GUIDE: SÅDAN DESIGNER I DET BEDSTE PRAKTIKFORLØB

Når arbejdspladser tager multimediedesignere eller datamatikere i praktikforløb, er der flere vigtige ting, som skal være på plads for at sikre et godt praktikforløb. Her giver praktikkoordinator ved KEA, Københavns Erhvervsakademi, Gitte Jul sin guide til god praktik.

1. Praktik er en læringssituation

Husk at praktikanten stadig er under uddannelse og ikke modtager løn. I praktikken skal der være faglige udfordringer for praktikanten. Rutineopgaver, som kan varetages af en studentermedhjælper uden særlige faglige kompetencer, udgør ikke et godt praktikforløb. \

2. Vær skarpe på hvilke profiler I søger

Vær skarp på hvilke opgaver, der skal løses. Er det f.eks. nødvendigvis en specialist, der er behov for, eller kunne mange opgaver i virkeligheden løses af en datamatiker eller en multimediedesigner? Afklar tydeligt jeres forventninger til praktikanten, så både praktikanten og virksomheden får mest muligt ud af praktikforløbet. \

3. Find afgrænsede opgaver, som udfordrer den studerende

Sæt ikke kun praktikanten til små rutineopgaver, som personen kunne have løst uden sin faglige ballast. Husk praktikanter er næsten færdiguddannede og meget gerne vil vise, hvad de kan og udfordres fagligt. De fleste opløste praktikforløb skyldes manglende faglige udfordringer. \

4. Inkluder praktikanten i fællesskabet

Det betyder, der skal indrettes en arbejdsplads, hvor den studerende kan sidde med sine opgaver og helst sammen med kollegerne i teamet, så praktikanten bliver inkluderet i arbejdsfællesskabet, arbejdspladskulturen og rutinerne. De studerende peger selv på, at en væsentlig faktor for at trives i praktik er det sociale, og at de bliver taget godt imod på arbejdspladsen og inkluderet i fællesskabet. \

5. Tag evt. flere studerende i praktik på samme tid

Hvis I har opgaverne og ressourcerne til det. Især på datamatikeruddannelsen er gruppepraktik er en god ide, fordi det giver flere perspektiver på problemstillinger, flere opgaver bliver løst, og de studerende kan diskutere opgaverne med hinanden, og der skal stadig kun afsættes ressourcer til én kontaktperson. \

6. Udpeg en kontaktperson

Udpeg en blandt kollegerne på arbejdspladsen som kontaktperson. Det er et krav! Kontaktpersonen kan give den studerende faglig sparring og står til rådighed for praktikanten, hvis der opstår tvivl, eller den studerende ikke kan komme videre med en opgave. Optimalt kan kontaktpersonen holde ugentlige møder med den studerende om ugens opgaver, og hvad der skal ske. Vær åben, hvis den studerende selv byder sig til og gerne vil med på opgaver i andre teams. Brug vejlederen, I får tildelt fra uddannelsesstedet, og spørg gerne til råds om stort og småt. \

7. Brug praktikperioden som udvidet jobsamtale

Praktikanten skal være i virksomheden 10 uger 37 timer om ugen. Brug tiden som en prøveperiode, hvor I tester, om den studerende kunne være en potentiel medarbejder hos jer. Et praktikforløb er en rigtig god rekrutteringsmetode, så udnyt det. Overvej at forlænge samarbejdet ved at finde en faglig problemstilling, som praktikanten kan arbejde videre med efter praktikken i sit afgangsprojekt – det kan både arbejdspladsen og den studerende få glæde af. \

---

CASE: HOS KVIKNET SKAL ALLE PRAKTIKANTER IGENNEM KUNDESERVICE

Hver onsdag formiddag hiver personalet i IT-servicevirksomheden Kviknet et par timer ud af driften til intern oplæring af virksomhedens praktikanter. For at påtage sig opgaven at uddanne nye kolleger kræver, at man prioriterer det, mener virksomhedens direktør Yoel Caspersen.

Når de IT-studerende i virksomheden Kviknet hver onsdag formiddag mødes til intern oplæring, foregår det i virksomhedens kundeservice. Formålet med at hive dem ud af driften og ind i kundeservice er at gøre de studerende bedre til at servicere kunderne, forstå brugerne og ruste dem til fremtidens opgaver – også selvom de skal forholde sig til emner og opgaver, de I hverdagen ikke har noget at gøre med under deres praktikforløb.

”Ved at gøre det, kan man også få den store fornøjelse at opdage, at nogle måske har potentiale for mere end det, vi lige havde regnet med, og så er der en gulerod i at tilegne sig viden, de måske kan bruge senere i karrieren,” forklarer Yoel Caspersen.

Han går meget op i, at hans elever har nemt ved at kommunikere med virksomhedens kunder.

”De har trods alt en meget stor snitflade med vores kunder, så de skal kunne tale i telefon med folk og  hjælpe dem,” siger direktøren, der både er med til at uddanne IT-supportere, der har med den kundevendte brugersupport at gøre, og datateknikere, som får forsmag på at bygge nye systemer hos Kviknet.