COOPS KLIMA-APP MINDSKER BRUGERNES KLIMAAFTRYK
Rugbrød, smør og makrelsalat. Kartofler, minutsteaks og bearnaise. Bananer, dåsesovs og frosne ærter. Hvad er det rigtige at smide i indkøbsvognen? At helt almindelige mor, far og børn-familier ikke lige kan overskue alt det med klima, bæredygtighed og miljø midt i supermarkedet en fredag sen eftermiddag er måske ikke så underligt.
Til gengæld har forbrugerne, der køber ind i Coops butikskæder – alt fra Irma til Fakta – det sidste år haft mulighed for at bruge en app til at guide sig til det mest klimavenlige valg. Og de første erfaringer med appen har været lovende. Regelmæssige brugere har 10 procent lavere klimaaftryk sammenlignet med kunder, som ikke har aktiveret denne apps klimafunktion, når de handler i en af Coops butikker.
”Hele ideen var at give vores kunder et praktisk værktøj i stedet for at klimamærke alle vores varer, som i øvrigt ville utrolig vanskeligt og bøvlet at gøre,” siger Thomas Roland, der som chef for social ansvarlighed har haft det overordnede ansvar for at udvikle denne app.
”Med appen kan forbrugerne navigere og lære, hvor de selv kan styre deres aftryk på klimaet. De kan også se udviklingen i deres forbrug over tid, og de kan sammenligne sig med den gennemsnitlige forbrugers indkøb,” fortsætter han.
”Med appen kan forbrugerne selv navigere og lære, hvor de selv kan styre deres aftryk på klimaet.”
Thomas Roland
I forvejen 1,1 million brugere
Planen var at bygge videre på Coops eksisterende app i stedet for at lave en app, som kun skulle klima-guide brugerne. Årsagerne var, at tilsvarende apps ikke rigtigt fik særligt mange brugere, fremhæver Thomas Roland.
”Ingen af dem fik mere end nogle tusinde brugere. Hvis vi i stedet byggede den funktion ind i vores eksisterende app-univers, hvor vi i forvejen har 1,1 million brugere, kunne vi få en langt større effekt” siger Thomas Roland.
Samtidig valgte han og kollegerne at holde sig til varekategorier i stedet for de enkelte varer, fordi det ville være uoverskueligt at skulle plotte samtlige ca. 25.000 varenumre ind i appen. Ikke alene er det meget at holde styr på, da der årligt udskiftes rundt regnet 5.000 varenumre i sortimentet.
Samtidig er der ikke ret stor forskel inden for hver enkelt varegruppe. Det gør ikke den store forskel for klimaet at vælge den ene slags ris frem for den anden. Men det gør en forskel, om man vælger kartofler eller pasta i stedet for ris.
Egentlig lyder det som et godt eksempel på, hvor IT kan gøre en forskel for en mere bæredygtig og klimavenlig udvikling. Ifølge Thomas Roland finder mange brugere hurtigt ud af, at det største aftryk på klimaet kommer gennem deres forbrug af mejerivarer og kød. Og at det lønner sig ved at sætte forbruget af den type fødevarer lidt ned. Men hvor mange af Coops 1,1 million app-brugere har egentligt brugt denne funktionalitet, lyder det mest nærliggende spørgsmål. Svaret er, at godt 350.000 brugere har slået den funktion til, fortæller Thomas Roland.
”Det er jo ikke alle, som er konsistente brugere. Vi har knap 3.000 brugere om dagen på den funktion, når de er ude at handle. De tjekker lige, hvad klimaaftrykket er på deres indkøb den dag,” siger han.
Ikke nødvendigvis appen
Som nævnt har de regelmæssige brugere trods alt 10 procent lavere klimaaftryk pr. vare.
”Men desværre viser data, at det ikke nødvendigvis er appen, som har fået dem til at købe klimavenligt. De var i forvejen klimabevidste, da de slog appen til. De bruger den til at blive bekræftet i de gode vaner, at de er på rette vej,” siger Thomas Roland.
Den del af appen har ikke appelleret til forbrugere, som ikke i forvejen interesserede sig for at reducere deres klimaaftryk gennem deres forbrug af fødevarer.
”Kunne man nå dem, ville man for alvor at have flyttet noget. Vi kigger på flere ting for at gøre det interessant for dem, men vi har endnu ikke lagt os fast på noget. Men vi vil meget gerne udvikle den funktion på appen, fordi bæredygtighed handler jo om mere end klima. Hvis man kunne udvikle en reward, ville det være med til at kunne påvirke deres adfærd. Det kunne f.eks. være, at man fik mere i bonus for klimavenlige varer. En sådan ide kunne være interessant at arbejde videre med.”