den digitale nomade: ”Rejsende i bits og bytes”

Morten Blinksbjerg er manden bag kodelinjerne i e-handelsplatformen Shoporama, der er fundamentet for en lang række danske webbutikker. I et sjældent interview med SAMDATA Magasinet løfter han sløret for, hvordan Shoporama er programmeret. Et arbejde Morten Blinksbjerg udfører fra sine rejser rundt om i verden med kontoret i rygsækken

­­På Twitter beskriver Morten Blinksbjerg sig som ”rejsende i bits og bytes”. Og de fem ord rammer essensen i hans liv som digital nomade, der arbejder fra cafeer, hotelværelser og lufthavne rundt om i verden. Hans kontor består af en laptop, en iPhone og en rygsæk med skiftetøj og andre fornødenheder. Mere behøver Morten Blinksbjerg ikke for at udfylde sin rolle som partner i den stadigt mere populære danske e-handelsplatform Shoporama, hvor han har ansvaret for programmeringen.

I dag er det et fuldtidsarbejde, der sammen med rejserne udgør hovedparten af Morten Blinksbjergs liv. Og SAMDATA Magasinet møder ham – meget sigende – i Københavns Lufthavn en mandag i december, kun et par timer inden hans fly afgår mod Lissabon.

”De seneste måneder har jeg boet i Barcelona og Marokko. Jeg har kun været i Danmark et par dage til julefrokost og familiearrangement. Nu tager jeg til Lissabon, og så er jeg hjemme ti dage over jul og nytår. Og så videre igen – det næste halve år er stort set booket op.”

Ikke IT-uddannet

Før Morten Blinksbjerg begyndte at udvikle Shoporama, har han læst datalogi, datateknologi og IT-teknologi-uddannelser på Odense Universitet. Men ingen af uddannelserne er fuldført. De obligatoriske fag inden for kemi og elektronik fangede ham ikke rigtigt. Alligevel sikrede interessen og evnerne inden for webudvikling ham jobs med udvikling af tv2.dk, fyens.dk, samt en lang række andre projekter.

”Jeg har egentlig heller ikke nogen computeruddannelse, men læste jura i den periode, hvor jeg også har været selvstændig, så jeg nåede at blive bachelor i jura. Jeg har nok altid været computernørd og begyndte at lave websites i PHP og MySQL omkring ’97-’98. Det startede med, at jeg sad i mit gymnasiums datalokale om aftenen med en kammerat og en Geocities-hjemmeside. Der var også nyhedsgrupper med serverside PHP-nyheder, hvor jeg begyndte at følge med, og så begyndte jeg stille og roligt at bygge dynamiske websites. Det har været lige, da PHP version 3 udkom omkring 1998.”

Var det fordi, du startede tidligt, at det var nemt for dig at få job?

”På det tidspunkt var der ikke særligt mange, der kunne finde ud af at lave dynamiske websites, og når TV 2, Fyens Stiftstidende og Fynske medier var lavet i PHP og MySQL, så var det lidt nemmere at få et freelancejob inden for det. De ledte efter folk med erhvervserfaring, og jeg havde erfaring på det tidspunkt.”

Hvis vi skal spole frem til i dag: Nu ejer du Shoporama med to partnere, Morten Vadskær og Kim Dolleris. Hvordan fungerer det?
”Fordelingen er, at Morten Vadskær er ansigtet udadtil, og jeg er ansigtet indadtil. Jeg sidder med alt det tekniske, og han tager sig af kundesupporten. Og så har vi for nogle måneder siden fået designer Kim Dolleris med. Før var det mig, der lavede designet, og det er svært at være både programmør og designer.”

Nogle kalder det digital nomade eller vagabond, min mor kalder mig hjemløs og køber Hus Forbi til mig, fordi jeg i de seneste 13 måneder har været evigt rejsende.
Morten Blinksbjerg

Og så sidder I 8-16 på et kontor her i Danmark?

”Kim har et job ved siden af, så han arbejder på Shoporama i fritiden. Vadskær er familiefar og tidligere betjent, og nok mere vant til faste arbejdstider, så han sidder på kontoret i vores kontortid. Jeg sidder et eller andet sted ude i verden.

Da jeg boede i Odense, sad jeg typisk på Baresso, Nelle’s, Cafe Biografen og arbejdede. Så gik det op for mig, at hvis jeg kan sidde på Baresso, så kan jeg også sidde i Nice, så længe der er Wi-Fi. Vadskær sidder alligevel i Aalborg, og afstanden mellem Aalborg og Odense er på internettet lige så stor som Marokko og Aalborg. Nogle kalder det digital nomade eller vagabond, min mor kalder mig hjemløs og køber Hus Forbi til mig, fordi jeg i de seneste 13 måneder været evigt rejsende.”

Stort roadmap

På trods af tidsforskel og langdistanceforhold, er det ikke et problem for Morten Blinksbjerg, Morten Vadskær og Kim Dolleris at samarbejde eller udvikle nye features på Shoporama. Kommunikationen foregår over SMS, e-mail, Skype og projektstyringsværktøjet Trello. Og når arbejdet er en integreret del af livet, står udviklingen sjældent stille.

”Vi har et roadmap over ting, der skal laves, og vi har faktisk et ret stort roadmap. Mit indeholder lister i hvert fald seks måneder frem. Men fordi Shoporama også er min hobby, sidder jeg om aftenen og laver features, vi synes kunne være sjove at have med.”

En dag sendte jeg Vadskær en mail, hvor jeg spurgte: ”Jeg er træt af at have et job og en chef, skal vi ikke lave en web-shopplatform sammen?’ Så svarede han: ’Det er en god idé, jeg er allerede i gang med at lave det med en kammerat, og vi gider ikke have dig med.’ En måned eller to efter skrev han tilbage, at det kunne godt være jeg måtte være med alligevel
Morten Blinksbjerg

Hvordan fandt I ud af, at det var en webshopplatform, der skulle skabes?

”Jeg kendte Vadskær overfladisk fra Facebook og Twitter. En dag sendte jeg ham en mail, hvor jeg spurgte: ’Jeg er træt af at have et job og en chef, skal vi ikke lave en webshopplatform sammen?’ Så svarede han tilbage: ’Det er en god idé, jeg er allerede i gang med at lave det med en kammerat, og vi gider ikke have dig med.’ Så stoppede den der, men en måned eller to efter skrev han tilbage, at det kunne godt være, at jeg måtte være med alligevel – det kunne måske speede udviklingen op.”

Havde I en forkromet plan over, hvornår I skulle være færdige med version 1.0, da I begav jer ud på det?

”Vi havde ikke nogen plan overhovedet, men vi havde en idé. Den sjoveste fase er, når man sidder rundt om et bord med en masse blokke og kuglepenne og tegner databasediagrammer og snakker idéer. Grundlæggende havde vi en idé om, at man skal kunne logge ind, logge ud, oprette varer, så der skal være en tabel, hvor man kan lægge produkter i, og der skal være kategorier, betalingsgateway og en indkøbskurv. Men meget af funktionaliteten er kommet, fordi jeg har fået en SMS fra Vadskær om at ’Hey, kunne det ikke være helt vildt fedt, hvis man kunne…’, og så har jeg lavet det. Mere planlægning har det egentlig ikke krævet, for det er jo bare os, der laver det, så der er ingen chefer, der skal godkende det. Vi kan jo tillade os at gøre det.”
­­

Bedst til

Det kan virke tilfældigt, hvilke features der bliver udviklet i Shoporama, men tingene er velovervejede, f.eks. i forhold til hvad konkurrenterne tilbyder. Det var tilfældet med Google Feed, der automatisk laver nye reklamer til Googles reklamenetværk. Den service tilbød ingen af konkurrenterne. Hvordan det rent faktisk fungerer, er en blanding af websproget XML og sort Google-magi, lyder det næsten efter Morten Blinksbjergs beskrivelse:

”Hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg ikke helt, hvordan det fungerer, selv om det er mig, der har lavet det. Det er lidt paradoksalt. Man laver et feed i XML-format med en liste over alle sine produkter. Det smider du op i Google Adwords, og så opretter den annoncer. Feedet indeholder billeder, priser og beskrivelser, og ud fra det får du oprettet dine annoncer. Ret smart, for så slipper du for at indtaste dem alle manuelt. Hvis jeg skal være helt ærlig, så har jeg aldrig prøvet at uploade til Google Adwords. Jeg har bare lavet XML-formatet og sendt det til kunder og spurgt, om det virker. Så har jeg fået feedback og rettet til.”

Du programmerer Shoporama i PHP og bruger en MySQL-database. Hvordan blev den beslutning taget?

”Det var fordi, det er det, jeg er bedst til. Det er stort set startet med en blank teksteditor, og så er jeg gået i gang derfra. De steder, jeg har arbejdet, har jeg prøvet vildt mange forskellige frameworks eller CMS´er, og jeg synes, at man tit ender med at sidde og skrælle features såsom indbygget kommentarfunktion eller smileyfunktion fra. Til sidst ender man med et system, man ikke kan opdatere, fordi der er ændret så meget på det, at det ikke ligner det oprindelige. Og det, som systemet kan, kan det ikke særligt godt, for det er ikke det, det er beregnet til. Du kunne lige så godt have lavet noget selv, der var hurtigere.”

Abstrakt interface

Det er mange linjer kode siden, at Shoporama blot var en blinkende cursor i en blank teksteditor. En af de mere komplekse ting, der både benyttes af web-shopejeren og den besøgende på hjemmesiden, er måden, de forskellige varer sorteres på med profiler og attributter.

”Det er et meget abstrakt interface, men det vil sige, at du kan have en profil, der hedder rødvin, og den kan du putte attributter på. Det kan være tekststrenge som f.eks. Malbec eller Cabernet Sauvignon, hvis vi snakker om druer, eller Sydafrika eller Argentina, hvis det er distrikt. Ud fra de informationer kan du bygge en landingsside (en side, er samler varer ud fra særlige kriterier, red.), der er helt specifik. Jeg tror, at de landingssider er en af de ting, hvor vi adskiller os.

Da jeg boede i Odense, sad jeg typisk på Baresso, Nelle’s, Cafe biografen og arbejdede. Så gik det op for mig, at hvis jeg kan sidde på Baresso, så kan jeg også sidde i Nice, så længe der er Wi-Fi.
Morten Blinksbjerg

Har I måttet eksperimentere meget med det, for at nå dertil hvor I er nu? Jeg forestiller mig, at der er en balance i forhold til, at brugeren skal have muligheder, men at det ikke må blive uoverskueligt?

”Når vi kigger efter hvilke features, vi har, appellerer vi til de meget tekniske folk og til dem, der går meget op i søgemaskineoptimering. Fordi vi kan lave landingssiderne, og de har fri adgang til deres HTML kode, kan de skrive rich snippets (de få linjers tekst, der står under et Google-søgeresultat, red.) og ændre i deres HTML. Det skal man købe et søgemaskineoptimeringsmodul for, hvis man er hos mange af konkurrenterne. Så vi appellerer meget til de tekniske.”

En af de metoder, der bruges for at finde ud af, hvilken præsentation af en webshops varer, der skaber mest salg, er de såkaldte split tests. Her præsenteres de besøgende på hjemmesiden for forskellige versioner af layout, billeder og tekst på den enkelte vare. Ved at analysere, hvordan brugeren reagerer på de forskellige sider, kan man bestemme, hvilken der er mest effektiv.

”Når serveren bliver bedt om at vise et produkt, tager den simpelthen en tilfældig version, og husker det i en cookie. Til allersidst, når kunden man har tjekket ud, kan ejeren af webshoppen se, hvilken version, der er brugt til at placere ordren. Man kan se, at der har været et antal ordrer, og hvor mange der blev gennemført på den ene version, og hvor mange på den anden. Det, at den vælger en tilfældig version, er ud fra en done is better than perfect-tankegang. Vi kunne bruge vildt lang på at sidde og regne ud, hvornår den skulle skifte fra den ene til den anden, men det med bare at tage en tilfældig giver et bedre billede end ikke at gøre noget. Og der er mulighed for at sige, at efter et vist antal ordrer skal den låse fast til den version, der har givet den største omsætning. Det, synes jeg, er en ret god feature.”

10 designpartnere

Hvordan håndterer I, hvis man ønsker at have flere sprog på sin webshop? Er sådan noget svært at lave?

”Vi har ikke tænkt sprogsupport ind fra starten, men har det implementeret nu, på den måde at vi bare siger, at du har to shops ─ en dansk og en engelsk. Det er så to forskellige skabeloner, der deler et fælles lager. Jeg tror, det bliver den bedste løsning, fordi sprog ofte er meget mere end bare sprog.

At kat staves med k eller med c, er nemt at ændre. Men de store ændringer er, at det er en anden valuta, der skal blandes ind, og måske vil du have andre billeder på dine produkter, hvis du f.eks. sælger noget med landets flag på. Det ligger også tit i designet: hvis det skal være arabisk, så er det fra højre mod venstre i stedet for venstre mod højre. Datoformater og om du skriver kommaer eller punktummer som tusindtalsseperatorer ─ sådan nogle ting gør, at sprog bliver til meget mere end selve sproget i sig selv. Derfor har vi valgt at lave det som to forskellige shops, med hver deres sprog.

Hvad er det næste logiske skridt i udviklingen af Shoporama?

”Meget mere automatisering. I dag tager det lang tid at komme i gang og sætte en shop op, både for os og for kunden, fordi vi har valgt, at man ikke bare logger ind og får en shop, der ligner alle andres. Vi har små ti designpartnere, som udvikler noget unikt til dem. Det er på godt og ondt, for det er godt for kunderne, at de får noget særligt, men vi skal have lavet det mere automatiseret, så man også bare kan komme ind fra gaden og få en webshop.”

Og hvis vi kigger endnu længere frem i tiden. Ligger der en plan for, hvornår I skal være solgt til Amazon, eBay eller en anden amerikansk gigant?
”Vi kan gå begge retninger: lave den store .com-exit eller et firma, der kører sig selv. Hvis Amazon kom og tilbød en milliard million, så solgte vi nok, men umiddelbart hælder vi mest til, at vi ikke er interesserede i at lave den handel. Jeg laver Shoporama, fordi jeg synes, det er sjovt, og det samme gælder Vadskær, men det primære er at have et firma, der kører og har glade kunder.”
\