Tysk fagforening frygter stadigt mere råt arbejdsmarked
Fremtidens arbejdsmarked for IT-medarbejdere kan synes deprimerende råt og gråt, hvis man spørger den tyske fagforening ver.di. I de kommende år risikerer tyske IT-medarbejdere at se deres jobs forsvinde til lavtlønslande og dårligt betalte freelancere.
”De store IT-virksomheder har ændret strategi i forhold til deres medarbejdere. De satser på øget anvendelse af freelancearbejdskraft,” konstaterer Bert Stach fra den tyske fagforening ver.di. Han har som faglige sekretær blandt andet ansvaret for at forhandle overenskomst med en store international IT-virksomhed som IBM og at forbedre arbejdsforholdene i firmaer som CapGemini og SAP.
ver.di er en forkortelse for Vereinte Dienstleistungsgewerkschaft, der organiserer knap 2,2 millioner servicemedarbejdere inden for en række brancher, herunder IT. Men tendenserne på det tyske marked kommer vi også til at se på det danske arbejdsmarked, mener Henning Jørgensen, professor på Aalborg Universitet, Center for Arbejdsmarkedsforskning,
”Freelancere kommer vi til at se mange flere af. Og ja, de har frihed til at tilrettelægge deres arbejdsdag. Men de har også friheden til at gå nedenom og hjem, fordi de kommer til at leve noget proletariseret,” siger Henning Jørgensen.
Færre faste stillinger
Ifølge Bert Stach har internationale websites som Freelancer.com og Clickworker.com presset lønningerne for de tyske IT-folk, der står uden for det etablerede arbejdsmarked. Et andet eksempel på et website Copcoder.com, der har specialiseret sig markedet for freelance programmører.
FAKTA: ver.di mod Amazon
\ De ansatte i Amazons logistikcentre har den 15. januar i år nedlagt arbejdet. Årsagen er, at virksomheden forlanger mere fleksibilitet. Og medarbejderne har svaret igen med en uventet strejke for at vise Amazon, hvor fleksible de er, udtaler Stefan Najda fra ver.di. Ifølge ham vil arbejdsnedlæggelserne kunne fortsætte så længe Amazon nægter at indgå en kollektiv overenskomst.
”Virksomheder har mulighederne for at dele deres arbejdsopgaver ud på sådanne platforme. Og det er med til at presse medarbejdere, der sidder i faste stillinger. Vi forventer, at de store virksomheder vil have et lavere antal faste medarbejdere i fremtidem, samtidig med at de øger anvendelsen af freelance arbejdskraft fra hele verden, siger han.
Ifølge ham kan det presse lønningerne drastisk ned for hans medlemmer i fremtiden. Allerede i dag ligger lønniveauet for freelance arbejdskraft langt under medarbejdere i faste stillinger på det tyske arbejdsmarked.
”Ser man på tallene vil det være svært for folk at tjene tilstrækkeligt til at opretholde den samme levestandard som i dag og lægge penge til side til deres pension og andre fornødenheder. Man skal gøre sig klart, at man som freelancer i Tyskland, Danmark eller et andet europæisk land er i konkurrence med freelancere i andre dele af verden, hvor lønningerne er væsentligt lavere, siger Bert Stach.
Og dette vil fortsætte i hvert fald så længe freelancere ikke organiserer sig, eller at der fastsættes nationale eller internationale regler på området for beskatning og arbejdsforhold i de store virksomheder, pointerer Bert Stach. Han håber, at politikerne efterhånden får øjnene op for, at de er nødt til at gøre noget for at vende udviklingen.
”Selvfølgelig er det svært at sige noget konkret om, hvordan arbejdsmarkedet ser ud om fem eller ti år. Men jeg har svært ved at se, hvordan arbejdsforholdene kan forbedres, hvis ikke freelancerne organiserer sig på både nationalt og internationalt niveau. Hvis virksomhederne kan udnytte internettet til at outsource opgaver, kan vi som arbejdstagere vel også udnytte det til at organisere os, siger Bert Stach.
Et af tegnene på, at tendensen går i den forkerte retning er, at medarbejdere i faste stillinger ikke længere har mulighed for få bonus og andre former for goder oven i den faste månedsløn.
”De dage er slut,” konstaterer Bert Stach tørt.
Den danske arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen bekræfter tendensen.
”Der er god grund til frygten. Vi får et stadigt mere polariseret arbejdsmarked, hvor nogle sidder i trygge stilling, mens andre må leve som sigøjnere fra den ene opgave til den anden. De tyske eksempler vil vi se i Danmark. Det vil gå lidt langsommere, men vi vil også se det herhjemme.” siger han.
Mister man sit job uden at kunne få et nyt inden for et år, så er det meget svært at komme tilbage i fast job. De yngre årgange, der kommer lige fra uddannelsesinstitutionerne, er mere attraktive for arbejdsgiverne.
Bert Stach
Dårligt nyt for ældre
Og denne udvikling er dårligt nyt for særligt de medarbejdere, hvis alder er sneget sig om på den anden side af de 50 år.
”Selv om der for nyuddannede inden for IT-fagene er en række jobmuligheder, har vi i Tyskland en konstant mængde på arbejdsløse IT-medarbejdere på anslået 40.000 personer. Det grundlæggende problem er, at mister man først fodfæstet på arbejdsmarkedet, er man meget nemt dømt helt ude,” siger Bert Stach.
Han fortsætter:
”Mister man sit job uden at kunne få et nyt inden for et år, så er det meget svært at komme tilbage i fast job. De yngre årgange, der kommer lige fra uddannelsesinstitutionerne, er mere attraktive for arbejdsgiverne.”