Big data-debatten mangler

Hver dag vokser de databaser, der registrer kunder og klienters handlemønstre og personlige profiler. Men debatten om big data er stort set fraværende herhjemme, og det skaber usikkerhed hos virksomhederne.

I den private sektor anvendes big data i voksende grad, når virksomhederne skal forstå deres kunders behov og ønsker. Men selvom folk som Troels Østergaard Sørensen, dekan på Københavns Universitet, Jørgen Elmeskov, Rigsstatistiker, og Adam Lebech, branchedirektør i DI, inden for de seneste år har efterlyst politisk handling, der skal sikre en mere systematisk tilgang til brugen af big data i Danmark, så er der ikke sket noget. Og derfor kan virksomheder havne i juridiske og etiske gråzoner.

Herhjemme har Datatilsynet nemlig ikke meldt offentligt ud om, hvordan man bør forholde sig til big data. Da SAMDATA-magasinet kontakter myndigheden henviser de til, at de i 2014 var medunderskrivere på en resolution om privatliv og databeskyttelse.

Længere nordpå har de gjort netop dét, som eksperter efterlyser i Danmark: I 2013 udgav det norske Datatilsyn en lang rapport om fænomenet og de problemer, der kan opstå i krydsfeltet mellem privatliv og big data. I den lød det blandt andet:

”I en tid, hvor flere detaljer om os indsamles det er vigtigere end nogensinde at værne grundlæggende privatlivsprincipper. Principperne er vores garanti mod at blive gjort til genstand for profilering i stadig nye og flere sammenhænge. (oversat til dansk, red.)”

Værdifulde telefonbogsoplysninger

En af de danske virksomheder der har haft glæde af at bruge offentligt tilgængeligt data er virksomheden aPurebase.

I Danmark er det medicinalindustrien og ikke staten, der har ansvaret for at informere landets læger om ny medicin og nye forskningsresultater inden for medicinalverden. Efter en lang karriere i netop medicinalindustrien faldt Caroline Erup Widriksen, ejer af virksomheden aPurebase, over et hul i branchen.

Som salgsleder i et større medicinalfirma arbejdede hun internt med at samle den bedst mulige kontaktinformation på de læger, firmaet henvendte sig til for at kunne få en effektiv spredning af viden om medicin og behandlingsformer.

”Jeg ledte specifikt efter telefonbogsoplysninger, altså navn, adresse og telefonnummer. Derfor begyndte jeg at fokusere på, at få oprettet nogle gode databaser. Men undervejs fandt jeg ud af, at de firmaer, jeg hyrede til at hjælpe, ikke kunne levere det, jeg ledte efter. Så jeg tænkte, at det må man kunne gøre bedre. Og så startede jeg aPurebase,” siger hun.

aPurebase har efterhånden eksisteret i ni år. Virksomheden har specialiseret sig i at indsamle data om læger, og opererer lige nu i 37 forskellige lande i Europa og USA. De indsamlede informationer tilbydes til aktører i medicinalindustrien, som via de oplysninger har en bedre mulighed for strategisk at tilrettelægge deres produkter og tiltag, så de rammer de rigtige læger med den relevante information.

Oplysningerne der findes i aPurebases database stammer fra offentligt tilgængelige registre. I Danmark hentes oplysningerne fra autorisationsregistret. Databasen vedligeholdes af aPurebases medarbejdere eller af partnere i landene uden for Norden og Baltikum. Men også kunderne, altså medicinalindustrien selv, spiller en aktiv rolle i vedligeholdelsen, da en del opdateringer stammer fra indrapporteringer, som medicinalfirmaernes udsendte konsulenter, taster ind i databasen.

”Når der går en konsulent ud fra et medicinalfirma ud, og fortæller en læge om sin medicin, så skal han tilbage og registrere det i sin database. Så kan han se, at der måske skal nogle ændringer til i forhold til de allerede eksisterende data. F.eks. at lægen har skiftet navn. Så rapporterer han de ændringer til os. Der er altså en fælles vedligeholdelse af databasen,” siger Caroline Erup Widriksen.

Den måde aPurebase fungerer er på, er altså et eksempel på, hvordan man kan systematisere offentligt tilgængeligt data og bruge det til gavn for almenheden. Et eksempel kunne være, at et medicinalfirma sender et produkt på markedet, der viser sig at have en fejl. I det tilfælde kan medicinalfirmaet bruge databasen til at informere samtlige læger om, at de skal være opmærksomme på, at en sending medicin tilbagetrækkes.

Registrering er ikke farligt

Et af de problemer man ofte støder på, når der snakkes om big data, er persondatabeskyttelse og retten til at blive glemt. Og især det sidste er et paradoks for Caroline Erup Widriksen og hendes virksomhed. I de ni år som aPurebase har eksisteret, er de to gange stødt på læger, der ikke ønskede at være i databasen. Problemet er, at systemet automatisk henter oplysninger på læger, der ikke i forvejen findes registreret. Så hvis man fjerner en læge helt fra registret, går der ikke længe, inden han er der igen. Derfor kan man ikke umiddelbart blive helt slettet af registret.

”Det kunne være interessant at høre, hvordan myndighederne har tænkt sig at løse denne her problemstilling. Vi har ingen mulighed for at vide, at et menneske ikke ønsker at stå i vores database, hvis han eller hun ikke står der i forvejen. Så vi er nødt til at lave en slags intern robinsonliste på dem, der ikke vil være registrerede. De står altså stadig opført, men med en markering. Det er ikke fordi, vi ikke vil respektere deres ønske, men det er den eneste mulighed for at udføre det i praksis.”

Caroline Erup Widriksen peger på, at det primært er den ældre generation, der er skeptiske overfor dataregistrering. Hun er dog fortrøstningsfuld, når det kommer til vores fremtidige holdning til big data:

”Jeg tror, at vi kommer til at se en bølge af bevidsthed. Hvor vi alle sammen bliver bevidste om, at vores data ligger alle mulige steder. Så skal vi tage stilling til, hvor vi gerne vil lægge og hvor vi ikke vil lægge. Det tror jeg, er sundt.”

Caroline Erup Widriksen peger også på, at nye generationer kommer til at gøre op med den skepsis, der findes omkring dataregistrering.

”Vores børns generation har ikke den samme følelse af, at det er dårligt at stå i en database. Det er en mere gammeldags måde at tænke på. Som udgangspunkt er der jo meget få, der vil nogen noget ondt. Man skal passe på med, at det bliver så farligt. Den registrering der sker nu og i fremtiden bliver jo dagligdag. I gamle dage var folk jo ikke bange for at stå i telefonbogen.”, siger Caroline Erup Widriksen