Tid er den vigtigste kampplads
Et ord – tre bogstaver.
Og måske den vigtigste faktor.
Vi har sat tre SAMDATA-folk stævne, og de er ikke enige om, hvordan kampen skal kæmpes. Men arenaen er de enige om: Tid – særlig arbejdstid – er en knap ressource.
”Vi kan arbejde alle steder og på alle tider af døgnet. Derfor skal vi disciplinere folk, så de styrer det ordentligt,” siger næstformand i SAMDATA, Per Nedergaard Nielsen.
Fra sin egen arbejdsplads fortæller han om en medarbejder, der arbejdede 16 timer om dagen. Når han gik hjem fra arbejde, loggede han sig igen på nettet og fortsatte, hvor han slap. Sådan gik det i lange perioder – også henover weekender.
”Det smadrede naturligvis hans familieliv,” siger Per Nedergaard Nielsen.
”Det er helt grotesk det der. Det er der jo ingen, der kan holde til i længden,” supplerer Jens Rastrup Andersen, der også sidder i bestyrelsen for SAMDATA.
Jens Rastrup Andersen sidder også i bestyrelsen for HK Kommunal Hovedstaden og er tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads.
Engagement gør grænseløs
På Per Nedergaard Nielsens arbejdsplads lavede han som tillidsrepræsentant sammen med arbejdspladsen en løsning med et fast overarbejdstillæg til den pågældende medarbejder, der fik et fast tillæg i stedet for ekstra timebetaling for overarbejde.
”Nu arbejder han kun ti timer om dagen,” fortæller Per Nedergaard Nielsen.
Hvad enten det er arbejdsgiverne eller medarbejderne selv, der får arbejdstagerne til at arbejde for meget, så er arbejdstiden svær at styre. Men det er nødvendigt.
”Mange medarbejdere har en enorm ansvarsfølelse over for deres arbejdsopgaver. Ofte fordi de sidder i vitale funktioner, siger formand for SAMDATA, Thomas Bisballe.
Han peger på, at velfungerende IT er en central samfundsfunktion. Derfor oplever mange medarbejdere, at der er hårdt brug for dem. Og så synes mange IT-folk, at deres arbejde er spændende i sig selv.
”Det driver nogen til at arbejde mere, end de har godt af,” siger Thomas Bisballe og hans to kolleger rundt om bordet nikker bekræftende.
”I vores branche er der for få medarbejdere og for meget arbejde. Derfor skal vi huske at beskytte de svage, så det ikke går ud over deres fritid, deres familieliv og i sidste ende dem selv, hvis de går ned med stress,” supplerer Jens Rastrup Andersen.
Der skal sættes grænser for arbejdet
Stress er vor tids største arbejdsmiljøproblem, lyder det fra de tre HK-folk.
”Det er forfærdeligt for den, det går udover. Men det er også dyrt for arbejdsgiverne, og mange er heldigvis begyndt at interesse sig for stress-spotting. Det gælder om at få øje på advarselslamperne i tide. Alle taber på stress,” siger Thomas Bisballe.
De tre om bordet er enige om, at den eneste måde at forhindre stress på er at styre og regulere arbejdstiden.
”Det eneste, vi kan gøre, er at sikre aftaler og kontrakter. Det er det værktøj, vi har i værktøjskassen,” siger Jens Rastrup Andersen.
Thomas Bisballe supplerer:
”Der er ingen arbejdsgivere, der har interesse i, at deres medarbejdere bliver langtidssyge eller går ned med stress. Det koster typisk omkring fire år, før man er tilbage på arbejde efter at være gået ned med stress.”
Unge er udødelige
Risikoen for stress er bagsiden af en ellers fordelagtig situation på arbejdsmarkedet for IT-folk.
”Der er alt for få IT-uddannede og alt for mange ledige stillinger. Samtidig er der et uddannelsemæssigt efterslæb af rang. Mange skal omskoles og antallet af IT-folk kunne sagtens stige,” siger han og tilføjer:
”Mange steder er de underbemandede – nogle steder mangler de helt op til 25 procent af arbejdsstyrken. Så skal der løbes stærkt.”
Den situation stiller store krav til både ledernes opgave med at prioritere opgaverne og lede og fordele arbejdet.
”Det er en smertefuld diskussion. Måske kommer der en nyuddannet leder direkte fra handelsskolen og bare skaber pres på medarbejderne. Den slags skal lige se nogle medarbejdere knække, før det går op for dem, at ingen kan arbejde solen sort. Eller medarbejdere der selv går agurk i en arbejdsrus. Der er altid nogle, der ikke kan sige nej. Det er også ofte de unge. De tror jo, at de er udødelige,” siger Thomas Bisballe.
Vi skal ikke mange år tilbage, før der var tryk på lønspørgsmålet. I dag efterspørger vores medlemmer i stedet bedre arbejdsmiljø. Og det handler primært om regulering af arbejdstiden. Der er en enorm arbejdsbyrde. Så hvordan sikrer vi, at folk ikke arbejder for meget?” spørger formand for SAMDATA Thomas Bisballe retorisk. Han ses her i en samtale med Per Nedergaard Nielsen, næstformand i SAMDATA, og Jens Rastrup Andersen, bestyrelsesmedlem i SAMDATA.
Krav til arbejdsgiverne
I en travl hverdag med engagerede medarbejdere er både ledere og medarbejdere enige om, at arbejdet skal gøres. Og mange gange er begge parter enige om, at arbejdet skal gøres nu. Som i lige-nu.
Alligevel ligger ansvaret kun et sted ifølge de tre omkring bordet.
Selv om teknologien og mange typer IT-arbejdsopgaver gør det muligt at arbejde fra alle steder i verden og på alle tider af døgnet. Og medarbejderne ofte gerne vil stille sig til rådighed 24/7 året rundt, så er de tre HK-folk enige om, at ansvaret entydigt ligger hos lederne. Ingen andre steder.
”Arbejdsgiverne har ansvaret for at beskytte medarbejderne. Entydigt,” lyder det fra Jens Rastrup Andersen.
De to andre nikker energisk.
”Medarbejderne kan være en del af problemet, men de har ikke ansvaret. Også selv om jeg sagtens kan se, at det er svært at styre en medarbejder, der arbejder hjemme,” siger Thomas Bisballe.
”Man kan eksempelvis lukke adgangen til netværket mellem klokken 22 og seks om morgenen,” lyder det kontante råd fra Per Nedergaard Nielsen.
Funktionsløn er et spøgelse
Samtalen cirkler igen og igen omkring fænomenet funktionsløn. En ansættelsesform, der tidligere var forbeholdt højtlønnede IT-medarbejdere. Men som nu er på vej til at blive den mest almindelige ansættelsesform – næsten uanset arbejdsopgaver, anciennitet og lønklasse.
Med funktionsløn falder ekstrabetalingen for overarbejde helt væk.
”Mange af vores medlemmer føler, at funktionsløn er et angreb på deres løn- og arbejdsvilkår. Og det er det også,” siger SAMDATA-formand Thomas Bisballe.
”I den nye overenskomst i HK Kommunal og HK Stat har vi bevaret aflønning for overarbejde. Det er en sejr,” siger Jens Rastrup Andersen og tilføjer:
”Vi vil gerne arbejde, men vi vil også gerne have penge, når vi går på arbejde. Overarbejde skal være dyrt for at sikre, at arbejdsgiverne først dikterer overarbejde, når det er vigtigt.”
Han glæder sig i øvrigt også over, at det i samme overenskomst er lykkedes at bevare den halve times betalte frokostpause.
Tiden, arbejdstiden er et vigtigt kampområde. Hvordan beskytter vi dem, der ikke kan sige nej – ikke sige fra.
Per Nedergaard Nielsen, næstformand i SAMDATA
Funktionsløn skjuler overarbejdet
Men i det private er funktionsløn til gengæld blevet helt almindeligt for de fleste IT-medarbejdere.
”Siden den sidste overenskomst er funktionsløn på vej ind mange steder – nogle steder på alle niveauer,” siger Per Nedergaard Nielsen.
”Men selv om du er på funktionsløn, så betyder det jo ikke, at du skal arbejde mere end 37 timer om ugen,” skynder Jens Rastrup Andersen sig at tilføje.
Alligevel bekræfter alle tre, at indførelsen af funktionsløn i praksis får medarbejderne til at levere flere arbejdstimer – uden overarbejdstillæg.
”Når medarbejderne er på funktionsløn, så holder de hurtigt op med at tælle timerne. De får jo alligevel ikke penge for overarbejdet. Det gør det ekstra svært for arbejdsgiver at styre – og det bliver svært at spotte, om der reelt er så meget overarbejde, at man burde ansætte endnu en medarbejder,” siger Thomas Bisballe.
Funktionsløn er ikke godt nok reguleret
Alle tre er enige om, at funktionsløn er både fleksibelt og nyttigt for mange grupper af medarbejdere.
”Jeg er ikke direkte imod funktionsløn. Men jeg er imod den måde, det bliver brugt på. Det er ikke reguleret godt nok. Jeg ville ønske, at der var bygget en ventil ind, så ordningen ikke bliver misbrugt,” siger Per Nedergaard Nielsen.
Han tilføjer:
”Mange steder er forudsætningerne for funktionslønnen skredet.”
”Der bør være en øvre grænse for arbejdstiden. Det er til gavn for alle parter, at det er velbeskrevet. Jeg er på alle områder imod udnyttelse. Hvis der er noget, der tangerer udnyttelse, så skal der være – og det er der også i en vis udstrækning – love og velbeskrevne aftaler,” tilføjer Jens Rastrup Andersen.
Han understreger, at det er netop i den situation, hvor de kollektive aftaler skal bevise deres værd.
”Den enkelte medarbejder har ikke en jordisk chance for at kæmpe imod. Der skal arbejdsgiver, tillidsmand og fagforening gribe ind,” siger Jens Rastrup Andersen.
”Og så skal vi give vores medlemmer nogle værktøjer til at sige fra og bede om hjælp – og lære dem at bruge dem. Vi er nødt til at forklare medlemmerne, hvordan det her virker. Og sørge for, at der er en tillidsrepræsentant, som de kan læne sig op af, når det går galt,” supplerer Per Nedergaard Nielsen.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.