REALKOMPETENCEVURDERINGER KAN GIVE MERE I LØN
Er du faglært, tjener du mere end en ufaglært. Og er du højtuddannet, tjener du mere end en kollega, der ikke har læst i helt så mange år.
Naturligvis er det ikke naturlove hugget i marmor. Særligt i IT-branchen kan man se selvlærte folk, der tjener mere end kolleger med eksamensbeviser. Andre gange må de autodidakte medarbejdere se til, mens yngre kolleger med eksamensbeviser får lidt mere af det hele. Her peger eksperterne på, at vejen hen mod bedre løn og arbejdsvilkår kan være de såkaldte realkompetencevurderinger, oftest forkortet RKV.
”Der er flere fordele for den enkelte ved at blive opkvalificeret eller få lavet en RKV, fordi man får dokumenteret, hvilke kompetencer man har,” siger Mads Peter Klindt, lektor på Aalborg Universitet, Center for Arbejdsmarkedsforskning.
Mere i lønningsposen
Mads Peter Klindt har bl.a. forsket i, hvad videreuddannelse og opkvalificering betyder for kortuddannede på arbejdsmarkedet.
Han og andre eksperter, herunder Christian Lyhne Ibsen, lektor på Københavns Universitet, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS), mener, at SAMDATA’s nye platform rkv.samdata.dk, der kan være med til at gøre det nemmere at få taget en RKV.
En RKV kan også være en fordel for arbejdsgiverne at få et overblik over, hvilke kompetencer de egentlig har til rådighed. Omvendt kan medarbejderne bruge det samme overblik til at få løftet deres lønniveau, fremhæver både Christian Lyhne Ibsen og Mads Peter Klindt.
”Med en RKV kan man få lavet en plan for, hvordan man kan løfte sig til et faglært niveau. Hvad det betyder for lønnen, afhænger meget af, hvordan lønpolitikken er i virksomheden eller den offentlige arbejdsplads,” siger Klindt. ”I Danmark har vi en decentral lønfastsættelse, men vi ved, at på flere arbejdspladser giver det lidt mere i lønningsposen, hvis man er faglært, end hvis man ikke har papirer på sine kompetencer,” tilføjer han.
Ikke rigtigt fået luft under vingerne
Mens en RKV kan give den enkelte medarbejder et løft i lønnen eller gøre det nemmere at finde et nyt arbejde, mener Mads Peter Klindt, at de ofte kan ligne det, han kalder en ”skrivebordsøvelse.”
”Nogle består i at, folk kommer ind til et møde og fortæller lidt om, hvad de har lavet. Sammen med en uddannelsesvejleder laver de så en plan for, hvad de mangler for at få papirer på deres fag. Her bliver realkompetencevurderingen mere en liste over mangler end noget positivt, man kan vedlægge sit cv,” siger han.
Men når det er sagt, så er der store fordele ved at få sat ord på alle de kompetencer, man har opbygget uformelt, understreger Mads Peter Klindt. ”Desværre har realkompetencevurdering bare ikke rigtigt fået luft under vingerne,” siger han.
Loyaliteten væsentligt lavere
Mads Peter Klindt ser meget positivt på SAMDATA’s initiativ med at tilbyde deres medlemmer at foretage en realkompetencevurdering.
”Det kan man bruge til at få lavet et skifte på arbejdsmarkedet med at få f.eks. en akademiuddannelse eller en anden opkvalificering. Tit og ofte ser vi, at i forbindelse med et nyt job er der en lønforhandling, hvor man kan bruge sine kompetencer til at få mere i løn,” siger Mads Peter Klindt.
Kim Bonde Nielsen, faglig sekretær i HK/Privat, er enig i denne pointe. ”Jo stærkere kompetencer du har, jo større markedsværdi har du. Men høj markedsværdi er ikke det samme som, at du får en høj løn. Det kommer ikke af sig selv. Der er mange virksomheder, der er meget opmærksomme på, at hvis de ikke navigerer rigtigt i det felt, er loyaliteten blandt de ansatte væsentligt lavere end, den var for f.eks. ti eller 20 år siden,” siger han. ”Hvis ikke arbejdsgiverne sørger for at ligge rigtigt her, skifter medarbejderne job. Tåle-grænsen er væsentligt lavere i dag, understreger Kim Bonde Nielsen.
”Der er flere fordele for den enkelte ved at blive opkvalificeret eller få lavet en realkompetencevurdering (oftest forkortet RKV, red.), fordi man får dokumenteret, hvilke kompetencer man har.”
Mads Peter Klindt, Aalborg Universitet
Skal sparke døren ind
Han påpeger dog, at det f.eks. kan være svært for en dygtig, men nørdet og introvært koder, programmør eller designer at få sparket døren ind hos chefen, så han eller hun kender medarbejderens kompetencer og betaler den rigtige månedsløn.
”Ikke at løn er alt. Der kan også være andre goder som f.eks. fleksibel arbejdstid, der kan have mere værdi for den enkelte. Det kan også være den generelle arbejdstid. En virksomhed, der kærer sig om medarbejdernes hele liv, vil have mulighed for at være mere produktiv,” siger Kim Bonde Nielsen.
Samtidig kan det betyde, at en sådan virksomhed vil kunne holde på sine medarbejdere længere ved at tilbyde f.eks. en fire dages arbejdsuge, attraktive uddannelsesmuligheder eller andre fordele. ”Vi kan jo se, at medarbejderne vægter tid og efteruddannelse højt. Vi har en masse eksempler på, at det gør en forskel i det daglige for vores medlemmer. Vi skal huske på, at det er den samlede pakke, som har betydning,” siger Kim Bonde Nielsen. \