TILLIDSREPRÆSENTANTER HOLDER NØGLEN TIL DEN GRØNNE OMSTILLING

HK’s medlemmer har forstået, at der skal sparkes til den grønne omstilling, og vil gerne hjælpe til. Men de mangler viden og værktøjer, og derfor kan tillidsrepræsentanterne være nøglen til at få sat gang i arbejdet.

Selvfølgelig kan det være en god ide, at HK’ere indfører en ugentlig vegetardag eller sorterer affald derhjemme for at sænke miljøbelastningen. Alt tæller i det store miljøregnskab.Men man kan komme meget længere end det.

”Hvis den samme HK’er skaber engagement på tværs af en hel virksomhed, så er potentialet af en helt anden kaliber. Virksomheder har ofte hundredvis af ansatte, køber ind for millioner og påvirker titusindvis af forbrugere med deres beslutninger,” siger Esben Hjort, der er faglig koordinator for uddannelse, relationer og organisering i HK Privat.

”Jeg synes, at noget af det mest interessante i hele miljødebatten er, hvordan man kan udnytte tillidsfolkenes nøgleposition, så de bliver katalysatorer for rigtigt store omstillinger.”

Han var sidste år med til at arrangere kurset ’Klimaaktivisme på arbejdspladsen’, hvor tillidsrepræsentanter fik hjælp og inspiration til at engagere sig mere i den grønne omstilling.

”Selvfølgelig er klimaomstillingen i sidste ende ledelsens ansvar. Men vi står med en så heftig miljøudfordring, at vi ikke kan nøjes med at sige, at det kun er nogle af os – politikerne, virksomhederne eller os som enkeltpersoner – der skal tage ansvar. Vi er alle sammen nødt til at hjælpe til, for at vi kan nå at lægge om i tide,” siger Esben Hjort.

Brug IKEA-effekten

Han peger på IKEA-effekten: At det også er afgørende at involvere og inkludere medarbejderne, så det ikke bare bliver en øvelse, som bliver pålagt fra ledelsens side.

”Vi føler større ejerskab og tilknytning, hvis vi selv er involveret i at skabe et produkt, fordi folk tillægger ting langt større værdi, hvis de selv har været med til at skabe det. Det gælder også en forbedring af miljøet.”

Han mener, at netop fagforeningerne og deres tillidsrepræsentanter har en samlende position, hvor de kan være med til at engagere folk, og derfor overvejer han for tiden også, om de skal gentage kurset.
Esben Hjort ser det også som en bonus, at det især er unge mennesker, der er meget dedikerede til miljøsagen.

”Hvis vi som fagforening vil have fat i de unge, så skal vi også interessere os for de ting, som de synes er vigtige – og miljøet står meget højt på deres dagsorden.”

Tag udgangspunkt i dit eget engagement

Sociolog Pil Christensen, der i dag arbejder for foreningen ”Verdens Skove”, var med til at undervise tillidsrepræsentanterne i grøn omstilling – og gav dem blandt andet indblik i, hvor slemt det står til med både biodiversiteten og klimapåvirkningen.

Hun understreger, at den opgave, vi står over for rent miljømæssigt, slet ikke kan klares ved, at enkeltpersoner gør en indsats. Der skal meget mere til. Hendes råd er, at man tager udgangspunkt i ens eget engagement, hvis man vil skabe forandringer.

”Det er handlinger, der skaber holdninger og ikke omvendt. Hvis folk begynder at handle, så tager de også budskabet til sig på en helt anden måde.”
Pil Christensen, Politisk medarbejder, Verdens Skove

Ingen husker statistikker

”Folk kan ikke huske tal og statistikker. Men de kan huske historier og især de følelser, de blev fortalt med. Så når du skal motivere dine kollegaer og få dem med ombord, er det vigtigt, at du tør bruge dit engagement som udgangspunkt.

Det kan de relatere til, og det bliver meget nemmere for dem at finde deres eget engagement frem.”

Pil Christensen mener, at man skal stå ved sit engagement, og stå frem som ildsjæl. Det handler ikke om statistik – men om relationer mellem mennesker.

”Hvorfor blev du selv motiveret? Hvad var afgørende for dig selv? Var det vigtigt for dig, at din 10-årige datter bad dig spare på vandet, så brug det som udgangspunkt. Det er nemlig det drive og det synspunkt, som kan være med til at trække andre med.”

Hun fortæller, at flere af kursisterne kunne berette, at netop deres børn var bekymrede og havde spurgt ind til miljøet – og til helt konkrete ting som, hvorfor forældrene ikke cyklede til arbejde.

Ildsjæle skal ikke levere svaret

Hun minder også om, at man slet ikke behøver have alle løsningerne klar. Tværtimod, er det en opgave, man netop skal give fra sig.

”Du behøver ikke vide alt muligt om det tekniske, og hvordan I skal skabe forbedringer. Det afgørende er, at man involverer de medarbejdere, som er eksperter på netop de områder,” forklarer Pil Christensen.
Når man først har engageret et par kollegaer, anbefaler hun, at det første man laver, er en handlingsplan, så man har et udgangspunkt, man kan arbejde videre fra.

”Lav en plan, der er afpasset efter virksomheden. Er det kantinen, kontoret eller produktionen, I skal fokusere på? Få gjort opgaverne konkret og start med de lavthængende frugter, så I kan se hurtige resultater. Det er handlinger, der skaber holdninger og ikke omvendt. Hvis folk begynder at handle, så tager de også budskabet til sig på en helt anden måde.”

Organisering er vejen frem

Pil Christensen peger på, at fagforeningers styrke altid har været deres evne til at organisere, og at det er den kernedyd, som tillidsfolkene bør udnytte. Hun peger også på, at den grønne agenda kan være et godt værktøj til at skabe engagement i fagforeningen.

”Som enkeltstående ildsjæl kan man godt udrette en del, men man kan skabe langt større resultater, hvis man får kollegaerne med. Hvis man står som en samlet front, kan man nå meget mere, og man holder ud i længere tid, så det får en reel effekt.”

”Hvis man skal skabe forandring, så er det i virkeligheden medarbejderne, der sidder inde med den konkrete viden om strømforbrug, materialer, indkøb, osv. De har den detailviden der skal til for finde ud af, hvor man kan forbedre tingene, så det er helt afgørende at få dem engageret.”

\

FAKTA
HK’ER STØTTER GRØN OMSTILLING – MEN MANGLER REDSKABER
HK’s medlemmer er generelt klimabevidste og prioriterer det højt blandt de politiske emner. De er optaget af klimaspørgsmålet og vil gerne hjælpe med at gøre deres arbejdsplads grønnere. Men de synes, det er abstrakt at omsætte til konkrete initiativer på arbejdet. Det fylder ikke meget i deres arbejdsliv. Og kun hver femte oplever, at deres arbejdsgange påvirkes af grønne omlægninger.

\ 90 procent af HK-medlemmerne mener, at klimaforandringer er et problem, der skal tages alvorligt.

\ 75 procent af HK-medlemmerne vil gerne hjælpe med at gøre deres arbejdsplads grønnere

\ Kun 20 procent synes, de er klædt på til opgaven.

\ 40 procent forventer at skulle arbejde anderledes i fremtiden.

\ De yngre målgrupper (20-39 år) mener i højere grad end de øvrige aldersgrupper, at HK skal fokusere på grøn omstilling.

\ Medlemmer i større virksomheder oplever i højere grad, at ledelsen har fokus på grøn omstilling end i små virksomheder.

Kilde: ”Grøn omstilling på arbejdspladsen”, der er baseret på webinterviews med 3.422 HK-medlemmer.
HK/Danmark, feb. 2021

”Virksomheder har et helt andet potentiale end miljøtiltag i hjemmet. Virksomheder har ofte hundredvis af ansatte, køber ind for millioner og påvirker tusindvis af forbrugere med deres beslutninger.”
Esben Hjort, Faglig koordinator, HK Privat