AI: VI VIL ALTID HAVE BRUG FOR MENNESKER
Frygter du, at den type kunstige intelligens, såkaldt generativ AI, skal gøre dig og dine kolleger overflødige på arbejdsmarkedet inden for kort tid?
Så er Philipp Schröder ikke den værste at bruge et par minutter på. Økonomiprofessoren fra Aarhus Universitet fremhæver, at AI blot er det næste skridt af teknologiske redskaber, vi kan udnytte til at arbejde mere effektivt end før. Men lige som så mange gange før vil det betyde, at jobs nok vil forsvinde, mens nye vil opstå.
Her vil fagbevægelsen få en vigtig rolle som garant for efteruddannelse af medlemmerne, så de står rigtigt rustet til fremtiden. Men inden vi kommer så langt, lad os begynde med at lade Philipp Schröder sætte scenen for, hvordan vi skal forstå AI.
”Det sidste halve år har det, som vi kalder generativ AI, både chokeret og fascineret, fordi det ser ud til selv at kunne skabe f.eks. tekst, billeder og musik, opgaver der før var forbeholdt mennesker. Men på trods af det er den type kunstig intelligens stadig blot et værktøj, som muliggør, at vi kan gøre tingene anderledes: lidt hurtigere, bedre og billigere. Og de, som kan anvende de redskaber rigtigt, kan høste store produktivitetsløft.”
”Det er økonomsprog for, at man kan levere mere for den samme arbejdsindsats, end man kunne før. Set i det lange lys er det en enorm fordel for et samfund, fordi man kan få mere for de samme penge.”
”Når det så er sagt, er der selvfølgelig midt i denne udvikling, mennesker naturligt spørger: hvad så med mig? Overgangen fra den ene måde at gøre tingene på til en anden, er ikke altid lige køn. Men det er ikke noget, som vi ikke har set før.”
Kommer vi til at se mange blive arbejdsløse, fordi deres opgaver bliver overtaget af AI?
”Nej, dybest set har vi de sidste 150 år været på en rejse, hvor teknologiske landvindinger har gjort alt meget billigere. Siden 1850 er det virkeligt gået stærkt. Men grundlæggende set er AI bare et værktøj blandt mange, som nok har fjernet jobs, men også skabt mange nye jobs.”
Kan man sammenligne det, vi oplever med AI, med dengang internettet forandrede vores verden?
”Det er en rigtig interessant sammenligning, fordi lige præcis internettet var en kæmpe revolution, som forandrede mange ting. Men økonomisk er det rigtig svært at dokumentere, at internettet har ført til store økonomiske velstandsstigninger. Tag til sammenligning en robot, der betyder, at en medarbejder nu kan lave lige så meget som fem ansatte kunne før i tiden. Det betyder jo, at de ting, som robotten producerer, alt andet lige må blive billigere. Det er økonomisk gevinst for dig som kunde. Måske vil vi se det samme med AI.”
”Lige præcis med internettet har vi godt nok set mange nye services komme frem, men det ser ikke ud som om, at vi har fået et enormt produktivitetsløft som med robotter og maskiner. Til en vis grad handler det om, at vi ikke har redskaber til at måle det, og at internettet er meget mere end bare en produktionsmaskine. Internettet bruges også i fritiden, der ikke er prissat. Og hvad der ikke er sat pris på, dukker ikke op i bruttonationalproduktet (BNP, red.).”
”Tag f.eks. sociale medier. Nok er de gratis at bruge, men de er også mere effektive til at pushe reklamer ud til brugerne. Antallet af reklamer er måske nok den samme som før, men de bliver bare leveret på en anden måde. Man kan se det på samme måde med AI.”
”Tag nu musik. Mange forbruger i dag musik uden måske at være klar over, hvor meget der er generet af AI og ikke af en menneskelig kunstner, der i forvejen ville have brugt mange digitale hjælpemidler til at producere populærmusik. Her kan der ske et af to ting, enten forbruger vi mere musik eller musik bliver rørende billigt. Og bliver det gratis eller meget billigt, fylder det heller ikke meget i BNP.”
Hvor længe vil der gå, før AI slår igennem?
”Mange tror ofte, at blot fordi en teknologi virker i et laboratorie eller i en mindre del af samfundet, bliver den rullet ud over det hele lige om lidt. Men det er en stor misforståelse. En teknologi bliver først rullet ud i stor skala, når det kan svare sig på den ene eller anden måde. Først da bliver den hvermandseje, og forandrer samfundet.”
”Man kan forestille sig, at regler opstiller hindringer. Noget andet er, at det også skal kunne betale sig. Hvis en vognmand har en hel flåde af lastbiler og chauffører, skulle man tro, at han ville investere i selvkørende lastbiler for at blive mere effektiv. Men den slags er meget dyrt. Og hvilken vognmand vil betale for den omstilling, hvis han nu ellers har en velfungerende forretning i forvejen? En ny teknologi kan tage lang tid, før den er fuldt rullet ud, andre gange kan det gå lynende hurtigt.”
”Men det er langt fra givet på forhånd. Bare fordi en robot kan binde en sløjfe på en barnesko, er det ikke ensbetydende med, at forældre synes, at det er superfedt at have en robot til at passe børn i vuggestuen eller børnehaven. Så der er også en forbruger-dimension i det her, som kan betyde, at AI måske ikke bliver så udbredt, som vi forestiller os her og nu.”
Altså noget i retningen af mundheldet med, at vi mennesker har det med at overvurdere teknologis effekt på den korte bane men undervurderer det ofte på langt sigt?
”Lige præcis. Det er spot on. Ofte sammenligner vi direkte med, hvad lægesekretærer, advokater eller programmører arbejder med, og hvad en ny teknologi kan. Efter et sådant regnestykke vil alt sammen blive automatiseret. Men det er jo slet ikke sikkert, at det er den type ydelser, der vil blive brug for i fremtiden.”
”I dag er det f.eks. dyrt at gå til en advokat, men i fremtiden bliver det måske meget billigere, fordi advokaten kan anvende kunstig intelligens til at udføre mange af de opgaver, der før gjorde det dyrt. Måske bliver det bare billigere at strides i retten. Så det er ikke nødvendigvis en behagelig fremtid, vi har i vente. Meget afhænger af, hvordan teknologien vil påvirke vores forbrugsmønstre.”
Altså lige som fotografier for et par årtier siden var dyre og besværlige at tage, mens det i dag er så billigt og nemt, at vi bruger billeder til alt muligt, lige fra at huske, hvor vi parkerede til at registrere et password?
”Ja, og mon ikke du har mange billeder i din iPhone, du aldrig har kigget på.”
Men imod den argumentation kan man indvende, at brugen af AI er vokset voldsomt hurtigere, end vi har set tidligere?
”Ja, det er også korrekt. Nogle teknologier bryder igennem med en lavineeffekt. Når alt foregår bedre og billigere på den måde, kan det gå meget stærkt. Men det er ikke ensbetydende med, at det vil revolutionere hele samfundsøkonomien.”
”Jeg tænker, at det også handler om, at lige pludselig drejer det sig om nogle jobs, hvor folk er mere artikulerede end måske lastbilchaufføren eller fabriksarbejderen, der også oplever automatisering. For når alt kommer til alt, handler det om automatisering. Måske har vi bare ikke lyttet nok til lastbilchaufføren eller produktionsmedarbejderen, hvor vi er mere parat til at lytte til advokaten eller programmøren. Noget andet er, om der er kunder til det, som AI vil kunne producere.”
”Da jeg var dreng, var et fjernsyn meget dyrt. Det var noget, man skulle spare op til. I dag er de meget billigere og i en bedre kvalitet, så vi køber flere af dem. På samme måde med AI: det kommer an på, hvilken kvalitet AI kan levere i.
Jeg ved ikke, om man kan måle kvaliteten af det, vi kan forestille os, AI kan levere af f.eks. tekster eller musik.”
”Tag et eksempel, mange taler om, at de sætter stor pris på mad lavet helt fra bunden. Alligevel ser vi dem også spise på fastfood restauranter. Som jeg nævnte før, vil det i sidste ende være noget, som forbrugerne afgør, hvor udbredt det bliver.”
Hvad vil AI betyde for vores arbejdsmarked?
”Det vil blive de samme mønstre, som vi har set tidligere på arbejdsmarkedet, uanset om det var robotter eller outsourcing af produktion. Da tekstilproduktion blev flyttet fra Herning først til Sydeuropa og siden til Asien, forandrede det dansk økonomi. Syerskerne i Herning er der ikke mere. På samme måde kan en computer overtage opgaver, som i dag bliver udført i Vietnam. Så selv om ny teknologi fjerner jobs, har vi set den teknologiske udvikling skabe nye jobs i stedet.”
”Hvis vi tager eksemplet fra Herning igen, så bliver der ikke syet knapper i skjorter der, men der er stadig mange jobs i den danske modebranche. De er bare et andet sted i værdikæden f.eks. til markedsføring eller forsendelse.”
Men den store forskel på nu med AI og tidligere er, at det nu er jobs, som vi før troede ikke kunne automatiseres?
”Så er vi tilbage til der, hvor vi startede. AI muliggør et enormt produktivitetsløft. Og hvad kan vi gøre med det produktivitetsløft i vores samfund? Det giver os mulighed for at indrette vores samfund anderledes. En programmør kan måske genere lige så meget værdi som 10 IT-folk kunne før i tiden. Så måske behøver han kun arbejde 15 timer om ugen for at skabe den samme værdi som før. Men det har i princippet intet at gøre med teknologien. Det er et politisk valg.”
”I USA har man brugt det til at øge produktionen, mens vi i Europa har brugt gevinsterne til at arbejde mindre og mindre. Du kan vælge at konvertere den ekstra produktivitet til rigtigt meget. Men det er et valg, vi skal træffe som samfund.”
Hvad vil denne udvikling betyde for den enkelte medarbejder på arbejdspladsen og fagbevægelsen?
”Jeg tror, at når vi ser på et så rigt samfund som det danske, vil fagbevægelsen få en meget stor rolle for at sikre, at medlemmerne bliver opdateret med efteruddannelse, så de bliver ved med at være relevante på arbejdsmarkedet. Fagbevægelsen vil også kunne nytænke faggrænser, der er fastlagt i en anden tid af arbejdsmarkedets parter. Her er der intet alternativ.”
”Tag landbruget som et eksempel: siden 1950erne har landbruget opnået enorme produktivitetsstigninger, så det ville ikke give mening at fastholde lige så mennesker i det erhverv som før. Vi skal sørge for, at de mennesker, som der ikke bliver brug for i en branche, kommer videre til andre jobs eller opgaver i andre brancher. Vi vil altid have brug for mennesker.” \
KORT OM PHILIPP SCHRÖDER
Født 1969 i Berlin. Uddannet på det engelske University of Warwick og på Aarhus Universitet, hvor han i dag er professor i økonomi. Han har hoppet frem og tilbage mellem Danmark og Tyskland og mellem universitetsverdenen og den mere praktiske tilgang til at anvende økonomi.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.