DANSK INDUSTRI: HVIS KUNSTIG INTELLIGENS SKAL FÅ SUCCES I DANMARK, SKAL POLITIKERNE VÆRE MODIGERE

Folketinget skal turde sætte nogle klare rammer – og tage nogle chancer – hvis kunstig intelligens for alvor skal blive en guldmine for danske virksomheder, mener Dansk Industri.

Hvis der ikke sættes centrale rammer for brugen af kunstig intelligens, så bliver det virksomhederne selv, der skal gætte sig frem. Derfor ville det være dejligt, hvis politikerne ikke bare som automatreaktion sagde ‘nej’.

Det er budskabet fra Rikke Zeberg, direktør i DI Digital, der er arbejdsgiverorganisationen Dansk Industris branchesektor for IT og teknologi. Hun har sagt ja til at tale med SAMDATA Magasinet om mulighederne og begrænsningerne i brugen af kunstig intelligens i dansk erhvervsliv.

Helt overordnet: Hvordan går det med brugen af kunstig intelligens hos jeres medlemsvirksomheder?

“Det bliver mere og mere brugt i virksomhederne – og også i den offentlige sektor for den sags skyld. Der er enormt stort fokus på, hvad virksomhederne kan få ud af deres data og derfor er kunstig intelligens på vej ind. For nylig kom der en stor rapport om AI, hvor Danmark blev ranket som nummer ni i verden, og faktisk højest i EU. Så vi er godt med, men der er stadig et meget stort potentiale. Det er særligt de store virksomheder, som kommer i gang med at bruge kunstig intelligens, mens de mindre virksomheder har sværere ved det.”

Hvorfor er det sværere for de små at komme i gang?

“Kendskabet til hvordan man kommer i gang er mindre. De små virksomheder har ikke så mange ressourcer, og mangler måske specialisterne. Bredere set, så er en af de største udfordringer, at vi mangler IT-specialister i Danmark, og det gælder også dem med viden om kunstig intelligens. Når man spørger de danske virksomheder om udfordringerne med at komme i gang, så er det næsten 80 procent, der svarer, at de mangler folk i huset, der kan dét.”

Er virksomhederne bekymrede for de etiske problemstillinger?

“Der har været nogle sager i de senere år, som har gjort ret stor skade. Den offentlige sektor i Danmark har jo været front runner på brug af ny teknologi og digitalisering i det hele taget, og dér har der været nogle cases i de senere år, som har været problematiske. Det kunne for eksempel være Gladsaxe-sagen, hvor kommunen lavede profilering af borgere ved at sammenkøre data. Det er et godt eksempel på, at man ikke havde taget dialogen på forhånd.

Den type sager betyder, at særligt den offentlige sektor er vanvittigt bekymrede for at sætte AI-projekter i gang, så mange projekter er blevet stoppet. Det skyldes jo, at de etiske grænser ikke er nedskrevet nogle steder. Dér, hvor det i stedet har fået stor udbredelse, er i produktion, hvor der ikke er persondata involveret.”

Hvor kunne det være?

“Det er f.eks. sådan noget som kvalitetskontrol, effektivisering af processer eller chatbots, der bliver brugt til den første kontakt med kunden. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Der er mange steder, hvor etikken ikke er et problem, som for eksempel når du bruger det til at finde eventuelle fejl i lakeringen på en bilfabrik. Der er langt fra dét og så profilering af enkeltpersoner, for det er jo dér, det etiske spørgsmål dukker op.”

Hvor går grænsen for jer?

“Det er vigtigt at skelne mellem beslutningstagen og beslutningsstøtte. I sundhedsvæsenet bruger man kunstig intelligens til at se på røntgenbilleder for at finde kræftknuder. Kunstig intelligens er meget bedre end det menneskelige øje til at finde de billeder, hvor der er noget, man skal være opmærksom på. Jo mere man træner sin kunstige intelligens, jo bedre bliver den. Men det er jo radiologerne, der skal se på billederne til sidst.

Det er ikke den kunstige intelligens, der afgør hvem, der er syge – det er beslutningsstøtte til radiologerne. Men det er en arbejdsgang, hvor der er store mængder data til stede, som skal gennemgås manuelt, og dér bliver mennesket jo træt. Det gør maskinen ikke.

Samtidig er der mangel på radiologer i det danske sundhedsvæsen, så implementering af kunstig intelligens kan også frigøre menneskelige ressourcer. Men vi er slet ikke dér, hvor kunstig intelligens alene kan bruges til at træffe den slags beslutninger.”

Nu arbejder EU på en AI-forordning, der skal sætte rammer for brugen af kunstig intelligens. Hvad tænker du om den?

“Forordningen skal jo bl.a. definere, hvad kunstig intelligens er, og dér er det virkelig vigtigt, at man ikke laver definitionen for bred. Hvis man er upræcis i de her definitioner, så risikerer man at placere en masse unødige restriktioner på virksomhedernes brug af AI på områder, der ikke påvirker den enkeltes situation. Det vil skabe en masse bureaukrati, og så risikerer vi, at virksomhederne fravælger AI, og dér vil vi jo miste en masse værdi. Danske virksomheder er enormt gode til at følge EU-reguleringer og enormt gode til at implementere dem. Det er godt, for vi skal have reguleret det her område, men der skal findes en balance, for faren er, at vi går glip af noget af den værdi, som kunstig intelligens skaber.”

Hvad håber I på at få med i forordningen?

“Vi ser meget gerne, at der bliver lavet et offentligt-privat samarbejde om en slags sandkasse, hvor virksomhederne kan afprøve deres AI-løsning. Det skal være en mulighed for at få hjælp til at definere, hvor grænserne går i samarbejde med myndighederne, så man kan undgå de eventuelle problemer.”

Dansk Industri er med i D-mærke-ordningen, der er en mærkningsordning til virksomheder, der arbejder systematisk med IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Hvordan spiller det ind i den interne regulering i sektoren?

“Hvis man er en stor virksomhed, så er kravene til at blive D-mærket højere, end hvis man er en lille virksomhed. Men det er målrettet virksomheder i alle størrelser. Det kommer af, at de etiske spørgsmål presser sig på, når man arbejder med data og især kunstig intelligens.

Vi har også nedsat et dataetisk forum, hvor vi hjælper virksomhederne ud fra en meget pragmatisk og ikke så akademisk tilgang. Hvis virksomhederne har styr på de dataetiske spørgsmål og er gode til at kommunikere om dem, så bliver det et konkurrenceparameter for dem.”

Hvad er det for nogle spørgsmål, virksomhederne gerne vil diskutere?

“Det handler om den måde, de behandler data fra kunderne, hvordan de analyseres og bruges. Det etiske dilemma optager dem meget. Men det handler faktisk også om de data, som virksomhederne har om deres egne medarbejdere – hvordan de sikrer etikken i den del.”

Kan du blive mere konkret?

“Et aspekt handler om selve sikkerhedsdelen, hvordan man undgår, at data falder i de forkerte hænder. Derudover er de interesserede i både de regulatoriske rammer og etikken. Men etik er jo ikke funderet i lovgivning. Hvis man er et forsikringsselskab, kan man så tillade sig at justere forsikringspræmien baseret på data fra dine kørselsmønstre? Hvor går den etiske grænse for den slags differentiering?”

Hvad er det, du efterlyser fra politisk hold?

“Der er i hvert fald brug for, at politikerne blander sig i de etiske diskussioner på det her område. Hvor skal vi som samfund trække stregerne? Mange ser jo på Kina som et skræmmeeksempel, og vil gerne undgå den slags. Men hvad betyder det i praksis? Hvor tæt på grænsen kan man gå?

Lovgivningen har jo et fortolkningsrum, og dét er et samspil mellem branche og politikere at finde grænserne. Men jeg synes også, at der er en tendens til, at man siger ‘nej, det må vi hellere lade være med’, fordi man hurtigt bliver meget bange.

Under corona-nedlukningerne var der en del diskussion om Smittestop-app’en, og hvor meget data den måtte indsamle, hvor man endte med en løsning, hvor data blev slettet, selvom det var anonymiseret. Havde man brugt den data, der blev indsamlet, så havde det måske kunne bruges til at blive klogere på sygdommens udvikling.

Den etiske diskussion bør være mere nuanceret, så det ikke kun handler om begrænsninger, men også om at tage kalkulerede risici, hvis man kan få stor værdi ud af det, og risiciene til gengæld er små. Vi falder hurtigt i en grøft, hvor alt skal være 100 procent sikkert. Det kræver flere politiske diskussioner og mere politisk mod.” \

 

FAKTA: THE NORDIC STATE OF AI

I november udkom den 100 sider lange rapport “The Nordic State of AI”, der produceres af den private virksomhed Silo AI i samarbejde med partnere i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I rapportens indledning lyder det, at “kunstig intelligens bevæger sig fra en periode med hype og store håb til en fase med realistiske forventninger og implementering af AI i produktionen.” Du kan selv læse hele rapporten her: https://silo.ai/nordic-state-of-ai/

FAKTA: D-MÆRKET

D-MÆRKET D-mærket er en mærkningsordning, for virksomheder, der gerne vil signalere til omverdenen at de tager IT-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse seriøst. Du kan læse mere om kravene og de mærkede virksomheder på d-maerket.dk Industriens Fond står bag D-mærket sammen med Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri, Dansk Erhverv og SMVdanmark. Mærket er støttet af Erhvervsstyrelsen, men er en uafhængig privat organisation.

TOPBILLEDET I ARTIKLEN er skabt med DALL-E2 af Andreas Rasmussen. Prompt: ”cyberpunk illustration of danish politicians being scolded”