NYT IT-SYSTEM TIL 1,7 MILLIARDER KR. PÅ VEJ TIL TOLDERNE
Har du prøvet at blive vinket til side i tolden? Måske er det et stykke tid siden. Som da du kom fra ferien i USA eller et andet land, der ikke hører til EU.
Eller kan du som de fleste andre heller ikke huske, hvornår det sidst skete? Men selv om du ikke har bemærket de venlige men bestemte toldere på det seneste, er de stadig et af bolværkerne mod kriminelle, der forsøger at smugle narko eller andre ulovlige varer ind over EU’s grænser. Med Brexit vil briterne – før eller siden – komme til at stå uden for EU’s grænser. Og så kommer
de danske toldere i aktion for at kontrollere rejsende og varer, der kommer fra Storbritannien.
Så har de danske toldere overhovedet de rigtige redskaber og nok mandskab til at håndtere alt, hvad der skal ses efter i sømmene, når det kommer fra landet på den anden side af Nordsøen? Og hvilke IT-systemer anvender Toldstyrelsen for at sikre, at narko, våben og andre ulovlige varer ikke kommer ind over grænserne?
I et forsøg på at finde et svar på disse spørgsmål, har SAMDATA Magasinet bl.a. talt med Preben Buchholtz Hansen, kontroldirektør i Toldstyrelsen. Ifølge ham er styrelsen sammen med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ved at udvikle et nyt it-system, som skal opfylde regler fra EU, de såkaldte EUTK-regler, der skal være på plads i løbet af nogle år.
”I Danmark betyder det, at hovedparten af de danske IT-systemer for told skal udskiftes,” siger han.
De nye regler har til formål at ensarte og øge kvaliteten af toldbehandlingen og toldkontrollen på tværs af EU for at lette handlen og forbedre sikkerheden ved EU’s grænser, understreger kontroldirektøren.
Det hårde arbejde
EUTK betyder, at man er nødt til at gennemføre en lang række ændringer i den måde, tingene foregår på i dag. Så inden vi kommer til dette, lad os da for et øjeblik dvæle ved, hvordan tingene fungerer her og nu. Ifølge Preben Buchholtz Hansen arbejder Toldstyrelsen i dag med en række offentlige og interne databaser, som bliver brugt til at finde bl.a. uoverensstemmelser, når varer krydser landegrænsen, hvad enten det sker via luft, hav eller vejgrænser.
”Når vi opdager uregelmæssigheder i vejtransporten, så beder vi enten om ekstra oplysninger fra virksomhederne eller foretager en kontrol,” siger han. Kontroldirektøren understreger dog, at uagtet man har en række IT-systemer til rådighed, har Toldstyrelsen hele tiden en fysiske kontrol i Danmark.
”Vi er nødt til at tjekke lastbiler, autocampere eller kufferter. Det er kontrollen ude i lufthavne eller havne med personale og hunde. Vi anvender udstyr, hvor vi kan scanne hele lastbiler eller containere. De gør det muligt at få et tredimensionelt billede, så vi kan se, om der er gemt en pistol eller narko,” siger Preben Buchholtz Hansen.
Ingen droner i luften
Ud over dette har styrelsen og på mobile scannere, der stilles op ved grænseovergangene, hvis det bliver nødvendigt.
”Vi kan scanne mennesker for at se, om de forsøger at smugle noget ved at sluge det,” siger kontroldirektøren.
I modsætning til f.eks. USA anvender de danske toldere ikke flyvende droner. Til gengæld har man undervandsdroner, der kan tjekke om, smuglere har fastgjort smuglervarer uden på et skibsskrog.
”Vi skal hele tiden forsøge at komme på omgangshøjde med smuglerne, der jo hele tiden forsøger at få noget igennem kontrollerne. Det arbejde adskiller sig ikke fra de opgaver, alle toldere og politifolk udfører over hele verden,” siger han.
“Vi skal hele tiden forsøge at komme på omgangshøjde med smuglerne, der jo hele tiden forsøger at få noget igennem kontrollerne. Det arbejde adskiller sig ikke fra de opgaver, alle toldere og politifolk udfører over hele verden.”
Preben Buchholtz Hansen, kontroldirektør i Toldstyrelsen
Nye regler = nyt IT-system
Her vender vi tilbage til det nye IT-system, som Toldstyrelsen er ved at udvikle i samarbejde med Udviklings- og forenklingsstyrelsen. Det skal leve op til det nye toldkodeks for EU, vi omtalte i begyndelsen som EUTK. De nye toldregler fases gradvist ind, så de træder fuldt i kraft for alle 27 medlemslande i 2025. Måske kan det lyde som umanerligt lang tid, da EUTK blev vedtaget for knap seks år siden.
Men det følger den plan, som EU har besluttet skal gælde for idriftsættelsen af de nye IT-systemer, som skal sikre, at EU-landene tager de nye systemer i brug samtidig. Ifølge et notat, som sidste år blev udsendt fra skatteministeriet, vil EUTK medføre omfattende ændringer af regler, forretningsgange og ikke mindst IT-systemerne. Hvad der i dag løber i 25 systemer skal samles på en IT-platform, så alle data skal kunne løbe på tværs af toldmyndighedernes systemer i hele EU alle døgnets 24 timer, syv dage om ugen. Alt sammen med en prislap, der foreløbigt kan komme til at løbe op i 1,7 milliarder kroner mod udgangen af 2020, hvis man skal tro en rapport fra revisionsselskabet Deloitte.
Men det er ikke den eneste regning, som man risikerer, hvis de nye toldsystemer ikke kommer til at fungere, som de skal. Så kan danske virksomheder nemlig risikere at blive lukket ude fra at handle på EU’s fælles marked. Foreløbigt har man dog fået til år 2025, før IT-systemet skal være implementeret.
SAMDATA Magasinet har bedt om at få en kommentar til dette fra Udviklingsog Forenklingsstyrelsen. Denne har henvist til Toldstyrelsen, der skriftligt har svaret dette efterfølgende i forhold til tidsplan og omkostninger:
”Man kan ikke sætte en endelig pris på de nye toldsystemer endnu. Det første udbud er nu i gang, og der er flere på vej. Før vi har fundet vores leverandører og forhandlet økonomien med dem, kan vi ikke sætte en samlet pris på systemerne. Da vi stadig er i dialog med leverandørerne om de nye toldsystemer, er det ligeledes for tidligt at uddybe, hvordan systemerne bliver udformede, herunder brugen af kunstig intelligens og lagring af data.”
”De nye toldsystemer bliver rullet ud, eller released, som det hedder i IT-sprog, løbende frem mod 2025. Planen er baseret på EU’s Multi-Annual Strategic Plan (MASP). Det er en køreplan, som alle EU-lande skal følge. Udviklingen af de nye toldsystemer gennemføres i et tæt samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen.”
Nye muligheder med EUTK-system
Under interviewet med Preben Buchholtz Hansen understreger han, at man med det nye IT-system vil være i stand til at foretage en række analyser, som ikke er muligt i dag.
”I dag har vi en række gamle systemer, som ikke spiller 100 procent sammen. Her vil vi få en række nye muligheder, når de nye IT-systemer kommer. Et bedre datagrundlag vil give os endnu bedre indikationer på, hvordan vi skal målrette vores toldkontroller,” siger han.
Preben Buchholtz Hansen fortsætter:
”Vi arbejder med at udvikle nogle kontrol- og risikosystemer, som kan hjælpe med at spotte, når der er noget, som kræver et eftersyn. Det kan f.eks. være, hvis man har lavet fejl med toldberegningerne, så der er afregnet for lidt i told. Eller hvor de forsøger at smugle noget ind i landet. Det er noget af det, som vi ville kunne gøre med det nye system.”
Maren Holm Johansen der er handelsdirektør hos Toldstyrelsen advarer til firmaer, der handler med Storbritannien mod at vente til der forelægger en endelig Brexit-aftale. Hvis det ender med et hårdt Brexit skal virksomhederne være registrerede som import/eksport-virksomheder. Ellers kan de ikke importere eller eksportere varer.
Mere toldarbejde forude
Det er ikke kun ude hos de private firmaer, at Brexit har betydet øgede udgifter. Hos Toldstyrelsen har man forberedt sig på Brexit i en rum tid, og her har briternes afgørelse udløst en meget konkret omkostning ved Brexit.
Allerede i foråret ansatte Toldstyrelsen hele 40 ekstra toldere, for at være klar til det ekstra arbejde, der venter forude med Brexit.
”Det er ikke ukendt land for os, men Brexit betyder, at vi får 15 procent mere handel uden for EU. Det giver en ekstra bunke toldarbejde,” konstaterer handelsdirektør Maren Holm Johansen.
Fordi briterne endnu ikke har formået at få en endelig aftale på plads, fortsætter tingene som hidtil. Derfor bruger de 40 nye medarbejdere indtil videre tiden på at hjælpe virksomhederne med at blive klar til Brexit og på at nedbringe sagspukler. Et punkt har dog bekymret toldstyrelsen: En del virksomheder der handler med Storbritannien, har ikke gennemført en import/eksport-registrering.
”Det tager ca. 14 dage, og det er langt bedre at gøre nu end, når Brexit pludseligt er en realitet. Man kan nemlig ikke importere eller eksportere varer, hvis man ikke har den del i orden,” advarer Maren Holm Johansen. Hun anbefaler også, at virksomheder lader sig AEO-registrere, så de får en nemmere vej gennem told-systemerne.
\
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.