SE DEN GRØNNE OMSTILLING SOM EN SUPERTREND
Hvordan kan man få bæredygtighed ind i uddannelserne til de nye datamatikere eller IT-teknologer? Det spørgsmål bliver diskuteret på mange erhvervsakademier.
”I de syv uddannelsesudvalg, jeg er medlem af på erhvervsakademier rundt om i landet, har det været på dagsordenen de sidste måneder, hvor vi har holdt møder,” siger Jeppe Engell.
”Det er et super godt spørgsmål i sig selv… men det er interessant at høre, hvorfor det presser sig på. Rigtigt mange undervisere oplever, at de studerende selv kommer og spørger til, hvordan det nu lige er med bæredygtighed på deres uddannelser. Hvordan kan jeg som programmør tænke bæredygtighed ind i det, jeg koder?”
En supertrend, som kommer alle steder fra
For Jeppe Engell understreger, at man tager fejl, hvis man forfalder til mentalt at verfe bæredygtighed og den grønne omstilling lidt væk som modefænomener, som med tiden og nye overskrifter vil glide ud af vores bevidsthed ad åre.
”I stedet kan vi tydeligt se, at det er en supertrend, som gør sig gældende alle steder i vores samfund. De store virksomheder skal alle sammen i deres årsberetninger afrapportere, hvad de har gjort for at blive mere bæredygtige og grønne. Det er jo klart, at det er med til at sætte dem under et pres fra investorer og aktionærer. Studerende og medarbejdere presser på nedenfra, ikke bare fordi de tror, at det vil andre gerne høre, men fordi det er en del af formålet med at arbejde, også med IT,” siger han.
Allerede i dag er der redskaber, som man kan anvende til at måle, hvor meget CO2-trækket er på en hjemmeside, understreger Jeppe Engell. Man ved godt, hvor mange linjers kode, der skal til for at udføre bestemte funktioner hurtigt. Når du søger på nettet efter noget, vil systemet også lige afsøge, hvad du ellers kunne være interesseret i som reklamer. Alt sammen inden for ekstremt kort tid.
”Men vil du, Peder, kunne leve med, at der i stedet går to sekunder i stedet for under et sekund, før du får svar fra Google, hvis det gør noget godt for miljøet? Det er nogle overvejelser, som vi som brugere skal begynde at gøre os sammen med de IT-professionelle, som laver apps, software og systemer.”
Mange små tiltag gør en forskel
Jeppe Engell understreger, at selv om det måske kan synes som meget lidt, at bekymre sig om, skal vi vænne os til, at selv de mindste forbedringer kan gøre store forskelle, når det gælder den grønne omstilling. Det er som HK Danmarks næstformand, Mads Samsing, også pointerer i denne udgave af magasinet (se side 3-4), nemlig at når man lægger alle de mange små tiltag sammen, får de en enorm positiv effekt.
”Der er ikke noget, som er for småt til, at man ikke skal tage det alvorligt. Vi er nødt til at optimere på alle parametre,” siger Jeppe Engell.
Men selv om bevidstheden om vigtigheden af den grønne omstilling er kommet for at blive, er det ikke det samme som, at nu er der styr på retning, mål og midler. At vi kan læne os tilbage bag hæve-sænkebordet og rette opmærksomheden mod noget andet. Tværtimod. Der udestår mange ubesvarede spørgsmål, understreger Jeppe Engell. Alle famler efter, hvordan de som medarbejdere bedst muligt kan være med til at gøre en forskel, når det gælder bæredygtighed og den grønne omstilling.
”I dag har jeg set et konkret eksempel, nemlig Sparekassen Nordjylland, som har bestemt, at den vil sende alle 750 medarbejdere på et bæredygtighedsforløb på IBA i Kolding (IBA Erhvervsakademi, red.).”
Rigtig godt tænkt
Ifølge sparekassen foregår undervisningen i Spar Nords ESG (Environmental, Social og Governance) over to forløb á to dage, hvor det første forløb handler om virksomhedens mål, struktur og det andet i forhold til bæredygtighed. Her er bæredygtighed forstået som mere end miljøet, hvorfor man også medtager emner som diversitet. I løbet af det næste to dages forløb sætter undervisningen fokus på, hvad det betyder for konkrete forretningsområder.
”Og det er rigtigt godt tænkt, fordi skal vi gøre en reel forskel i forhold til bæredygtighed, er vi også nødt til at være meget specifikke. Vi har som det første brug for en fælles jakke, så vi ved, hvor vi skal hen, hvad visionen er. Når vi har formålet klart, kan vi som det andet sætte det i relation til de arbejdsopgaver, vi sidder med i dagligdagen,” siger Jeppe Engell.
Han fortsætter:
”Jeg synes, at det er et godt eksempel på, at vi alle sammen har godt af at få frisket op, hvorfor vi egentlig går på arbejde hver dag. Særligt lige nu oven på corona, hvor vi har vænnet os til at arbejde hjemmefra.”
Almindeligt husmandsfornuftigt
Jeppe Engell fremhæver som eksempel, at arbejdspladser kan puffe medarbejdernes adfærd til at blive mere bæredygtig og grøn. Man kan forestille sig, at man gerne vil fremme grønnere transportformer frem for dieselbilen ved at lade adgangen til at arbejde hjemmefra eller på kontoret afhænge af det.
”Reelt set er det noget, alle virksomheder og andre arbejdspladser kunne gøre. Man skal heller ikke overse, at det i det hele taget er almindeligt husmandsfornuftigt at se, hvor stort ens træk på ressourcerne er. Ikke alene sparer det penge, det trækker også i den rigtige retning, når det gælder klima og bæredygtighed.”
Her kommer Jeppe Engell til den sidste pointe, nemlig vigtigheden af at kunne dokumentere, hvor bæredygtig man egentlig er. Det er ikke nok at påstå, at man sparer så og så meget CO2. Man skal også kunne bevise det. Både medarbejdere, chefer, aktionærer og politikere forventer, at man kan dokumentere det.
”Her har IT-folk en række kompetencer, fordi de er vant til at kunne dokumentere de systemer, de arbejder med. Her kan vi være med til at bidrage til den grønne omstilling ved at levere systemer, som kan levere det overblik og den dokumentation.”
\
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.