Tillid er afgørende for vores digitale fremtid
Vi er dybt afhængige af teknologi for at få gjort alting nemmere, bedre og mere effektivt. Det er digitaliseringen, der skal skabe samfundsvæksten i de kommende år.
Men hvis vi som borgere og kunder føler, at vi mister kontrollen over vore data, så risikerer vi også at miste tilliden til både staten, hinanden og teknologien. Det kan blive katastrofalt for Danmarks vækstmuligheder, for vi har behov for at digitalisere endnu mere – og det kræver, at vi tager nogle grundlæggende debatter.
Advarslen kommer fra Lars Frelle-Petersen, der har siddet i spidsen for dansk digitalisering i et par årtier – først som digitaliseringschef i Finansministeriet, siden som direktør i Digitaliseringsstyrelsen og nu som digital direktør i Dansk Industri.
Danmarks udgangspunkt er ellers rigtigt godt, hvis man spørger Lars Frelle-Petersen.
”Vi ligger højt i de fleste målinger af digitalisering, vi har lav arbejdsløshed og god samfundsøkonomi. De beslutninger, vi traf for en del år siden, gør, at vi står på et stærkt grundlag.”
Den danske model virker
Han henviser blandt andet til indførelsen af grundservices som NemId og E-boks samt digitaliseringen af en stribe af offentlige services – lige fra ejendomshandel til opskrivning af børn i daginstitution.
Lars Frelle-Petersen kæder det gerne sammen med den danske model og med et stærkt samarbejde mellem offentlige myndigheder og den private sektor.
”Nogle af de mekanismer, vi tog i brug, var kontroversielle, og det var ikke alt, som gik efter en masterplan. Den første generation af digital signatur var for eksempel ikke vellykket. I dag synes vi til gengæld, at det er underligt, når der en sjælden gang ligger noget vigtigt i postkassen.”
”I dag bruger vi ti minutter på at tjekke vores selvangivelse. Syd for grænsen skal en tysk skolelærer stadig bruge en skatterådgiver for at udfylde sin selvangivelse. På den måde er vi kommet langt i forhold til andre.”
Udfordringer forude
Selv om vi ligger næsten perfekt i svinget lige nu, er det nogle enorme udfordringer, der venter forude ifølge Lars Frelle-Petersen.
”Det er lidt ligesom, da man opfandt bilen – så var det i første omgang en hestevogn med en motor, man reelt opfandt. Inden for bilindustrien ser vi først den reelle omstilling nu, hvor biler er elektriske, og folk ikke gider eje en bil, men blot vil abonnere på adgang til en bil. Det ændrer fx alle salgskanaler.”
”Vi kommer til at kæmpe med omstillingen af samfundet. Indtil nu har vi i høj grad digitaliseret inden for de eksisterende rammer og organisationsformer – både inden for uddannelse, sundhed og det sociale område.”
Må jeg se min algoritme
”Vi bruger milliarder af kroner på socialt udsatte, som bliver fastholdt, uanset hvor mange penge vi bruger på dem. Her kan vi bruge data mere proaktivt. Det eneste, vi nogenlunde ved, er, at tidlig opsøgning virker,” siger Lars Frelle-Petersen, og henviser til et omstridt forsøg som Gladsaxe Kommune har haft i støbeskeen.
Her ønsker kommunen at arbejde med algoritmer, der kan udpege risiko-familier ud fra fx sundhedsdata, beskæftigelse, bopæl og misbrugsproblemer. Kritikerne peger på, at der er tale om masseovervågning, og at der kan være problemer med både data- og retssikkerheden.
Nok så væsentligt viser andre forsøg, at borgerne nægter at medvirke eller opgiver forkerte data, hvis det viser sig, at data ikke bliver anonymiseret eller, hvis de føler, at de offentlige systemer reelt bliver brugt til overvågning.
Det er her, at fordelene meget hurtigt smuldrer.
”Hvis vi skal have et samfund, hvor alle har tillid til løsningerne, kræver det, at vi arbejder med åbne algoritmer, som vi alle kan forstå. Tingene skal være beregnelige, lovmedholdelige og gennemsigtige, hvis vi skal have tiltro til dem.”
Dilemmaer står i kø
Lars Frelle-Petersen er helt enig i, at vi har forsømt at diskutere en række etiske dilemmaer, som kommer i spil efterhånden, som vi får flere digitale muligheder.
”Hvis vi vil udnytte mulighederne for at skabe personlig medicin, så kræver det et tæt samspil mellem den offentlige sektor og medico-branchen – fx i form af det nationale Genom Center.”
”Vi har nogle helt unikke muligheder, fordi vi i Danmark har fantastiske data på sundhedsområdet. Men Danmark er ikke det mest oplagte område at investere i, fordi andre lande udgør langt større markeder. Derfor skal vi være i stand til at tilbyde andre fordele, fx et højt digitaliseringsniveau.”
”Men vi har ikke erkendt balanceproblemet. På den ene side er der brug for, at myndighederne kan identificere svindel og bedrag. På den anden side skal vi have borgerne tilbage i cockpittet, så de føler, de har styr på deres egne data.”
Hvis balancegangen ikke lykkes, kan det gå helt galt.
”Vi kan afskrive den offentlige sektor, hvis vi går i stå. Vi har ikke råd til den offentlige sektor, og vi kan ikke tiltrække udenlandske investeringer i vores sundhedssektor, hvis vi ikke finder en model for samarbejde.”
Angrebet militært
At det er store kræfter på spil, har vi fået vist tydeligt hen over de seneste to år, hvor russerne beskyldes for indblanding i USA’s valg, hvor Mærsk tabte to milliarder kroner, da de blev tilfældigt offer i en hackerkrig mellem Rusland og Ukraine.
”Vi ville aldrig acceptere, at vi løbende blev angrebet militært af andre lande. Men reelt er det dét, der sker, når russerne og kineserne hacker løs, og hvor vi ikke ved, hvem der lytter med og, hvem der har mulighed for at slukke for strømmen eller infrastrukturen i et land.”
”Vi har set, at nettet kan give os nogle fantastiske muligheder for åbenhed og for at dele viden. Men vi ser nu også, at nettet kan skabe en tillidskrise – som vi måske allerede ser i nogle lande, hvor vælgerne begynder at reagere med mistro.”
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.