Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
26. januar 2021
Peder Bjerge
Sikkerhed
0

SILWIA SATSER PÅ EN KARRIERE INDEN FOR IT-SIKKERHED

ForrigeNæste
Efter at have færdiggjort sin uddannelse som IT-teknolog på Erhvervsakademi Aarhus er Sylwia Zuzanna Budzynska nu i gang med at tage en bachelor indenfor IT-sikkerhed. Denne faglige disciplin fascinerer hende, fordi der med hendes ord er et skær af mystik over det.

Hvis man spørger polske Sylwia Zuzanna Budzynska, hvorfor hun har valgt at læse til IT-teknolog og siden en professionsbachelor i IT-sikkerhed i Danmark, lyder svaret:

”Jeg gik efter en international uddannelse, hvor jeg så på en række forskellige uddannelsesinstitutioner i forskellige lande. Men den gang talte man om Danmark som det lykkeligste land i verden, og det appellerede til mig,” siger hun.

”IT-sikkerhed var bare det mest spændende felt at specialisere sig inden for.”
Sylwia Zuzanna Budzynska

Mystisk og fascinerende

Og den 23-årige har ikke fortrudt, at hun valgte at læse i Danmark. Også selv om kontakten til familie og venner er for tiden begrænset til video-samtaler over Skype. Før COVID-19 vendte op og ned på verden, besøgte hun familien fire gange om året.

I dag er det godt fire år siden hun begyndte studierne i Aarhus. Efter at have færdiggjort uddannelsen som IT-teknolog på Erhvervsakademi Aarhus (EAAA) sommeren 2019, valgt hun at læse en professionsbachelor inden IT-sikkerhed samme sted.


KORT OM SYLWIA ZUZANNA BUDZYNSKA
\ Alder: 23 år
\ Hjemby: Warszawa
\ Uddannelse: Færdig som IT-teknolog i 2019 fra Erhvervsakademi Aarhus (EAAA). I gang med en professionsbachelor i IT-sikkerhed også på EAAA.
\ Studiejob: IT-sikkerhed og -risikostyringsafdelingen i Jyske Bank, Silkeborg.
”IT-sikkerhed var bare det mest spændende felt at specialisere sig inden for. Jeg blev fascineret af feltet, fordi der er noget mystisk over det. Det giver indre billeder af hackere i sort tøj, mens de fra en kælder prøver at bryde ind i IT-systemer. Det er det mystiske. Men ud over det er det også fascinerede at identificere svagheder i IT-systemerne, så man undgår, at de kriminelle bryder ind,” siger Sylwia Zuzanna Budzynska.

Inden hun tog den endelige beslutning, deltog hun i nogle hacker-konkurrencer på Aalborg Universitet, der afholdes hvert år i oktober, for at snuse lidt mere til feltet:

”Her prøver man at hacke sårbare mål. Det var meget interessant at være med til. Så det fik mig til at beslutte for alvor at prøve mig selv af indenfor IT-sikkerhed.”

Praktisk erfaring en fordel

I september 2019 begyndte hun at læse en professionsbachelor inden for IT-sikkerhed nogenlunde samtidig med, at hun fik studiejob inden for samme faglige felt i Jyske Banks hovedkontor i Silkeborg.

Det er med til at give hende praktisk erfaring i det, som meget gerne skulle blive hendes fremtidige karriere her i Danmark.

”Bagefter kunne jeg godt tænke mig at læse videre med en master-uddannelse på Aarhus Universitet. Jeg vil meget gerne fortsætte med at arbejde her i Jyske Bank eller med IT-sikkerhed i en anden virksomhed, når jeg er helt færdig med min uddannelse,” siger Sylwia Zuzanna Budzynska.

it-sikkerhedsikkerhed
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Peder Bjerge

Freelance journalist med en fortid på Børsens Nyhedsmagasin, Dagbladet Politiken og Computerworld. Medforfatter til bøgerne om den danske it-boble og Skype-iværksætteren Janus Friis. Inden han kastede sig over journalistik, arbejdede han bl.a. som taleskriver for en række erhvervsministre.
Mail: peder@bjerge.net - Web: bjerge.net

Flere artikler

Thomas Bisballe

Vi skal være sikkerhedsambassadører

18. januar 2018

Nye EU-dataregler betyder nye regler, systemer og jobs

23. maj 2016

Går på SU for at efteruddanne sig i IT-sikkerhed

18. januar 2018

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.