FORSKER: APP-ARBEJDE SENDER FAGFORENINGERNE UD PÅ SIDELINJEN

Flere og flere kalder sig selvstændige, men arbejder i virkeligheden for en algoritme, der bestemmer hvad de skal have i løn, og om de overhovedet kan få en opgave. Kommer det til at ske for os alle sammen over tid? Og ligger vi bare og træner algoritmen, så den kan tage vores job? Vi har spurgt en ekspert i ’gig-economy’.

Konstantinos Floros er phd.fellow ved Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet (ITU), og noget af det, han undersøger, er den såkaldte ’gig-economy’ – på dansk kaldet ’platform-økonomi’.
Platformene er mobiltelefonerne og de fleste job er er midlertidige eller ren freelance. Opgaverne kommer typisk via en app. Du kender sikkert nemlig.com, UBER og WOLT, men der er masser af andre services, der styres fra apps, blandt andet tilbud om rengøring i private hjem, og der kommer hele tiden nye til.

”Til at begynde med, virker det som om du kan tjene rigtig mange penge, men det falder hurtigt. Det er algoritmerne bag, der giver dig håb, så du bliver afhængig af systemet. På den måde ’leger’ appen med sine egne arbejdere, fordi de ikke kender til reglerne bag algoritmen. Den er en ‘Black Box’,” siger Konstantinos Floros.

“Med høj grad af automatisering, hvem skal så betale for velfærdssamfundet?”
Konstantinos Floros, ITU

Ingen menneskelig kontakt

I USA arbejder 57.3 millioner mennesker i ’gig-economy’-jobs og i 2027 regner man med, der vil være 86.5 millioner freelancere, der arbejder for en app, og hvor ejerne er svære at finde.

”Det er stort set umuligt for en arbejder at få kontakt med en menneskelig chef – du skal klare alt gennem selve appen, og hvis du insisterer på at tale med nogen, risikere du at blive straffet eller simpelthen smidt ud af firmaet. Alle arbejder for sig selv, der er ingen organisering,” siger Floros.

”De fleste algoritmedrevne arbejdspladser bryder sig ikke om fagforeninger, men hvad værre er, så mener hovedparten af arbejderne heller ikke, de kan bruge fagforeninger til ret meget. De opfattes som dyre og besværlige,” siger han.

Belønning og straf

Som platformsarbejder er du nødt til at leve med en række systemer med straf og belønning, systemer, der er afhængige af konstant overvågning fra appen.

”Hvis du ikke er aktiv på din app et par dage, så kan du risikere at blive ’De-aktiveret’. Hvis du ikke er hurtig nok, eller siger nej til en opgave, rykker du ned i køen for opgaver. Og du er helt afhængig af de anmeldelser, kunderne giver dig. Hvis du for eksempel kører med passagerer for UBER, skal dit gennemsnit for vurderinger ligge over fire, hvor fem er det højeste. Det får arbejderne til at gøre ret ekstreme ting, ikke mindst finde sig i kunder, der opfører sig dårligt, det er de nødt til, hvis de skal have de stjerner, de har brug for,” siger Konstantinos Floros.

Rutinejobs

Mange af de job, arbejdere kan tage i platform-økonomien, er simple, rutineprægede opgaver. Udover at køre taxa i din egen bil, bringe mad ud eller gøre rent i andre folks hjem, kan man f.eks. ’tagge’ billeder for Amazon, dvs. skrive en lille beskrivende tekst i koden til billedet, en opgave du kan løse fra din mobiltelefon, men som du skal gentage tusindvis af gange for at tjene ganske få kroner.

Men risikerer man så ikke, at netop den slags jobs bliver taget af den kunstige intelligens, der jo skulle kunne løse den slags?

”Så længe der er fattige mennesker, der har brug for sådanne job, tvivler jeg på, at nogen gider udvikle en AI til det? Og det har i øvrigt vist sig, at mange af de ting, vi opfatter som rutinearbejde, ikke kan løses af kunstig intelligens,” siger Konstantinos Floros.

Meningsfulde jobs?

Men hvad blev der af vore fine velfærdstanker om ’meningsfulde job’?
”Ideen om meningsfulde jobs i kapitalistiske systemer, er konstrueret af de privilegerede. Vi har kun haft den ide siden anden verdenskrig og kun i den rige del af verden. Det er op til politikerne at styre det her,” siger Konstantinos Floros. Hidtil har danske politikere forsøgt at integrere platform-økonomiske jobs i samfundet, primært for at sikre sig, at der betales skat. Men man har også hjulpet app-ejerne indirekte.

Sidste år besluttede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at rengøringsfirmaerne HILFER og Happy Helper skulle fjerne deres minimumspriser på rengøring af hensyn til konkurrencen og fordi arbejderne i princippet jo selv ejer hver deres eget firma. Det er godt for kunderne, men mindre godt for de, der skal leve af at gøre rent og samtidig er dybt afhængige af at få stjerner og gode anmeldelser.

Måles og vejes

”Arbejdere individualiseres, når de ser sig selv som firmaer og det er en historie, der i den grad understøttes af annoncer og sociale medier og politikerne. Du er et digitalt ’asset’ og kan måles i etter og nuller,” siger Konstantinos Floros. Og så er der data, data om dig og dit liv, data, der forsvinder ind i store firmaer, mens du arbejder på din platform og når du har fri.

”Et firma som Amazon bruger ekstrem overvågning af sine egne arbejdere. F.eks. går de rundt med sensorer på armene, der måler hvor hurtigt de gør deres job og trækker dem i løn, hvis det går for langsomt. Men data er en central del af alle tech-firmaernes forretning og verdenssyn. Og har man data nok, fra dit arbejde og dit hjem, så ejer man stort set personen,” siger Konstantinos Floros.

Automatisering af hvem?

I 2017 afleverede konsulentfirmaet McKinsey en rapport om automatisering af det danske arbejdsmarked til Disruptionrådet.

Rapporten konkluderede, at ’eksisterende teknologi kan automatisere op mod 40 procent’ af alt arbejde her i landet. Men hvis vores job automatiseres og overtages af maskiner, hvad skal vi så lave?
Konstantinos Floros savner udspil fra politikerne.

”Hvis vi fortsætter med at automatisere alting, bliver der større profit til firmaerne, men hvad med alle de rigtige job, der forsvinder? Her i landet har vi flexicurity og understøttelse og mange sociale ydelser, men de ydelser afhænger af, at de fleste har et arbejde. Med høj grad af automatisering, hvem skal så betale for velfærdssamfundet?” spørger Konstantinos Floros.