Solidaritet på en ny måde

Medlemmer af SAMDATA\HK kan forvente et mere jævnt udbud af aktiviteter i de kommende år, lover Thomas Bisballe Jensen, der nu har været formand i et år. Et år som blandt andet har givet håb om, at medlemmerne med tiden vil opleve en ny solidaritet og få større vægt i overenskomstforhandlingerne.

Stemningen er ikke for god på SAMDATA\HKs lille kontor langt nede ad en af de tæppeklædte gange hos KMD i Ballerup. Ledelsen har for nylig smidt en bombe ved at melde ud, at op mod 275 medarbejder skal fyres. Man ventede fyringer, men tallet er chokerende højt, så det er en travl tid for Thomas Bisballe Jensen, der har været tillidsrepræsentant i seks år. Men i disse dage kan han også fejre sin etårs dag som formand for SAMDATA\HK. En passende lejlighed til både at se tilbage – og frem på de næste to år af hans formandsperiode.

Han har tænkt over tingene forud for interviewet og har fyldt et A4-ark med stikord. Øverst på hans liste er et løfte til medlemmerne om et mere jævnt udbud af aktiviteter:

“Da jeg overtog, var der så mange aktiviteter, vi gerne ville sætte i gang for medlemmerne. Der var blevet konceptudviklet, og det blev til en meget fornem vifte af tilbud, men vi var for ambitiøse og fik sat for meget i søen. Det kostede, og der blev en regning, som vi færdigbetalte i begyndelsen af året – en regning, som betød, at vi måtte drosle ned på aktiviteterne for medlemmerne i en periode. Men fremover vil vi arbejde for et jævnt og konstant udbud, uden huller”, siger den 43-årige formand, der har været ansat som driftsoperatør hos KMD i ni år.

Vi har en lang række specialer blandt medlemmerne, og derfor vil der som hovedregel være to tredjedel af dem, der ikke synes et arrangement er interessant, så vi vil sørge for at udbyde noget for alle.
Thomas Bisballe Jensen

De fremtidige aktiviteter vil primært være af IT-faglig karakter, og man vil sørge for at give forskelligartede tilbud:

“Vi har en lang række specialer blandt medlemmerne, og derfor vil der som hovedregel være to tredjedel af dem, der ikke synes et arrangement er interessant, så vi vil sørge for at udbyde noget for alle. Der vil også være tilbud som jobsøgning og karriererelaterede ting, der rammer bredere. En af vores store sællerter er LinkedIn-kurser – der er stadig flere job, der besættes via LinkedIn, det er et utroligt vigtigt karriereredskab at have en profil, og vi hjælper medlemmerne med at optimere den og sikre, at profilen også dukker op i søgninger, så den bliver set”.

Ny solidaritet

Da Thomas Bisballe Jensen tiltrådte som formand, havde han allerede siddet som næstformand i en treårig periode, og inden det som bestyrelsesmedlem. Noget af det, der har optaget ham i årevis, og som han derfor lovede at arbejde for som formand, var en omorganisering af forhandlingssystemet. Derfor er han meget glad for, at HK nu har pålagt LO indenfor seks år at komme med et oplæg til en ny hovedorganisation:

“Det er på høje tid, at det tages op til revision. Det fungerer stadig som for 100 år siden, hvor 80 procent var industriarbejdere og resten funktionærer. I dag er forholdet nærmere omvendt, så det virker kunstigt, at vi skal leve med et arvehierarki, hvor de industriansatte aftaler først og tegner linjen for de ting, vi andre kan opnå. Vi bør have en større rolle i forhandlingshierarkiet”, fastslår formanden og peger på, at der er brug for en ny slags solidaritet, der går begge veje:

“Vi, der tjener mellem 35.000-50.000 kr. skal altid være solidariske med dem, der tjener mellem 20.-35.000 kr., men de skal aldrig være solidariske med os. Der er en tradition for at sikre minimallønnen – det er fint for 3F’ere, men det er temmelig langt fra den virkelighed SAMDATA\HK medlemmerne agerer i. Vi risikerer at få et reallønsfald blandt vores medlemmer, hvis vi igen og igen ikke rigtig får noget igennem ved forhandlingerne, og det er lige så slemt for dem, der får 50.000 kr., som dem, der får det halve – folk har jo tendens til at indrette sig, så pengene lige slår til.”

“Men der er en dårlig tone, hvor nogle under LO ikke synes, at det gør noget, at dem, der drikker wiener melange ikke får noget igennem. Misundelse og stigmatisering skal væk, og vi skal finde en gensidig solidaritet overfor hinanden”, siger formanden og gør opmærksom på, at uddannelseskravene til funktionærer efterhånden mange steder er på bachelorniveau:

“Mange er dermed et år eller halvandet fra en universitetsuddannelse, så det ville ikke gøre noget med en reallønssikring, som er lidt mere virkelighedsnær.”

Thomas Bisballe er ikke i tvivl om, at det bliver et langt træk at få en omorganisering igennem, men er godt tilfreds med, at der nu er taget hul på det:

“Det er jo nærmest som at pille ved grundloven, og det gør man nødigt. Der kan være interesse i at skjule interne uenigheder om den, så vores forhandlingsparter ikke bruger dem til at spille os ud med hinanden. Men vi er nødt til at komme i gang med diskussionen nu”.

Realkompetence

Nærmere målet er arbejdet med realkompetence vurdering. Omkring 20 procent af alle IT-ansatte menes at være autodidakte, og altså uden papirer på, hvad de reelt mestrer – og det kan blandt andet være et problem, hvis man søger nyt arbejde. Derfor kan man få vurderet sine reelle kompetencer og på den baggrund skyde genvej i uddannelsessystemet og få dokumentation på sin kunnen:

”Arbejdet med realkompetence vurdering har båret frugt, de første er igennem et forløb og uddannet. Det har været et langt, sejt træk af få regeringen til at opfylde de love, de selv har vedtaget om det og at få uddannelsesinstitutioner til at følge op, men nu tilbyder mange korte videregående uddannelser realkompetence vurdering, nogle af de mellemlange uddannelser er også kommet med, men endnu ingen af de lange videregående uddannelse.”

Thomas Bisballe Jensen vurderer, at der er behov for mere oplysning om mulighederne for at få sine kompetencer vurderet:

”Vores arbejde har også handlet om at få studiestederne til at lægge det frem på hjemmesiderne, så man let kan finde informationerne, se hvad det koster og andre praktiske ting, der er et stort oplysningsarbejde i at få skabt forståelse for, hvad det er, og hvordan det fungerer. Det bliver vigtigere og vigtigere, at man har papir på sine kompetencer, for virksomhederne stiller urimeligt høje krav til uddannelsesniveauet, selv til simple stillinger”, siger han, der mener at virksomhederne burde bidrage mere og kræve mindre af uddannelsessystemet:

”De opfører sig forkælet i stedet for at tage et ansvar”.

Outsourcingens pris

Danske virksomheder sender også rekordmange arbejdspladser til udlandet, og formanden er kritisk overfor den udvikling:

”Der er gået mode i at sende IT-arbejdspladser til blandt andet Kina og Indien. Vi er ikke imod, at man gør det, hvis der virkelig er gevinster at hente, men mange virksomheder kaster sig hovedkulds ud i det, fordi de ser en lille gevinst i timelønnen for en medarbejder. Men typisk stiger prisen, når aftalerne skal forlænges, for det handler oftest om lande, der oplever meget stor vækst og dermed kraftige stigninger i lønniveauet – og så fordamper gevinsten”.

Digitalisering indebærer, at det, der før blev gjort manuelt, nu gøres digitalt, ofte af færre mennesker.
Thomas Bisballe Jensen

Thomas Bisballe Jensen minder om, at det også kræver, at man sælger ud af sin domæneviden, når arbejdspladser sendes til udlandet:

”Selv om man indgår aftalen med et hæderligt firma, er det omgivet af nabovirksomheder, der lever af at score de ansatte med højere løn og trække viden ud af virksomheden. Derfor begynder vi at se indiske firmaer underbyde os på hjemmemarkedet – vi har jo selv lært dem det! Vi kan udkonkurrere os selv på den måde, men det tager mange virksomheder ikke med i betragtning – det passer ikke lige ind i Excel-regnearket”.

Diskrimination af unge og ældre

Endnu en udfordring ligger i at gøre op med aldersdiskriminationen herhjemme:

”Der er udbredt aldersdiskrimination herhjemme. Dem over 50 år, som har masser af erfaring og kompetence bliver fyret, og man ansætter yngre modeller, men ikke helt unge, for de diskrimineres også. Arbejdsgiverne vil have de 30-årige med erfaringer som 50-årige, men er det klogt, når vi går en fremtid i møde, hvor der vil mangler arbejdskraft? De unge får ikke mulighed for at komme ind og bruge deres uddannelse og gøre den værdifuld. Man siger, at ti procent af læringen kommer ved uddannelse, tyve procent ved at spørge andre og 70 procent ved at arbejde med det. Så de unges uddannelse bliver mindre og mindre værd, når den ikke bliver aktiveret.”

Digitalisering skaber arbejdspladser

Temaet for dette nummer af magasinet er som bekendt digitalisering, og den har Thomas Bisballe Jensen også en mening om:

”Digitalisering indebærer, at det, der før blev gjort manuelt, nu gøres digitalt, ofte af færre mennesker. Samtidig betyder digitalisering samlet set, at flere opgaver varetages af IT-ansatte – vores markedsandel øges netto. Det er også spændende at være med til at udvikle og præge den nyeste udvikling, men det bliver et stadig mere turbulent liv at være IT-konsulent – snart vinder den ene virksomhed en opgave, så den anden, og man må flytte sig rundt i markedet, med mange kortere ansættelser og projektopgaver”.