IT-STUDERENDE SKAL DRÆBE GAMLE NØRD-FORDOMME

Når man taler om manglen på kvinder i IT-branchen, går der ikke længe før, nogen smider kontra-spørgsmålet på banen: Hvorfor har vi brug for flere kvinder i IT-fagene?

Det er et spørgsmål, ITU’s kommunikationschef Camilla Rosengaard har hørt rigtigt mange gange, siden ITU begyndte at arbejde med diversitet i 2015.

”Det er meget simpelt. Det skal vi, fordi virksomhederne efterspørger kvinder. Vi er løbende i kontakt med vores ’aftagerpaneler’, og de har altid efterspurgt flere kvinder.”

”De ved, at når de sammensætter teams med stor diversitet – både køn, alder og baggrund – skaber de teams også løsninger, der henvender sig til bredere målgrupper. Og dermed får de produkterne ud til flere kunder.”

Et nørdet image skal støves af

Men selv om virksomhederne længe har efterspurgt kvinder, så har det været svært for uddannelsesinstitutionerne at tiltrække dem. Du kan møde to af de kvinder, der alligevel har valgt at læse IT-fag, i tilknytning til denne artikel.

Da ITU gik i gang med at undersøge, hvordan omverdenen opfattede ITU’s tekniske uddannelser, væltede fordommene ud af skabene.

”Vi var ude på gymnasier og interviewede både lærere, gymnasielever og enkelte forældre, og mange havde en forestilling om, at dem, der læste de tekniske ITfag, var introverte, nørdede mænd med en usund livsstil, der elskede programmering for programmeringens skyld,” fortæller Camilla Rosengaard.

Med det image stod det ret klart, at det kunne blive svært at tiltrække flere studerende, og især flere kvinder. Men det stod faktisk endnu værre til.

”Vi fandt også ud af, at der var rigtigt mange, som slet ikke vidste, hvad softwareudvikling er. Vi taler ofte om de digitale indfødte, men reelt er der mange, som ikke ved, hvad der foregår inde bag skærmen.”

De studerende skal fortælle historien

Da først det samlede billede stod klart, begyndte ITU at arbejde målrettet på at ændre omverdenens opfattelse, og de gjorde langt mere for at forklare indholdet i faget.

”Vi har lagt vores hjemmeside helt om. Både så den er nemmere at finde rundt på, men især så teksterne ikke længere er så indforståede. Og så har vi især gjort noget ud af at få de studerende til at fortælle om, hvordan det er at læse på ITU. Ung-til-ung kommunikation overbeviser langt bedre,” konstaterer Camilla Rosengaard.

”Men det helt afgørende har været vores outreach-aktiviteter. Vi har et helt korps af studerende, der tager ud på gymnasier og holder Coding Classes, hvor de viser de studerende, hvordan man lynhurtigt kan skabe resultater med programmering. På den måde bliver faget mindre abstrakt.”

Et andet initiativ er ’IT-Camp for kvinder’, som ITU afholder to gange om året. Her er det ITU’s kvindelige studerende, der underviser potentielle ansøgere. Undervejs er der både plads til at prøve kræfter med programmering, få aflivet alle fordommene og få den viden, de måske mangler for at tage beslutning om de skal søge ind på en softwareuddannelse.

“Nogle af de videregående uddannelser har tiltrukket en bestemt type af nørdede mænd. Det miljø kan godt skræmme både kvinder og andre typer mænd væk.”
Katja Munch-Thorsen, uddannelsesdirektør, KEA/cite>

KEA: Søger både kvinder og forskellige mandetyper

På Københavns Erhvervsakademi (KEA) arbejder Katja Munch-Thorsen som uddannelsesdirektør også med at tiltrække et bredere udsnit af kvinder. Hun mener, at man ikke kun skal se på det som et specifikt kønsspørgsmål.

”Det er vigtigt at tale om andet end køn. Nogle af de videregående uddannelser har tiltrukket en bestemt type af nørdede mænd. Det miljø kan godt skræmme både kvinder og nogle andre typer mænd væk,” mener Katja Munch-Thorsen.

KEA er derfor blevet meget opmærksomme på, hvilke billeder de benytter på hjemmesiden, og hvordan de beskriver IT-uddannelserne og jobmarkedet for programmører.

Studiemiljø afgørende for gennemførelse

Katja Munch-Thorsen lægger hovedvægten på, at der bliver skabt et godt studiemiljø, så de studerende, man omhyggeligt har tiltrukket, ikke falder fra, fordi de oplever, at de ikke bliver understøttet godt nok i deres læring.

”På datamatikerstudiet har vi lavet et Code Lab, hvor ældre studerende kan hjælpe de nye. Og selv om det er nyt, ved vi faktisk allerede, at det er en succes, for da vi flyttede rundt på nogle undervisningstimer, så de kom til at ligge samtidigt med, at Code Lab’et var bemandet, så fik vi rigtigt mange protester fra de studerende.”
Skolen har derfor valgt at bygge videre på den succes.

”Når vi om lidt flytter IT-uddannelserne til en anden af KEA’s bygninger, så indretter vi os, så vi også får nogle attraktive Open Learning-områder, hvor de studerende kan sætte sig sammen uden for de skemalagte timer og arbejde sammen,” siger Katja Munch-Thorsen.

Mangel på diversitet kan være livsfarligt

Hos KEA handler diversitet ikke bare om at tiltrække begge køn, men om at tiltrække folk med meget forskellig baggrund – også på andre uddannelser end de gængse IT-fag.

”På uddannelsen til bygningskonstruktør har vi typisk en god blanding af studerende der kommer med en håndværksbaggrund og en gymnasiebaggrund. Der bruger vi de studerendes forskellige baggrund didaktisk og sætter de studerende med forskellige baggrund sammen i grupper for at løse en opgave. Så opdager de, at dem der kommer med en anden baggrund, kan bidrage med andre ideer og løsninger.”

Katja Munch-Thorsen understreger, at diversitet kan være helt afgørende, når virksomhederne skal udvikle gode løsninger.

”Et klassisk eksempel er airbag’en, der oprindeligt blev udviklet så den passede til en mand af gennemsnitlig højde. Det viste sig, at en del kvinder rykker bilsædet tættere på rattet for at nå pedalerne. Det betød også, at de kom så tæt på, at de blev dræbt af den kraft, airbag eksploderede med. Det, der er perfekt for den ene målgruppe, kan være decideret livsfarligt for den anden.”