Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
16. januar 2017
Thomas Bisballe
SAMDATA\HK Leder-artikel, Sikkerhed
0

2017: SIKKERHED BLIVER ÅRETS VIGTIGSTE ORD

ForrigeNæste
Som sædvanligt er der mange buzzwords i luften i IT-branchen: Artificial Intelligence, Virtual Reality, Internet of Things. Men den vigtigste tendens i 2017 bliver noget så basalt som sikkerhed.

Det vi reelt kommer til at bruge tiden på i 2017, er god gammeldags IT-sikkerhed.

Alene Yahoo stod for at lække mere end en milliard passwords i 2013, men rækken af kæmpekoncerner, der ikke har kunnet beskytte kundernes data er næsten uendelig: Adobe, Ebay, Dropbox, Sony, AOL, etc.

Det er ikke blot lidt uskyldige oplysninger, men alt fra sundhedsoplysninger, privatøkonomi til militære hemmeligheder, som hackere har kunnet få fat i.

Herhjemme blev CD-rom’er med danskernes sundhedsoplysninger – helt ukrypteret – udleveret til et forkert firma. Og både kongehus, politiske ledere og kendisser fik overvåget deres brug af kreditkort i Se&Hør/Nets-skandalen, hvor ingen opdagede lækagen.

Eksemplerne taler vist for sig selv. Det er på tide, at vi begynder at tage datasikkerhed seriøst. Rigtigt seriøst.

Bøder for alvor

Det der kommer til at udløse handlekraften i det kommende år, er selvfølgelig EU’s persondataforordning, der træder i kræft hen mod sommer.

De nye regler betyder, at virksomhederne skal kunne dokumentere, at de har styr på sikkerheden. Der bliver pligt til at indrapportere data-lækager, og så er det helt afgørende, at det nu bliver muligt at idømme bøder, der er langt, langt større end i dag.

Virksomheden skal udpege ansvarlig for datasikkerhed, som skal referere direkte til ledelsen. Dermed ryger ansvaret direkte til tops i organisationen, og som bekendt er der intet der fremmer en sag så godt som topchefernes opmærksomhed. Derfor kommer vi til at se en helt ny handlekraft på området.

Sikkerhed handler om moral

Datasikkerhed kan lyde som en teknisk udfordring, men det handler grundlæggende om moral.

Hvis man ligger inde med andre menneskers fortrolige oplysninger, har man en pligt til at sikre dem, også selv om det både er tidskrævende, kræver specialviden og kan være dyrt. Der er ingen vej udenom.

Denne klumme af Thomas Bisballe er oprindelig skrevet til Computerworld, som en nytårskommentar

it-sikkerhed
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Thomas Bisballe

Formand for SAMDATA\HK
Mail:
thomas.bisballe@gmail.com
Mobil: 61 33 30 18

Flere artikler

Henrik (Foto: Ernst Poulsen)

Sikkerhedskultur er kritisk for it-sikkerheden

23. maj 2016

FYSISK ANGREB: ”DET ER MEGET VÆRRE, HVIS JEG FØRST KOMMER INDEN FOR DØREN”

17. oktober 2022

OVERBLIK: HER ER DE DIGITALE TRUSLER DU SKAL HOLDE ØJE MED

13. november 2020

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.