Europamestre i digitalisering

Danmark ligger helt i front, når det gælder offentlig digitalisering. Men i branchen strides de offentlige myndigheder og de private stadig om, hvem der skal løse hvilke opgaver.

Danmark er blevet europamester i digitalisering. For andet år i træk.

Det viser en opgørelse fra Europa Kommissionen.

Danske virksomheder er fx de bedste i EU til at digitalisere deres handelskanaler og udnytte de fordele, det kan give. Danmark er det tredjebedste land til at digitalisere den offentlige sektor og den fjerdebedste, når det kommer til at udbrede internetforbindelser og femtebedst, når det drejer sig om at uddanne borgerne i digitale færdigheder.

Når man lægger det hele sammen, opnår Danmark en førsteplads foran Finland og Sverige, viser Europa Kommissionens ”Digital Economy and Society Index”. Det er en fornem førerposition, der er nået takket være mange bidrag fra både regeringer gennem årene, IT- og telebranchen, firmaernes satsning og ikke mindst danskerne selv.

Vi har taget e-boks, netbanken, sociale medier, streaming-tv og alle de andre ting til os i højere grad end mange andre nationer. Vi brokker os måske over andre folks dårlige smartphone-vaner, men vi slipper aldrig den nye digitale navlestreng. Vi taler om, at børn ikke skal passes af en iPad, men vi forventer at skolen gør vore børn til mestre i alt det digitale.

Milliard-besparelse og disruption

Og selv om vi ikke har en IT-minister, så har den nuværende regering sat klare mål om at digitalisere endnu mere. Regeringens vækstpanel har 33 anbefalinger, der skal gøre Danmark til digital frontløber og regerings disruptionråd skal sikre, at Danmark også klarer sig godt, når hele industrier får vendt deres forretningsmodeller på hovedet af digitaliseringen.

Nogle af fordelene ved digitaliseringen er meget konkrete og afspejles direkte i budgetterne. F.eks. regner Digitaliseringsstyrelsen med, at alene porto-besparelserne ved indførelse af E-post løb op i en halv milliard kroner om året.

Vi har nok næsten udliciteret for meget og risikerer at blive låst i udbydernes proprietære IT-systemer
Henrik Brix, formand for de kommunale IT-chefer.

Er der udliciteret nok – eller for meget

Midt i alle digitaliseringens fordele kæmpes en løbende kamp mellem den offentlige og den private sektor om, hvem der skal udføre alle de nye opgaver.

”Vi mener, at dette land styrkes bedst, når den frie konkurrence raser,” siger Birgitte Hass, der er direktør i IT-branchen.

”Det skaber både fornuftig innovation, et pris-pres som giver borgerne den bedste service for pengene og basis for eksport af danske løsninger.”

Hun har flere gange meldt ud på branchens vegne, at der bør udliciteres langt mere, end det sker nu.

Men de kommunale IT-chefer er decideret uenige.

”Der er udliciteret rigeligt og måske også for meget. Vi har allerede en høj grad af udlicitering,” siger Henrik Brix, der er formand for de kommunale IT-chefer. Han minder om, at både Datacentralen og KMD, der leverede henholdsvis statens og kommunernes IT-løsninger begge er solgt og på private hænder i dag. Dermed er grunddriften af de fleste offentlige systemer på private hænder.

”Jeg vil tro, at to-tredjedele af de kommunale IT-opgaver i dag er udliciteret,” siger Henrik Brix.

Brug for åbne og agile systemer

Han peger modsat på, at der er risiko for, at private virksomheder får låst det offentlige til bestemte leverandører, når de presser på for at sælge store suiter, sammenhængende men lukkede løsninger og især benytter lukkede dataformater, som ikke kan udnyttes på tværs.

”Vi vil gerne have åbne systemer, så vi kan agere agilt og stykke forskellige systemer fra forskellige leverandører sammen. Det kræver, at vi har ansvaret for at tegne grundfundamentet for de nye løsninger,” siger Henrik Brix, der ud over at være formand for de kommunale IT-chefer, selv er IT-chef i Favrskov Kommune. Det giver nogle personlige erfaringer at trække på:

”Vi har nok det samme antal IT-folk i dag, som vi havde for fem år siden. Men vi løser langt flere opgaver. Fx servicerer mine medarbejdere i dag 40 procent flere servere, dobbelt så mange pc’ere, tablets og smartphones og fem gange så mange brugersignaturer.”

Men netop de interne driftsopgaver som helpdesk og serverdrift er en af de opgavetyper, som Birgitte Hass mener, at kommunerne nemt kunne udlicitere.

”Det er standard-opgaver, hvor man kan få et langt bedre bud på en professionel drift ved løbende at lade markedet byde på opgaven. Der sker en stor udvikling på området, og det vil en ekstern leverandør hele tiden forsøge at optimere for at skabe den mest rentable løsning.”

Hvor de to parter er uenige om graden af udlicitering, er de helt enige om, at offentlige myndigheder er nødt til at have IT-kompetencer internt, som gør det muligt at udbyde opgaver og levere forretningsudvikling.

Vi bør udlicitere langt mere og vi skal blive bedre til at lave brugervenlige IT-løsninger, hvis vi skal holde os i front
Birgitte Hass, direktør i IT-Branchen

Flere folk til forretningsudvikling

”Vi har faktisk flere folk til at lave forretningsudvikling i dag,” fortæller Henrik Brix. Det er for ham helt essentielt, hvis kommunerne skal følge med udviklingen.

”Vi arbejder hele tiden på nye kontraktudbud, på at skabe sammenhæng i systemerne og på at udvikle vores IT-løsninger. Her er det nødvendigt, at det er os som myndighed, der lægger et fundament, som passer med vore interne processer og mål. Så kan det private byde ind med de konkrete løsninger.”

Både Henrik Brix og Birgitte Hass understreger, at digitaliseringen af det offentlige allerede har givet os en masse fordele.

Vi har fået bedre borgerservice

”Digitaliseringen har først og fremmest givet os en langt bedre og mere tilgængelig borgerservice,” siger Birgitte Hass.

”Næste skridt må være, at vi også får gjort brugeroplevelsen bedre. Vi har måske effektiviseret indefra og ud. I den næste bølge, må vi tænke udefra og ind. Vi er nødt til hele tiden at blive bedre, for de andre lande kommer med rekordfart.”

Henrik Brix er enig, og lægger vægt på, at de digitale løsninger også har sparet det offentlige for store beløb.

”Alene på portoudgifterne har vi i Favrskov Kommune sparet to millioner kroner. Dertil kommer en masse besparelser i arbejdstid og administration.”

Han ser dog stadig muligheder for at forbedre kommunikationen med borgerne.

”Når man får udviklet den næste generation af digital post, bliver det forhåbentligt mere fleksibelt. Det kræver, at en masse sikkerhed først kommer på plads, men målet må være, at der åbnes op til andre platforme, så vi ikke skal ind på et bestemt site for at læse E-post, men at borgerne kan modtage den på de måder, de selv foretrækker.”
\