SAMDATA PODCAST: SÆSON 3, AFSNIT 38 – TechFestival Summits
Kan vi tage kontrollen med internettet og al den anden teknologi tilbage? Det var et af de store spørgsmål på årets TechFestival, et september-arrangement i København med møder, workshop, konferencer og meget mere, om teknologi, samfund og hverdag.
Adam var med på et ‘summit’, en minikonference om uddannelse og teknologi, der både handlede om skoler og institutioner og mere generelt om hvordan vi allesammen kan og bør forstå teknologien bedre.
Anders var til summit om ‘en tredje vej for internettet’ – ideen om at skabe en særlig europæisk ombygning af det verdensomspændende net, mellem krads kommercialisme og statsovervågning.
Begge var gode, omend lidt rodede, oplevelser, og det fortæller de meget mere om i denne episode.
Links
TechFestival – 5 dage med konferencer, møder, happenings og meget mere i Kødbyen i København.
I år blev der på en af dagene lavet en slags idékatalog på 150 input om hvordan vi kan skabe teknologi, der er meget mere menneskevenlig. Det sket som dette års svar på ‘Copenhagen Letter’ fra sidste TechFestival.
Tips
Adam: OneNote fra Microsoft – gratis og funktionelt alternativ til kendingen Evernote
Anders: Woebot – chatbot som giver psykoanalystisk feedback især i forbindelse med angst og den slags
PRAKTISK
SAMDATA HK Podcasten sætter fokus på relevante it-faglige og it-politiske emner og nørder igennem på helt specifikke temaer. Formålet er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra It-professionelles hverdag.
Redaktør på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell som sammen med Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen er de faste værter på podcasten, der udkommer hvert 14. dag.
Tak fordi du lytter med – får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk