Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
27. november 2015
Peder Bjerge
IT-certificering
0

Markedet for IT-certificeringer er på vej op

ForrigeNæste
Syv år efter den økonomiske krise begynder Teknologisk Institut at se en større efterspørgsel efter IT-certificeringer. IT-virksomhederne har erkendt, at deres medarbejderes uddannelse og viden er afgørende i konkurrencen om kunderne, mener Michael Hjorth Susaa fra instituttet.

Da den økonomiske krise ramte verden i 2008, skar både virksomheder og det offentlige ned på efteruddannelse af medarbejdere. Den slags var der ikke råd til, når både banker og kunder ikke var til at tale med. Alt gik i stå. Men i dag er markedet igen på vej frem, vurderer Michael Hjorth Susaa, sektionsleder fra Teknologisk Institut.

”Markedet afhænger meget af samfundsøkonomien, og under krisen blev der skåret ned på alt, hvad der bare mindede om efteruddannelse. Men de sidste par år har markedet ændret sig til det bedre,” siger han.

Mange fravælger certificering

Selv om efterspørgslen ikke har nået de samme højder som før krisen, bevæger den sig i den rigtige retning, vurderer Michael Hjorth Susaa.

Som selvejende og almennyttig institution har Teknologisk Institut de sidste par år haft godt 15.000 kursister om året på uddannelse i en lang række forskellige fag, herunder IT-faglige uddannelsesforløb med kurser særligt målrettet certificeringer i forskellige IT-systemer. Dog er det endnu for tidligt at sige, om antallet af IT-certificeringer for alvor er på vej op igen, understreger sektionschefen fra Teknologisk Institut.

”Vi har mange kursister, der på trods af, at certificeringen er med i kursusprisen, fravælger dette, fordi deres arbejdsgiver ikke kræver det. De kommer først og fremmest for at blive klogere. Også selv om det at have en certificering på deres cv, kan være en fordel for dem senere hen,” siger Michael Hjorth Susaa.

Ifølge ham er der særligt inden for konsulentbranchen stor efterspørgsel efter at få de rigtige certificeringer. Skal man som virksomhed have den rigtige status som partner for en IT-leverandør som for eksempel Microsoft eller Cisco, er det en klar forudsætning at have et tilstrækkeligt antal medarbejdere med de relevante certificeringer.

”Og i forhold til kunderne er det vigtigt at kunne dokumentere ens vidensniveau. Nogle gange oplever vi konsulenthuse, der gerne vil have certificeringer meget hurtigt for at kunne byde ind på specielle opgaver. De ved, at kunderne vil spørge efter certificeringerne, når de skal vælge leverandør,” siger Michael Hjorth Susaa.

Kunder fra det private og offentlige

Selv om mange offentlige styrelser har outsourcet deres IT til private virksomheder, ser Teknologisk Institut dog også kursister fra det offentlige. Det kan være en offentlig myndighed som for eksempel kommuner, regioner og styrelser, der har behov for at holde deres medarbejderes viden ajour i forhold til den teknologiske udvikling.

Han fortsætter:

”Jeg vil sige, at 99 procent af vores IT-kursister kommer fra virksomheder eller det offentlige. Vores kunder kommer ikke som privatpersoner. Og de kommer typisk fra større virksomheder, der har omfattende IT-systemer. De kan efterspørge kurser indenfor drift af servere, styresystemer og den slags. Eller der kan være tale om udvikling, hvor medarbejderne skal certificeres inden for et sprog som .net, der er meget udbredt,” siger Michael Hjorth Susaa.

Generelt ser han en stor konkurrence på markedet for IT-certificeringskurser. Så det gælder om at kunne adskille sig fra konkurrenterne på den ene eller anden måde.

Mest effektive forløb

Teknologisk Institut har derfor selv valgt at opdele for eksempel et Microsoft kursus på fem dage i to moduler med pause på et par uger imellem, fordi det giver kursisterne et mere fleksibelt forløb i forhold til deres andre forpligtelser. Samtidig giver det deltagerne bedre muligheder for at anvende deres færdigheder i hverdagen på deres arbejdsplads.

”Det mener vi giver den mest effektive overførsel af viden. Jeg ved, at konkurrenter har valgt andre koncepter, hvor undervisningen nærmest foregår fra klokken ni om morgenen til ni om aftenen med internatophold, så hele pensum bliver terpet igennem,” understreger Michael Hjorth Susaa.

uddannelse
Del dette
Avatar photo
Forfatteren Peder Bjerge

Freelance journalist med en fortid på Børsens Nyhedsmagasin, Dagbladet Politiken og Computerworld. Medforfatter til bøgerne om den danske it-boble og Skype-iværksætteren Janus Friis. Inden han kastede sig over journalistik, arbejdede han bl.a. som taleskriver for en række erhvervsministre.
Mail: peder@bjerge.net - Web: bjerge.net

Flere artikler

Morten Østergaard

Ministeren: Det skal blive nemmere at lægge noget til

5. maj 2012

Man troede, Lars var ufaglært

21. marts 2016

Tak til arbejdsgiverne for at tale IT-faget op

14. marts 2016

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.