Åbenhed om løn kan give bedre arbejdsmiljø

Hvis den enkelte medarbejders løn holdes hemmelig, så skaber det mistro og myter. Gennemsigtighed kan løse problemet.

“For specialistkompetencer på videokonferenceområdet, stærkt kundefokus, god dømmekraft og meget effektiv opgavevaretagelse.”

“For faglig indsigt, serviceminded og effektiv opgavevaretagelse”

“For specialistkompetencer på mobilitetsområdet, stærkt kundefokus, som gør de mobile løsninger mere brugervenlige.”

Ovenstående tre citater stammer ikke fra hemmelige personale-evalueringer eller interne e-mails. De kommer fra Udenrigsministeriets intranet, der kan tilgås af alle ministeriets cirka 850 ansatte i København.

Mange myter

For at imødegå rygtedannelse begyndte ministeriet nemlig for fem-seks år siden at offentliggøre resultaterne af lønforhandlingerne i ikke-anonymiseret form.

“Vi ville gerne have åbenhed. Der var meget mistænkeliggørelse imellem AC-medarbejderne og HK’erne. Begge grupper syntes, at de andre fik for meget i løn, men uden at vide, hvad de reelt fik. Den diskussion ville vi gerne til livs. HR-ledelsen kom derfor med forslaget om at lade de individuelle lønninger være tilgængelige for alle medarbejdere, og det synes vi var en god idé at prøve,” siger Jette Jensen.

Hun har været tillidsrepræsentant for SAMDATA-gruppen i Udenrigsministeriet de seneste 11 år og været ansat på Asiatisk Plads siden 1980.

“Det betyder, at resultaterne af hver forhandling af kvalifikations- og funktionstillæg bliver opslået med navn og på tværs af faggrupper på intranettet. Det står helt åben og det har det gjort siden 2011,” fortæller hun.

Selvom det kun er tillæg, der offentliggøres, så kender de fleste hinandens fulde løn, da grundlønnen er en del af vores overenskomster og dermed er ens for de fleste.

Åbenhed kan ikke forbydes

Det er de færreste steder, at der er så meget åbenhed om lønnen, som der er i Udenrigsministeriet. Men måske er det ved at ændre sig. Over de seneste år har debatten om løntabuet fyldt mere i medierne, og både eksperter og fagforeninger har påpeget, at gennemsigtighed er til medarbejdernes fordel. Alligevel viste en undersøgelse fra Ledernes Hovedorganisation tilbage i 2008, at hele 45 procent af de adspurgte direkte eller indirekte opfordrede deres ansatte til at hemmeligholde deres løn.

Rent juridisk er der dog ikke hjemmel til at tvinge ansatte til at tie stille om deres løn. Siden 2001 har det stået i ligelønsloven, at en medarbejder må fortælle hvem som helst om sin løn, og ikke kan frasige sig retten til at gøre det ved f.eks. at underskrive en kontrakt eller tavshedsklausul.

Et stemningsløft

I Udenrigsministeriet har stort set alle i SAMDATA-gruppen samme basisløn, og lønforhandlingerne handler derfor om funktions- og kvalifikationstillæg.

“Da jeg trådte til, var der meget store forskelle i funktionstillæggene. Der er selvfølgelig forskel på, hvor tunge stillingerne er, og hvilke kvalifikationer de kræver. Vi har både folk i servicedesk, og nogen der sidder med tunge serverdriftsopgaver. Men der var brug for at få lavet aftaler for de enkelte stillinger, i stedet for at se på menneskerne der besad dem,” fortæller Jette Jensen.

De store forskelle i lønnen betød, at der var dårlig stemning på arbejdspladsen. Der var meget mistro og usikkerhed om, hvem der fik hvad. Men dét har åbenheden lavet om på.

“Dem, der tror, at de får dårligere løn end de andre, har opdaget, at det ikke er tilfældet. Det kunne man jo ikke overbevise dem om før i tiden. Folk kan se, at hvis de vil have mere i løn, så kræver det, at de tager nogle andre opgaver eller udvikler deres kvalifikationer. På den måde har de fået meget mere medindflydelse på lønnen,” siger Jette Jensen.

Hun fortsætter:

“Folk kan jo se, at hvis de selv påtager sig andre opgaver, så ville de også få mere i løn. På den måde bliver det en gulerod.”
Stemningen er derfor blevet bedre i ministeriet.

“Der er ikke den dér mistænkeliggørelse længere. Vi ved jo, hvad hinandens startløn er fra overenskomsten og nu er alle tillæg offentlige. Folk går ikke længere og brokker sig over hvad AC’erne får.”

Hun fortæller også, at relationen mellem HK’erne og AC’erne er blevet bedre.

“I dag har vi et fint samarbejde. Det har taget tid at skabe de gode relationer. Måske har den større åbenhed været medvirkende årsag til det bedre samarbejde. Vi hjælper hinanden på kryds og tværs.”

Folk vil hellere tale om sexliv offentligt end at fortælle om deres løn. Der er en opfattelse af, at løn er noget privat, som man ikke behøver at være åben om.
Kenneth Reinicke

Hellere sex end løn

Åbenheden om lønnen i Udenrigsministeriet er ikke unik, men den er heller ikke særlig udbredt. Det fortæller Kenneth Reinicke, der er lektor på Roskilde Universitet (RUC) med speciale i blandt andet ligeløn:

“Folk vil hellere tale om sexliv offentligt end at fortælle om deres løn. Der er en opfattelse af, at løn er noget privat, som man ikke behøver at være åben om. Det betyder, at der er mange myter og selvfølgeligheder, og dermed også resignation og accept af tingenes tilstand, fordi man ikke vil snage.”

Han fortsætter:

“Det er der stor modstand mod nogle steder. Lederne er bange for at få bøvl. Dem der får mest, måske uretmæssigt, er bange for at blive ‘afsløret’, og dem, der får mindst tænker måske ‘så vigtigt er det alligevel ikke’. Mange ønsker helt enkelt ikke at få sin løn eksponeret.”

Kenneth Reinicke fortæller, at lukketheden gør individuelle lønforhandlinger sværere.

“Hvis der ikke er transparens, så har man ikke mulighed for at slå i bordet og sige, at man vil have det samme som de andre,” siger han.
Han får opbakning af kollegaen Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker på RUC:

“Det er stadig tabu at tale om løn en del steder. Det er der to årsager til. Nogle steder er det en firmapolitik, at man ikke gør det. Det er især på det private arbejdsmarked. Andre steder handler det om, at det kan være ubehageligt at tale om, hvis man er bange for, at man får mere eller mindre end andre, der udfører det samme arbejde.”

Historisk fænomen

Og tabuet er ikke noget nyt, fortæller professoren.

“Det stammer faktisk fra før man fik store overenskomster. Dengang frygtede arbejdsgiverne ‘omgangsskruen’, altså at hver enkelt arbejdsplads strejkede på skift for at få lønforhøjelser, inspireret af dem, der allerede havde fået det. I dag handler det selvfølgelig også om, at arbejdsgiverne frygter, at flere ansatte vil kræve mere i løn,” siger han.

Han bekræfter erfaringerne fra Udenrigsministeriet, hvor arbejdsmiljøet blev bedre efter der kom åbenhed om lønforhandlingerne.

“Åbenhed betyder ikke nødvendigvis, at man får mere i løn. Men det bør give et bedre arbejdsmiljø, fordi det forhindrer at man mistror og mistænker hinanden. Det kan godt være, at man er uenig i lønningerne, men man undgår myter og tager udgangspunkt i kendsgerninger,” lyder det fra Bent Greve.

Han vurderer, at tabuet er på tilbagetog:

“Det ligger i tiden, at tabuet vil være væk indenfor en årrække. På arbejdspladser med mange medarbejdere vil det gøre livet lettere for alle, så jeg tror, at trenden er mere åbenhed.”

Nye problemer

Jette Jensen er glad for, at der er skabt åbenhed om lønnen i Udenrigsministeriet. Til gengæld står medarbejderne overfor en ny udfordring for den gode stemning.

“Der bliver givet rigtigt mange engangsvederlag. Det er en ny tendens over hele linjen. Det sker i alle faggrupper. På den måde binder ledelsen ikke lønkroner til året efter,” siger hun.

Hvem der får engangsbeløbene og hvorfor offentliggøres ligesom tillæggene på ministeriets intranet. Det kan f.eks. ske med korte forklaringer som “For en særlig fleksibel indsats” eller “For en særlig indsats i forbindelse med meget stor viden om IT-systemer, som understøtter tilskudsadministrationen, samt opstart af digitaliseringsforløb af bevillingsprocessen.”

Ikke bare er pengene altså en kortvarig substitut for lønforhandlinger. De giver også dårlig stemning.

“Folk vil faktisk helst være fri for at engangsvederlagene, for det skaber intern misundelse på den korte bane. Vi har forsøgt at overtale HR til at afskaffe dem, men det er ikke lykkedes. Vi så egentlig helst, at pengene blev omlagt til lønkroner eller lagt i en pulje til overarbejde, så vi kan få det udbetalt,” siger hun.

En lille sejr har tillidsrepræsentanterne dog hevet hjem.

“Vi har for ca. 3 år siden i samarbejde med vores AC kolleger fået forhandlet igennem, at der skal betales pension af pengene, og det har dæmpet ledelsens lyst til at give engangsvederlagene.”