Synspunkt: Styrk de logiske evner hos alle

Mine drømme om målet med fremtidens uddannelsessystem tager udgangspunkt i, at størstedelen af produktionsapparatets manuelle arbejde ikke ‘flytter tilbage’ til Vesten. Vi skal derfor især prioritere at blive bedre til handle, tænke, udvikle, servicere og forvalte—også med teknologi. For at kunne gøre det ordentligt, skal man også have erfaring med, hvordan man skaber ting selv. Og dem, der skaber ting, skal forstå, hvad deres arbejde betyder for andres liv.

Vi skal derfor gentænke læren om teknologi, så flere mennesker kan skabe og modificere den. Alle bør forstå, hvordan digitalisering og teknologi virker, og programmørerne skal ikke være de eneste, der forstår teknik og kode. Vi tror på, at alle skal tale, læse og skrive, fordi det også er et demokratisk redskab, og det samme gælder for teknologiens virkning. Derfor skal vi gøre teknologikompetencer meningsfulde for flere end de få, der er tiltrukket af at få en konkret maskine eller kode til at gøre, hvad man beder den om.

Vores vigtigste mantra bør være, at teknologi aldrig er et ‘easy fix’, selvom det kan se sådan ud. Med teknologifilosoffen Bruno Latour in mente siger jeg, at ting også altid er politiske, selv når vi ikke tror det. Opbygningen af en database er fx ikke neutral, for så snart man vælger til, vælger man også fra. Betydningen af de valg skal man forstå, hvad enten man skaber eller bruger løsningen.

Vi må derfor forlade tanken om ‘hårde’ og ‘bløde’ kompetencer. Når vi nærmest automatisk tænker, at de hårde kompetencer er maskuline, og de bløde er feminine, spænder vi ben for os selv, for det udelukker nogen, allerede inden de er begyndt. Ingen bør kunne gå igennem uddannelsessystemet uden at forstå, hvordan man selv kan tænke med teknologi, når man vil forny eller blive bedre til at udføre sit fag, hvad enten det er pædagogik, sygepleje, tømrervirksomhed eller forvaltning. Man bør tilsvarende ikke at lære at programmere eller lodde uden også at lære dets indflydelse på andre ting. Ligesom man ikke bør lære forvaltning uden at forstå forvaltningsprincippers konkrete indflydelse på levede liv.

Konkret burde programmeringsundervisningen kombineres med at læse strikkeopskrifter og at lave mad, og den burde være for alle. Ligesom alle lærer at tale, læse, skrive. Den logiske kompetence, man skal bruge i programmering, findes mange steder, og det skal vi tydeliggøre. Programmering er at få kode til at virke, men det er også et middel til at kunne kommunikere, at kunne skabe komplekse systemer, at kunne skabe samfund. Og hvis vi udelukker store dele af befolkningen allerede fra barnsben, fordi vi tror, at logik er matematik, så skyder vi os selv i foden. Alle bør skulle vide to ting: hvordan man skaber nyt, og hvordan man kritisk analyserer dets virkning.

Stod det til mig, skulle alle lære at studere menneskelig handling og sociale samspil, gerne helt fra barnsben men helt sikkert undervejs i de videre studier, herunder de tekniske. Uden etnografiske kompetencer går alt i stå. Vi skal kunne sætte os ud over os selv og kunne sætte os i den andens sted. Det er det, vi opnår gennem kunst og kultur, og det er det, vi lærer af at studere andres liv. Uden forståelse for andre perspektiver end vort eget, kan alt være lige meget.

\