SVÆRT AT FASTHOLDE DE STUDERENDES OPMÆRKSOMHED

Da corona-pandemien tvang undervisningen af datamatikere, IT-teknologer og andre uddannelser online, fik både undervisere og studerende et lynkursus i fordele og svagheder ved digital undervisning. Læs en undervisers førstehåndsoplevelse af de første måneders nye verden.

Den ene dag mødte eleverne op til undervisning i klasselokaler, sludrede sammen i frikvarterene og hentede kaffe sammen i kantinen.

Den næste dag foregik undervisningen over skærmen, mens eleverne mødtes digitalt over chat og drak kaffe fra eget køkken.

Det var virkeligheden for studerende og elever over hele Danmark, da skoler, erhvervsakademier og andre uddannelsesinstitutioner lukkede og sendte alle hjem, dengang corona-pandemien ramte Danmark. Det skete også på Københavns Erhvervsakademi, KEA.

Velkommen til en anden virkelighed

Ifølge Per Halstrøm, fungerende docent i afdelingen KEA Digital, hvor han både forsker og underviser var der tale om et dramatisk skifte, som bød på både dårlige og gode erfaringer:

”Lige pludselig skulle jeg som underviser ikke konkurrere om elevernes andre aktiviteter som studiejobs, fester og hvad ved jeg. Der var bare 100 procent fremmøde. Eleverne mødte op til tiden, når jeg underviste over Microsoft Teams.”

Men Per Halstrøm finder hurtigt ud af, at den form for undervisning, som foregår som online video, er et ganske andet format end det at stå foran eleverne i et klasselokale.

”Man kan f.eks. ikke holde deres opmærksomhed lige så længe. Efter et stykke tid mister de koncentrationen. Det er nemmere for dem at koncentrere sig, hvis de bliver undervist i et fysisk klasselokale, hvor de har mulighed for at bevæge sig lidt,” siger han.

Samtidig er det svært at få en dialog i gang med eleverne, når det foregår i et digitalt rum.

”Så min oplevelse gik fra, at, fedt, de alle sammen er her til tiden, til, hov, en erkendelse af, at jeg er virkelig nødt til at ændre form, så min undervisning passer til mediet,” siger Per Halstrøm.

Går let hurtigt videre

Mange af de erkendelser førte løbende til, at han justerede sin undervisning.

Pandemi eller ej havde både han og de andre undervisere studerende, som skulle have den bedst mulige undervisning under nogle forhold, ingen havde forudset blot uger eller måneder forinden. Kort sagt havde de en bunden opgave, at få det bedste ud af noget møg… for nu at tale rent dansk.

Netop denne kontrast fik ham til fundere over, hvilke konsekvenser det havde at lægge hele undervisningen online. Docenten fremhæver, at hans oplevelse lå på linje med resultaterne af undersøgelse af digital undervisning, hvor man havde konstateret problemer med motivation og frafald.

”Det samme kunne jeg se på mine studerende. De var til stede. De gjorde det så godt, som de nu kunne. Men det var svært at holde deres motivation,” siger Per Halstrøm.

Så min oplevelse gik fra, at fedt de alle sammen er her til tiden, til, hov, en erkendelse af, at jeg er virkelig nødt til at ændre form, så min undervisning passer til mediet.
Per Halstrøm, docent, KEA Digital.

Kan ikke mærke eleverne

Samtidig kunne han – måske ikke overraskende – se, at det gik særligt ud over de svageste studerende. Netop fordi han ikke er fysisk til stede i samme lokale som dem, er han ikke i øjenhøjde med dem, understreger han. Som underviser mister man simpelthen fornemmelse af, om de er med eller ej. I stedet for lige hurtigt i klasselokalet at veksle et par ord med en enkelt studerende for at holde styr på, om han eller hun kan følge med, forfalder man meget let til hurtigt at gå videre med undervisningen.

”Lige at tale tre minutter med en elev i et fysisk klasseværelse vil falde naturligt.

Men under online undervisning føles tre minutter som meget lang tid, når alle de andre studerende også er på online. Det er sådanne detaljer, som gør et online undervisningsunivers problematisk i forhold til de svageste elever,” siger Per Halstrøm.

Ifølge ham gjorde han meget ud af at fortælle eleverne, at situationen langt fra var ideel, men de måtte se at få det bedste ud af det.

”Det vigtige for mig var at få fortalt de studerende, at jeg bekymrer mig om dem.

Jeg forsvinder ikke bare. Det var noget, som flere af os undervisere var meget opmærksomme på.”

Men et er hans observationer af eleverne, noget andet var at fastholde hans egen motivation som underviser.

”Jeg elsker at undervise, når jeg står i klasselokalet og kan se, at de griner, når jeg har sagt noget sjovt. Eller jeg oplever, at de får en indsigt, som de ikke havde før.

Det er sådanne ting, som gjorde, at jeg blev underviser, men jeg kan ikke mærke den slags, når jeg skal undervise i et digitalt rum,” siger Per Halstrøm.

Mere vanskeligt end før

Den slags erfaringer bliver nu bragt i spil i de nye undervisningsforløb, som han og kolleger er i færd med at udforme, så de er klar til efter sommerferien.

”En del af det forløb foregår også, når man mødes henne ved kaffeautomaten eller, når en kollega lige stikker hovedet ind på mit kontor, når han eller hun har fået en ide. Her kan jeg godt være nervøs for, om vi vil være gode nok til at holde den kollegiale dialog. Det er bare lidt mere vanskeligt at opsamle den spontane ide,” siger Per Halstrøm.

Ud over dette står man også overfor at skulle finde ud af at håndtere, hvordan man kan gennemføre undervisningsforløb, hvor virksomheder indgår.

”Det er selvfølgelig ikke umuligt at få til at passe ind i det nye digitale format, men det er noget andet end, når virksomhedens folk kommer ind i et klasselokale for at fortælle om netop deres forretning. Det er noget, som vi er nødt til at gentænke.”

Selv mener Per Halstrøm, at både han og kollegerne har lært meget af det til tider kaotiske forløb.

”Vi har i hvert fald lært, at skal det fungere med et online forløb, skal der bruges meget tid på at forberede. God undervisning er jo meget mere end blot det, at en lærer står og taler. Der er er dialog og et samspil med eleverne. Skal det foregå over en skærm, stiller det nogle krav om, at man skal kunne levere noget andet og mere end det, man gjorde sidste gang,” siger han.

Han mener, at man som underviser er nødt til at variere forløbet mere. Man kan anvende videoer koblet med korte eller lange øvelser.

”Den slags kan man ikke sjusse sig frem til undervejs som man måske mere kan i et traditionelt undervisningsforløb. Skal det ske over en skærm, kan der være tekniske problemer. Den slags skal man være forberedt på.”