ANTROPOLOGEN: MINDRE PRÆK – MERE HJÆLP TIL HANDLING
Hvordan motiverer man egentlig folk til at gøre noget godt for miljøet? Skal man udnytte, at frygt er et kraftigt virkemiddel? Skal man rose dem, som gør noget godt? Eller skal vi skippe prædikenerne og fokusere på at skabe handlemuligheder?
For antropologer er det en af fagets standard-diskussioner, fortæller Tanja Sørensen, der arbejder for Renosyd – der er fælles affaldsselskab i Skanderborg og Odder Kommune.
”Vi diskuterer ofte, om vi bedst skaber adfærdsændringer ved at fortælle om, hvor vigtigt miljøet er – eller om vi skal gå den anden vej rundt, og fokusere på at gøre det nemt for folk at træffe nogle valg, som reelt gør en forskel.”
Budskabet er forstået
Hun mener, at der egentlig ikke er brug for helt så meget fokus på at overbevise folk længere. Budskabet er sunket ind.
”Langt de fleste ved jo godt, at vi står over for store klimaproblemer, og at bæredygtighed er en vigtig dagsorden. Folk ved også godt, at der er nogle ting, der skal laves om, så det er ikke viden, der mangler.
I stedet bør man gå direkte til at skabe handlingsmuligheder.
“Udnyt endelig den ægte motivation som ildsjælene byder på, ved at inddrage dem i arbejdet. Det kan også have den fordel, at man får nogle yngre generationer involveret i fagforeningsarbejdet.”
Flemming Andersen, Chef for Bæredygtighed, DeltagerDanmark
”Det er jo lige meget, om man synes, det er godt at genanvende affald, hvis man ikke har sat spande op, som gør det nemt for folk at sortere,” siger Tanja Sørensen.
Lige nu arbejder hun sammen med kollegaerne med at få folk til at sortere mere affald på genbrugspladserne. Her er der en tendens til, at folk smider mere i ’småt brændbart’ end der egentlig er meningen. Det betyder, at for mange ressourcer går til spilde.
”Vi har sat et sorteringsbord op ved netop den container for at signalere, at man ikke bare skal smide alt i containeren, og så har vi omdøbt ’småt brændbart’ til ’rest efter sortering’.”
Tanja Sørensen har selv været hjemme hos et dusin borgere, for at få indblik i, hvordan de helt konkret sorterede mælkekartoner, pap og makreldåser. Det giver uvurderlig viden, når afdelingen skal hjælpe borgerne til sortere bedre.
Egentlig stiger mængden af affald hos danskerne generelt, men i det konkrete forsøg lykkedes det at reducere mængden af restaffald til forbrænding hos familierne med hele 40 procent, alene fordi man har hjulpet folk med personlig feedback og konkret vejledning. Selv om man ikke kan rådgive alle borgere individuelt, så kan man bruge den viden, man har fået til at skabe f.eks. digitale værktøjer, der hjælper borgerne.
Frihed til at vælge løsninger
Hendes arbejde handler både om, at få borgerne til at handle mere miljøvenligt, men også at skabe den rigtige bevægelse ude på offentlige institutioner.
Men det er ikke afgørende for hende, om de grønne initiativer starter hos medarbejderne eller hos ledelsen. Kontekst og involvering er til gengæld afgørende.
”Der skal selvfølgelig være en leder, som tager ansvaret for retningen, men vi arbejder meget med at involvere medarbejderne og tage udgangspunkt i deres hverdag, så de får en frihed til at tilpasse løsningerne. På den måde kommer tiltaget til at fungere bedre i den konkrete kontekst og arbejdsgangene, når der f.eks. skal sorteres affald på en skole.”
Brug det formelle system
Hos DeltagerDanmark har man specialiseret sig i at hjælpe medlemsorganisationer med at engagere borgere, medarbejdere eller medlemmer i fælles handlinger. Det har givet en indsigt i, hvad der fungerer ude i virkeligheden.
”Jeg synes, at det er en rigtig god ide at gå igennem det formelle indflydelses-system med samarbejdsudvalg, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter. Det kan ofte give det afgørende momentum i forhold til ledelsen,” siger Flemming Andersen, der er chef for Bæredygtighed hos DeltagerDanmark.
Han peger på, at det også giver den afgørende fordel, at man kan udnytte medarbejdernes viden om det konkrete forbrug på arbejdspladsen.
”Det er dem, der har det bedste overblik over alt fra ressourceforbruget, hvordan vi kan gøre tingene anderledes, og som har direkte kontakt til kunderne,” siger Flemming Andersen.
”Miljøomlægninger er jo tit en fælles sag, fordi det forbereder virksomheden på nogle udfordringer, der kommer uanset hvad.”
Han peger dog på, at der kan være ret forskelligt, hvad der passer på den enkelte virksomhed – alt efter hvordan medarbejderne opfatter klimaproblemerne.
”Hvis medarbejderne er bekymrede for, om de kan beholde jobbet, så kan det være, at man skal starte en samtale om både bekymringer og muligheder i den grønne omstilling – inden man går videre til en mere innovationsagtig tilgang, hvor man udvikler konkrete klimahandlinger.”
”Det er et af de steder, fagforeningen kan spille en kernerolle ved at sørge for, at man ikke bare får lyttet til dem, der er forhippede på at gøre noget for miljøet, men også inddrager dem, der frygter, at de mister jobbet. Måske skal man starte med et fagligt møde, hvor man involverer medarbejderne i ’Hvordan får vi bevaret vores arbejdspladser’?
Ildsjæle er afgørende
Han lægger vægt på, at det kan være ret afgørende at have en ildsjæl ombord, for hvis ikke tillidsrepræsentanten er engageret i sagen, kan det godt være, at man skal trække på ildsjælene, selv om de ikke har en formel position.
”Udnyt endelig den ægte motivation som ildsjælene byder på, ved at inddrage dem i arbejdet. Det kan også have den fordel, at man får nogle yngre generationer involveret i fagforeningsarbejdet,” siger Flemming Andersen.
\
“Langt de fleste ved jo godt, at vi står over for store klimaproblemer og at bæredygtighed er en vigtig dagsorden”
Tanja Sørensen, Antropolog, Renosyd