ÅBNE DATA SKAL GØRE DANSK ENERGI GRØNNERE

Hvis Danmark skal have en reel mulighed for at gøre strømmen fra alle landets stikkontakter grønnere, kræver det åbne data om den danske energiforsyning. Over de næste fem år vil regeringen sammen med branchen skubbe på for at gøre data på energiforsyningen tilgængelige for alle, der kan udvikle nye digitale metoder til at udnytte energien bedst muligt.

Tykke kabler til vand og til lands forbinder vindmøller og solcellerne med alle, der skal bruge strøm, uanset om det er til en Tesla eller en håndmixer. Vi kan se dem. Vindmøllerne tårner sig op i landskabet og ude til havs. Vi kører forbi marker med solceller. Eller passerer et af de få gammeldags kraftværk, der er tilbage.

Men hvad vi ikke kan se, er det digitale net, som binder det hele sammen, så vi har strøm i vores stikkontakter. De store mængder data fra dette vidtforgrenede forsyningsnet vil regeringen sammen med energibranchen arbejde på at indsamle og gøre tilgængelig for alle, der kan være med til at gøre vores energiforsyning mere grøn og billigere. Men inden vi kommer til den indsats, skal vi lige have sammenhængen med.

Inden for de sidste årtier er den digitale infrastruktur blevet stadigt mere vigtig i landets energiforsyning, fordi Danmark ikke længere kun får sin energi fra nogle få store kraftværker, der brænder olie og kul. I dag kommer energien fra langt flere og meget forskellige kilder. Vindmøller og solceller fordelt ud over store dele af Danmark leverer sammen med kraftværkerne strøm til stikkontakterne.

”Vi er gået fra at have syv-otte centrale kraftværker til at få vores strøm hovedsageligt fra vedvarende energikilder som vindmøller og solceller og nogle enkelte kraftværker, der mest leverer varme i dag. Den transformation fra få til mange er meget sværere at styre,” siger Jørgen Spangsberg Christensen, direktør for Green Power Denmark, der måske stadig er mest kendt under sit gamle navn Dansk Energi.

Organisationen repræsenterer godt 1.500 medlemmer fra alle dele af den danske energisektor, lige fra Vestas Wind Systems, en af verdens største producenter af vindmøller, til lokale energiselskaber som f.eks. Bornholms Energi & Forsyning.

”De næste 10 år skal vi fordoble vores forbrug”

Jørgen Spangsberg Christensen nævner bl.a., at netop fordi systemet er så svært at styre, er man nødt til hele tiden at forsøge at forudsige, hvor meget energi, der vil være brug for de næste timer eller døgn frem, så produktionen hele tiden holder trit med efterspørgslen. Altså om man kan skrue ned for kraftværkerne, så vi udnytter den grønne energi fra vindmøllerne maksimalt.

”Vi er gået fra at anvende fossile brændstoffer til grøn energi. Og de næste 10 år vil vi nok fordoble elforbruget i Danmark. De sidste 40 år er elforbruget steget med en halv til en hel procent om året. De næste 10 år skal vi fordoble vores forbrug,” siger han.

Dette bliver en kæmpe udfordring for den danske infrastruktur. Ja faktisk mere end en udfordring.

”Det kan fysisk ikke lade sig gøre. Vi kan ikke fordoble netkapaciteten på 10 år. Der er simpelthen ikke arme og ben nok til f.eks. at grave kabler ned. I alle andre lande, vi sammenligner os med, er man også i gang med det her, på samme tid som os. Så vi skal i stedet være meget bedre til at udnytte vores bestående infrastruktur,” siger Jørgen Spangsberg Christensen.

Her er det, at regeringens digitale strategi kommer ind i ligningen. Visionen om at gøre data om energiforsyningen tilgængelige er nummer 36 af de 61 initiativer, som indgår i den 72 sider lange rapport, Danmarks Digitaliseringsstrategi, offentliggjort i foråret af Finansministeriet.

Skal vi kunne udnytte energi bedst muligt, kræver det et endnu bedre overblik end nu. Ifølge både Jørgen Spangsberg Christensen og Sidsel Horsholt, kontorchef i Center for forsyning, Energistyrelsen, forudsætter det nye digitale systemer.

“Vi har brug for nye smarte løsninger på energiområdet. På det finansielle område har man f.eks. fået løsninger som MobilePay, og det er sådan nogle ting, som vi gerne vil skabe afsættet til med det her ved at stille forsyningsdata til rådighed.”
Sidsel Horsholt

”Og de digitale løsninger kræver, at der arbejdes mere systematisk med indsamling og adgang til data fra alle dele af vores energisektor,” siger hun.

”Forsyningsselskaberne skal bruge de data til bedre udnyttelse af infrastrukturen og levering af forsyningsydelser, som el, varme og vand. Vi som forbrugere kan få gavn af data, så vi i fremtiden – automatisk – kan få digitale signaler om, hvornår det er billigst at oplade vores Tesla. Og data kan understøtte udviklingen af innovative løsninger, som kan skabe grobund for eksport af danske digitale løsninger,” siger Sidsel Horsholt.

Så langt så godt. Men data er ikke bare data. Nok har de forskellige selskaber og andre indtil nu indsamlet data, men det er mestendels sket til eget brug, som har varieret meget fra selskab til selskab.

”Nogle forsyningsselskaber indsamler systematisk og struktureret data. Andre gør ikke. Det er et meget differentieret landskab, både fra selskab til selskab og i de forskellige sektorer. Elselskaberne er f.eks. vant til at arbejde med elmålere, som måler time for time, mens der i varmeselskaber ikke er et krav om det. Hvis det ene selskab indsamler på dagsbasis og det andet på månedsbasis, kan det være lidt svært at anvende de data sammen,” siger Sidsel Horsholt.

Lige som med MobilePay

Så udover at indsamle de enorme mængder af data rundt om i sektoren, skal man også have gjort de data sammenlignelige og tilgængelige, så de kan anvendes af innovative virksomheder på sikker vis, lyder hendes pointe.

”Her ligger en klar udfordring for os.”

Ud over at skabe et større overblik for de nuværende virksomheder og myndigheder i energisektoren, vil åbenhed om de danske energiforsyningsdata have en anden fordel; det vil gøre det muligt at udvikle nye digitale systemer, som virksomheder, forbrugere og andre kan bruge til at få mest muligt ud af den energi, de anvender. Håbet er bl.a., at man måske kunne finde forbilleder og ideer fra andre dele af samfundet, hvor der tidligere er blevet tænkt nyt.

”Vi har brug for nye smarte løsninger på energiområdet. På det finansielle område har man f.eks. fået løsninger som MobilePay, og det er sådan nogle ting, som vi gerne vil skabe afsættet til med det her ved at arbejde med frisættelse af forsyningsdata til rådighed,” siger Sidsel Horsholt.

Som et eksempel på mulighederne for at optimere systemerne peger Jørgen Spangsberg Christensen på, at den absolutte spidsbelastning i elnettet er, når det store flertal af almindelige mennesker kommer hjem fra arbejde, børnehave og skole. Så skal der laves mad, ses fjernsyn og mere til.

”Vi tror ikke, at vi kan ændre folks vaner på det punkt, men hvis man f.eks. har en elbil, sætter man den normalt, uden at tænke så meget over det, til at lade op, inden man går ind for at lave mad. Den behøver egentlig ikke at lade op lige de to timer, hvor du laver mad. Den øger bare belastning på elnettet, og kræver, at vi skal have meget større kabler i jorden. Så det ligger lige til højrebenet, at elbilen venter med at lade op til bagefter,” siger Jørgen Spangsberg Christensen.

Elbilen sørger selv for at lade op

Så hvad nu, hvis dem, der laver elbiler, eller andre IT-virksomheder lavede et smart stykke software, måske en app, der automatisk sørgede for, at elbilerne begynder at lade op senere på aftenen eller om natten.

”I gamle dage vil man nok være tilbøjelig til at tro, at det kunne elnettet sørge for. Nu går tankerne i retningen af mere decentrale systemer, hvor elselskabet sender en pris for at bruge elnettet, som er høj i netop de to timer, hvor alle laver mad. Så sørger elbilen selv for at lade op, når strømmen er billig,” siger Jørgen Spangsberg Christensen.

Om natten vil der som oftest være ledig kapacitet i elnettet og billigere strøm fra vindmøllerne ude på Nordsøen, fremhæver han.

”Vi forestiller os, at der kommer nogle virksomheder, der vil tilbyde den slags løsninger. Og de har behov for data fra forsyningsnettet for at kunne finde ud af, hvor der kunne være kunder, som måtte være interesserede i den slags services.”

At gøre en ekstra indsats

“Vi kan ikke fordoble netkapaciteten på 10 år. Der er simpelthen ikke arme og ben nok til at grave kabler ned.”
Jørgen Spangsberg Christensen

Jørgen Spangsberg Christensen understreger, at der her er tale om et forholdsvist simpelt eksempel. Hvilke services eller tilbud, virksomheder kan komme frem til ved at arbejde med den type data, er uvist. Og dermed er det også for tidligt at kunne sige noget klart om, hvilke kompetencer, som der bliver brug for, når de nye løsninger skal bygges.

”Vi stiller blot data til rådighed, som andre så kan anvende. Men umiddelbart kan jeg forestille mig mange muligheder. Nu i Ballerup, hvor jeg bor, er der f.eks. mange med elbiler, som kunne være interesserede i den slags. Mens ude i Herlev er der måske ikke den samme interesse. Eller også begynder de at få varmepumper, hvor der så er brug for et endnu mere avanceret system til at overvåge forbrug og priser på energi,” siger han.

Et andet eksempel kunne være, at data på et villakvarter kunne, selv i anonymiseret form vise, at her mangler mere end halvdelen at udskifte deres oliefyr med varmepumper.

”Så her kunne det måske betale sig at gøre en ekstra indsats for at markedsføre den slags grønne løsninger lige i det område.”

Jørgen Spangsberg Christensen tilføjer:

”Eller tag de elkabler, som blev lagt ned for måske en 40-50 år siden. Dem skal vi være i stand til at overvåge meget bedre, hvis alle i det nabolag skal have varmepumper og elbiler. Man kan også forestille sig, at forsyningsselskaberne kan bruge den type data til at finde ud af, hvor de får mest ud af at grave nye kabler ned.”

Kort sagt:

”Hvis vi både skal have folk til at skifte gasfyret ud med elektriske varmepumper og dieselbilen med en elbil – og det skal vi – så bliver det simpelthen en for stor udfordring for elnettet. Det bliver også meget dyrere, hvis vi bliver tvunget til at grave flere kabler ned i jorden, i stedet for at løse opgaven med smart digitalisering,” siger Jørgen Spangsberg Christensen.
\

FAKTA
HER FINDER DU FORSYNINGSDATA
På forsyningsdataportalen.dk kan interesserede finde de første offentlige datasæt. Foreløbigt er der kun to datasæt, nemlig energiproducenttælling (el- og/eller varmeproducerende enheder i Danmark fraregnet vindkraft og solceller) og økonomiske nøgletal for de danske monopolselskaber. På siden kan man også finde hjælp til at hente data og links videre til andre offentlige data. Bag portalen står en række offentlige instanser, bl.a. Energistyrelsen.