SAMDATA PODCAST: SÆSON 3, AFSNIT 28 – Om fantastiske IT-personligheder fra historien
En skuespiller, en flådeofficer og en advokat. Det er umiddelbart svært at se hvad der kan forene så forskellige funktioner, men i denne omgang SAMDATA podcast bliver de samlet – med en helt særlig rød tråd.
For indimellem bliver vi inspireret til at udfordre konceptet for SAMDATA HK Podcast en smule. Det skal jo ikke bare være det samme hele tiden!
Således også denne gang, hvor vi har spurgt os selv – “hvilken (afdød) it-person fra historien ville du ønske at du havde kunne interviewe?” – og så hver især lavet et lille lydportræt af personen.
Vi kommer vidt omkring, med både lyd, musik og personlige drømme, og vi kan nok også godt afsløre, at kvinderne er godt repræsenteret i de tre små indslag.
Lyt med på en historisk rundtur – som ender tilbage i nutiden med de sædvanlige 3 tips.
Links
Forbes-artikel om “Hedy Lamarr: Den fantastiske hjerne bag sikkert wi-fi, GPS og Bluetooth”
Man kan også se dokumentaren “Bombshell” om Hedy på YouTube (formedelst kr 39)
Manden bag den (ikke så) selvtænkende skakcomputer, Mechanical Turk, var den hittepåsomme Wolfgang Franciscus de Paula Johannes Elemosinarius von Kempelen
60 minutes-segment om Grace Hopper (1983)
Tips
- Jeppe: “En fantastisk kvinde” – Una mujer fantástica – spansk film om køn, fordomme og kærlighed
- Anders: Høreværn – fås fx hos Audionova
- Adam: Ready Player One – filmatisering af 80’nostalgisk scifi-roman