at kunne reducere det. Det er målet, som ligger bag den indsats, som hedder ‘Klimaklar produktionsvirksomhed’, som Dansk industri står i spidsen for. Idéen er, at virksomheder, som deltager i indsatsen får adgang til viden og værktøjer, så de kan beregne virksomhedens egen CO2-udledning og lægge en plan for, hvordan de kan reducere det.

Line Gry Knudsen, der er programleder i ‘Klimaklar produktionsvirksomhed’ hos Dansk Industri fortæller også, at indsatsen udspringer af et behov fra virksomhedernes side.

“Vi oplevede efterspørgsel. Den grønne omstilling er stadig en jungle for mange virksomheder. Der er både et behov for mere viden om klimadagsordenen bredt, og for konkrete værktøjer til at kunne lave CO2-regnskaber, sætte reduktionsmål og handle på dem”, siger Line Gry Knudsen.

Dansk Industris klimaindsats er koblet sammen med Regeringens Klimapartnerskab for Produktionsvirksomheder, der har meldt en ambitiøs målsætning ud om, at Produktionsdanmark skal være klimaneutralt i 2030.

Store virksomheder kalder på grøn dagsorden

Line Gry Knudsen forklarer, at der var flere konkurrencemæssige bevæggrunde for at lave programmet ‘Klimaklar Produktionsvirksomhed’, der på sigt skal inkludere 8.500 produktionsvirksomheder.

“Der er forskellige dynamikker i markedet, som gør at flere kan se, at der bliver kaldt på en grøn dagsorden. Store virksomheder som Novo Nordisk og LEGO siger allerede nu, at deres underleverandører skal producere på grøn strøm, og det påvirker Produktionsdanmark.”, fortæller Line Gry Knudsen.

Digital læringsplatform

Før den den nuværende indsats med fokus på produktionsvirksomheder havde Dansk Industri initieret ‘Klimaklar SMV’, hvor 50 SMV’ere (små og mellemstore virksomheder) arbejdede med at reducere deres CO2-udslip.

En af læringerne fra projektet ‘Klimaklar SMV’ har ifølge programlederen været, at der var behov for fleksibilitet for virksomhederne, der deltager, Derfor er metoden i den nuværende indsats, at virksomhederne bliver en del af en digital platform, hvor de kan tilgå den, når det passer dem, samtidig med at de kan få fysisk rådgivning og deltage i aktiviteter med netværk og begivenheder.

“Vi har ingen illusioner om, at alt kan foregå på en digital platform alene, men det er en vigtig rygrad, der fungerer i samspil med rådgivning og videndeling”. siger Line Gry Knudsen.

En plan er første skridt

Men selvom der er interesse i den grønne omstilling fra flere kanter, betyder det ikke, at det ikke også kan være udfordrende for virksomhederne. En ting, som Line Gry Knudsen fortæller, at virksomhederne har til fælles, er, at de tror, det er meget tidskrævende og svært.

“Men når de først kommer i gang, er det ikke så omfattende, som de tror. Jeg har hørt fra en deltager, at det tog omkring en uge at finde data og lave regnskab. Så det skal afmystificeres lidt, hvad det handler om, og at det ikke er så krævende”, siger hun.

Line Gry Knudsen forklarer, at det er afgørende, at virksomhederne kan tage et skridt ad gangen, når de skal bruge den data, de har fået indblik i til at lave ændringer, som reducerer deres CO2-udledning.

“Start i det små og få lavet en god reduktionsplan, der giver overblik over, hvor man bør starte. Det kan være indkøb af stål vejer meget, mens chefens firmarejser ikke gør. Bare at få lavet planen er altid et skridt”, fortæller hun.

Brian Elmegaard der er professor og sektionsleder i termisk energi på DTU mener også, at det er en god idé, at virksomhederne til en start kan få de nødvendige redskaber til at få et overblik over deres CO2-udledninger.

“Energi kan jo være alt fra el til lys, maskiner, pumper og ventilatorer og gas, man bruger i produktionen og olie, man bruger i transporten. Der er mange steder, man kan sætte ind og man kan blive forledt til at tage fat nogle steder, hvor det måske ikke har den største effekt”, siger Brian Elmegaard.

Han mener også, at de virksomheder, som går forrest i den grønne omstilling bør få økonomiske fordele, som får andre til at følge trop.

“Der kan også herske en konservatisme omkring at bruge noget andet, end det, man allerede ved, virker. Men der giver det også mening, at man kan lave lovgivning som f.eks. skattefordele eller andre gulerødder, som kan være incitamenter for at gøre noget.”

Danmark er foregangsland

Brian Elmegaard peger også på, at det kan være, at omstillingen ikke kun er udfordret på grund af manglende velvilje hos politikere eller virksomheder, men simpelthen på det teknologiske niveau.

“Den grønne omstilling kan blive udfordret af flaskehalse såsom teknologiens niveau. Jeg kan jo godt sidde på DTU og undersøge, hvordan man teknisk set kan lave pasteurisering af fødevarer med infrarødt lys eller mikrobølger, men hvis der ikke er en leverandør med teknologien til rådighed, er det en udfordring i industriens praksis.”

Forskeren tror i praksis, at det kan være svært at opnå regeringens målsætning om, at alle produktionsvirksomheder skal være klimaneutrale i 2030, men mener, at det alligevel er positivt.

“Det er godt at have nogle ambitiøse målsætninger. Og Danmark har jo været foregangsland, når det kommer til grøn energi. Det kan man se med f.eks. vindmøller”, forklarer Brian Elmegaard.

Alle medarbejdere skal bakke op

Line Gry Knudsen nævner til gengæld også, at den grønne omstilling er noget, der kræver opbakning fra både ledelse, drift og produktion.

“Det kan ikke kun være et strategiprojekt hos ledelsen eller en afgrænset indsats i regnskabsafdelingen”, siger hun.

Samtidig peger hun på, at det er en forretningsmæssig fordel, at virksomhederne kan fortælle historien om, at de bekymrer sig for samfundet, og dermed får en gevinst ved at være en ansvarsbevidst virksomhed.

“Virksomheden kan vise overfor medarbejdere, samfund og investorer, at de har et langt sigte og ikke kun tænker på at tjene penge i år eller næste år, men også om fem år,” fortæller hun.

Ifølge programlederen fra Dansk Industri er der lige nu fokus på produktionsvirksomhederne, da de er de største udledere, men på sigt håber de også, at det kan blive bredt ud til at gælde fagområder såsom IT, service og handel.

Klima er også relevant for den IT professionelle

Men selvom IT-branchen ikke nødvendigvis er fokus for Dansk Industris indsats for den grønne omstilling, kan den IT-professionelle stadig tænke over, hvordan man kan få en individuel gevinst og samtidig bidrage med deres faglighed i forhold til klimaet.

Det mener Kim Stensdal, der er chef for kommunikation og viden i Dansk IT.

“Mange IT-professionelle tænker måske, at det ikke har så meget med dem at gøre, men det udgør jo en fantastisk karriereplatform. IT-professionelle har en nøglerolle, da de kan levere de konkrete løsninger og har styr på ting såsom data, AI (kunstig intelligens, red.), machine learning og automatisering”, siger han.

Ifølge Kim Stensdal kan den danske IT-branche og IT-professionelle spille en rolle i spørgsmålet om grøn omstilling.

“Alle virksomheder og ledere har forståelse for konkrete resultater, tal på bundlinjen. Det betyder også, at hvad enten du er supporter, webudvikler, programmør eller IT-medarbejder, kan du få ørenlyd, hvis du banker på døren hos topledelsen med en idé om, hvordan man kan levere på CO2-regnskabet.”

Kim Stensdal siger også, at der er et stort uudnyttet potentiale hos fagforeningerne i at italesætte den fordel, der er for deres medlemmer i at have en faglighed, der går i spænd med klimadagsordenen.

“Alle, der arbejder med IT, skal huske, at der er et stort pay off i det her på et individuelt plan. Fagforeninger bør italesætte og hjælpe deres medlemmer i at erkende, at klima er en megatrend i forhold til karriereliv og arbejdslivsmuligheder.

Kan du opbygge nogle kompetencer og viden i det her felt og kombinere det med din IT-faglighed vil du stå godt på arbejdsmarkedet. De her temaer vil være omsiggribende nu og i resten af vores levetid.”
\

FAKTA
KLIMAKLAR PRODUKTIONSVIRKSOMHED:
Programmet vil sikre, at alle danske produktionsvirksomheder inden udgangen af 2025 får adgang til viden og værktøjer, der gør dem i stand til at forstå og beregne egen CO2-udledning og reduktionsmuligheder med henblik på at styrke deres konkurrenceevne.

Op til 8.500 danske produktionsvirksomheder skal blive i stand til at udarbejde og opdatere klimaregnskaber, sætte mål og få tilpasset vejledning til reduktionstiltag.

Programmet løber i fire år og er finansieret af Industriens Fond.

“Det skal afmystificeres lidt, hvad det handler om, og at grøn omstilling ikke er så krævende.”
Line Gry Knudsen
Programleder ‘Klimaklar produktionsvirksomhed”, DI.