Det første møde med KPI

Nyuddannede Sille Lie Barrett blev først skræmt, men senere glad for mødet med arbejdspladsens målsætninger for hendes arbejde, i daglig tale KPI’er. Fremtidsforsker Anne Dencker Bædkel påpeger, at måden, man måler de ansattes effektivitet på arbejdspladserne, er markant anderledes om bare 10-15 år.

Sille Lie Barrett startede på sit første job hos NNIT i IT-virksomhedens program for nyansatte i september 2018.

Det første halvandet år var hun på turnus i de forskellige afdelinger i seks måneder ad gangen. På Sille Lie Barretts studie blev der talt meget om, hvordan man kan leve op til erhvervslivets krav, men hun havde ikke hørt om KPI – Key Performance Indicators – før hun begyndte hos NNIT.

”Til at begynde med havde jeg et møde med manageren i afdelingen, hvor vi gennemgik de KPI’er, de har, og satte et mål for, hvad jeg skulle opnå i løbet af de seks måneder,” fortæller hun.

”Inden jeg skulle til det første møde, syntes jeg, det lød ret skræmmende, at man skulle sætte mål på et tidspunkt, hvor jeg endnu ikke vidste, hvad jeg skulle lave i den afdeling,” erindrer hun.

I afdelingen har de et fx mål om at have et bestemt antal fakturerbare timer, men de har også sociale mål, så man bidrager til fællesskabet. Blandingen af bundlinjeorienterede KPI’er og sociale tiltag kendetegner den moderne arbejdsplads, men ifølge fremtidsforskere ser fremtidens arbejdsplads væsentligt anderledes ud.

Mikromåling og lykkefølelse

Anne Dencker Bædkel er seniorrådgiver hos Instituttet for Fremtidsforskning, hvor hun bl.a. beskæftiger sig med udviklingen på arbejdsmarkedet. Hvis hun skal spå om år 2030, er mange KPI’ere allerede en saga blot.

”Flere taler om, at vi vil have nået et post-measurement arbejdsliv. Jeg tror ikke, KPI vil ligne dem, vi har i dag, bortset fra dem, der handler om salg og penge,” fortæller hun. Den traditionelle brug af KPI’ere vil forsvinde, både fordi ansættelsesforholdene ændrer sig, så der er flere IT-freelancere, men også fordi den teknologiske udvikling byder på nye måder at måle på.

”Der er to fremtrædende scenarier i fremtiden. Den ene indeholder ekstremt KPI, hvor man har en sensor på sig, der måler alt. Vi har allerede teknologien, fordi den bliver brugt til forskning,” fortæller fremtidsforskeren.

”I det andet scenarie er KPI væk, vi måler i stedet, hvor meget lykke og velvære medarbejderne føler. Det tror jeg mere på end det andet scenarie. I fremtiden vil en leder blive målt på, hvor sunde og glade medarbejderne er.”

Hos NNIT er Sille Lie Barrett nået til den anden afdeling i sit turnusforløb. Også denne gang startede hun sin turnus med at holde møde med afdelingens manager.

”Denne gang glædede jeg mig til mødet, så jeg kunne få konkretiseret de mål, jeg skal nå i løbet af modulet. Nu synes jeg faktisk overhovedet ikke, at det er skræmmende, nu synes jeg tværtimod, at målingerne kan vendes til noget positivt”, fortæller hun.

Sille Lie Barrett har også haft indflydelse på udformningen af målene.

”Min manager spurgte mig, om der var nogle KPI’er, jeg havde lyst til at få. Jeg vil gerne være med til at automatisere nogle af vores manuelle processer, så det har vi gjort til et mål for mig,” beretter hun. Måske bliver fremtidens KPI’ere bestemt af medarbejderne selv med lykke og velvære som resultat.