PODCAST: DATASNAK EPISODE 84 – AI OG VIRUSPATIENTER
I denne episode skal vi først og fremmest høre om et projekt, hvor man vil analysere store datamængder for – måske – at blive bedre til at forudsige, om Covid-19-patienter vil få brug for en respirator i løbet af deres indlæggelse.
Projektet er et samarbejde mellem bla. Datalogisk Institut på Københavns Universietet, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital.
Vi har talt med professor Mads Nielsen fra DIKU om visionen, om hvilke data man bruger og ikke mindst hvor langt de er nået med projektet. Og vi kan godt røbe, at man langt fra er i mål, men dog er kommet et langt stykke med at indsamle data og lave de første analyser.
Udover virus-AI skal vi også følge op på den uendelige historie om virustracking-apps, og så har vi naturligvis også den sædvanlige tiprunde til sidst – denne gang med mobilspil, podcastanbefaling og en dokumentarfilm.
Links
Bloggen med billeder fra Google Street View
Om Apples og Googles guidelines for lande, der vil bruge deres mobiltracking-API
Sikkerhedsproblemer i den indiske tracking-app
Problemer med den engelsk-udviklede tracking-app i beta-test
Pressemeddelelse om projektet, der håber at forudsige viruspatienters sygdomsforløb
Fra Computational Thinking-podcasten: På vej mod et algoritmisk sundhedsvæsen
Flere virus-data til forskerne
Til genlyt: Tidligere udfordrings-episoder fra DataSnak – 1 og 2
Tips
Adam: Forza Street– det superpopulære racerspil i en mobilvenlig hyggeversion
Jeppe: Cybercrime Investigation – podcast fra Geoff White bla. om LOVEBUG-virussen
Anders: General Magic – fin dokumentar om techfirmaet der opfandt smartphonen allerede i starten af 1990’erne, men afgjort var alt for tidlig på den…
PRAKTISK
DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden.
Podcasten behandler også SAMDATA\HKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK.
Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag.
Tovholderen på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell. De øvrige to værter er Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen. DataSnak udkommer hver 14. dag.
Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk – og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk