Manglen på IT-folk rammer hele samfundet
I løbet af første halvår 2017 fik hele 2.106 indere og 715 kinesere arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. I alt fik 6.604 udlændinge lovligt ophold for at arbejde i landet i årets første seks måneder. Hele sidste år fik 12.903 udenlandske statsborgere arbejds- og opholdstilladelser i Danmark, hvor langt over halvdelen blev hentet til landet til et job i erhvervslivet.
Og så længe de ikke underbyder danske IT-folk, skal de være velkommen, mener Simon Tøgern, sektorformand HK/Privat.
”Vi har intet imod, at der kommer udenlandske kolleger til Danmark, hvis de i øvrigt arbejder på de samme løn- og arbejdsvilkår, som vi andre arbejder under,” siger han.
Ifølge Morten Skov, politisk-økonomisk konsulent er det fortrinsvis IT-folk, der får arbejds- og opholdstilladelse i Danmark. Tidligere fik HK lister over ansøgerne, hvor det i runde tal var to tredjedele, som blev hentet til landet som IT-specialister. Han har ikke grund til at tro, at dette har ændret sig.
”IT-arbejdskraft er meget internationaliseret. Det hele foregår på engelsk. Og det ser virksomhederne ikke overraskende som en fordel,” siger han.
Meget lav til de udenlandske
Morten Skov peger på, at de udenlandske IT-folk er med til at påvirke løndannelsen på det danske arbejdsmarked. Han fremhæver, at arbejdsgiverne i realiteten har fri adgang til at importere udenlandsk IT-arbejdskraft. Der er ikke kvoter eller andre begrænsninger på antallet af udenlandske IT-folk, som virksomhederne lovligt kan hente ind i landet.
”Men der er et krav til den løn, som de skal have. Og det er en meget lav løn, som arbejdsgiverne skal betale dem for at få dem ind i landet på den såkaldte beløbsordning. Det faktiske lønniveau ligger i hvert fald 100.000 kroner over,” siger Morten Skov.
For ansøgninger indgivet fra og med 1. februar 2017 for at få udenlandske IT-medarbejdere ind i landet er beløbsgrænsen 408.800 kroner om året eller 34.066,67 kroner om måneden. Ifølge Simon Tøgern er det klart uacceptabelt at gå efter at spare penge ved at underbetale de udenlandske medarbejdere.
”Jeg tror, at arbejdsgivere er lige så forskellige som os andre. Men der er nogle arbejdsgivere, der tror, at de kan slippe billigere ved at hente udenlandsk arbejdskraft hertil. Og så er der arbejdsgivere, der har en reel udfordring med at finde den relevante arbejdskraft. I forhold til den sidste gruppe er det jo et klart problem, hvis de ikke er i stand til at få folk med de rette kompetencer,” siger sektorformanden for HK/Privat.
Han fortsætter:
”Vi ser meget gerne, at vi sammen med virksomhederne fik klarlagt, hvilke kompetencer der er mangel på her til lands. Så må vi få vores uddannelsessystem op i gear for at uddanne folk med de rigtige kvalifikationer.”
Forslag: Saml viden om udenlandsk arbejdskraft
I stedet for at satse på at hente billigere arbejdskraft i udlandet, bør arbejdsgivere og de faglige organisationer forsøge at afhjælpe manglen ved at uddanne de rigtige studerende til de ubesatte stillinger. HK foreslår, at det offentlige fx hvert år gennemfører en analyse af de udlændinge, der kommer ind med arbejdstilladelser.
Ud fra hvad analyserne viser om de uddannelser og jobs, som de udenlandske IT-folk har, skal der stilles krav til uddannelsesinstitutionerne om, hvilke uddannelser de skal lægge særlig vægt på. I dag er der ingen koordination mellem myndighederne, som har disse oplysninger og uddannelser.
”Kan firmaerne dokumentere, hvilke kompetencer de præcist mangler, skal uddannelsessystemet op på mærkerne for at producere de folk, som virksomhederne står og mangler. Så nytter det ikke, at vi hele tiden skærer ned på vores uddannelsessystem. Det er jo samfundsskadelig virksomhed,” siger Simon Tøgern.
Og det gælder i virkeligheden også efteruddannelsen af arbejdsløse IT-folk, som han mener burde have gode forudsætninger for at kunne afhjælpe manglen på IT-specialister.
”Vi siger hele tiden til virksomhederne, at de skal være konkrete, så vi kan efteruddanne de arbejdsløse IT-folk. De mennesker har jo særligt gode forudsætninger for at lære de kompetencer, som der er brug for. Og det er derfor, vi er så optaget af trepartsforhandlinger, så vi kan få øget efteruddannelsesindsatsen.”
Simon Tøgern anerkender, at der både nu og i fremtiden mangler kvalificerede IT-folk. De sidste offentlige tal for manglen peger på et underskud i omegnen af 19.000 IT-specialister i år 2030.
”Det er et meget stort tal at mangle. Det er et grundlæggende problem – ikke bare for IT-branchen – men for hele vores samfund, at vi mangler dem. Det ville være det samme, hvis vi ikke kunne få nok læger eller blikkenslagere,” siger han.
Adgang til at arbejde i Danmark
Man skal have en opholds- og arbejdstilladelse for at bo og arbejde i Danmark, hvis man er statsborger i et land uden for Norden/EU/EØS. Der findes en række ordninger, som gør det muligt for højt kvalificerede udlændinge at opnå de nødvendige tilladelser, blandt dem finder man
\ Positivlisten, som er en liste over de erhverv, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft. Her finder man blandt andet stillinger som IT-arkitekt og IT-kvalitetsmedarbejder.
\ Beløbsordningen giver adgang, hvis man som udlænding bliver tilbudt et job med en løn på mindst 408.800 kroner om året (pr. 1. februar 2017). Her stilles der ikke særlige krav til uddannelse eller lignende.
\ Fast-track ordningen hurtig og fleksibel jobstart for højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Ordningen gør det lettere for certificerede virksomheder at hente den type medarbejdere til landet.
I sit høringssvar til det lovforslag, der blev til den nuværende udlændingelov skrev HK til regeringen:
HK skal hermed meddele sin støtte til forslag L 168 (Beløbsordningen), som vi mener er helt berettiget og saglig velbegrundet. Det gælder både forhøjelsen af beløbet i ordningen og indførelse af en automatisk regulering.
Allerhelst så vi dog, at de pågældende udenlandske lønmodtagere med arbejdstilladelse individuelt blev honoreret i henhold den givne arbejdsfunktion, som fremgår af autoriseret lønstatistik for det danske arbejdsmarked, fx fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller Danmarks Statistik. Der findes således et ganske detaljeret og solidt statistisk grundlag, som i det daglig anvendes i de private virksomheders lønfastsættelse.
Den nuværende beløbsordning opererer med en årsløn på 375.000 kroner (31.250 kr. pr. måned), og den foreslåede stigning er til 400.000 kroner (33.333 kr. pr. måned). DA´s lønstatstik for it-folk viser dog at gennemsnitslønnen er på 50.982 kroner om måneden (beløbet er inklusiv indbetaling til pension). (Kilde: DA´s Strukturlønstatistik fra 2014, fremskrevet til 4. kvartal 2015. Udtræk er foretaget på it-arbejdsfunktioner. Ledelsesfunktioner er ikke medtaget).
Der tales i disse år meget om behovet for, at Danmark tiltrækker højt kvalificeret arbejdskraft, talenter etc. En af de væsentligste faktorer for at tiltrække arbejdskraft i en markedsøkonomi er løn. Det er derfor noget mærkværdigt, at man ved at nøjes med et lavt lønniveau for denne efterspurgte udenlandske arbejdskraft mener, at det vil tiltrække flere højtkvalificerede og de allermest talentfulde. Almindelig logik vil ellers tilsige, at højere lønninger udgør en væsentlig attraktion for den givne arbejdskraft uanset kvalifikationsniveau. En forhøjelse af aflønningsniveauet og en løbende regulering er derfor helt på sin plads.
Skriv en kommentar
This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.