Karriere på ryggen af softwarebotter

Robotic Process Automation! Ordene signalerer noget helt på forkant, noget svært, noget dyrt. RPA er da også på programmet hos de store konsulenthuse, ledsaget med løfter om store besparelser. Men det er ikke alene husenes dataloger og cand.merc’erne, der spiller på RPA- banehalvdelen. Også datamatikerne kan spille en stor rolle.

Udviklingen af de små softwarerobotter kunne meget vel indgå som en mindre del af pensum på en uddannelse som datamatikernes, mener Jim Nielsen, der står i spidsen for et af de mindre konsulenthuse, Knowit Decision.

”Og er man allerede færdiguddannet, så kan man tage et af de gratis e-learningkurser, som RPA-leverandører har på nettet. Det rækker ganske langt,” siger Jim Nielsen, der i starten af 2015 etablerede det danske Knowit Decision-kontor som en del af en større nordisk koncern. Firmaet har været involveret i knapt 20 RPA-projekter hos danske kunder.

Overtager ”idiotarbejdet”

RPA er først og fremmest en slags drag and drop-standardværktøj til automatisering mellem IT-systemer, der burde kunne snakke sammen, men ikke gør det, hvorfor brugeren skal besværes som mellemled.

Ofte gælder det data, der er inddateret eller skabt i ét system, og som via en copy-paste skal ind i andre IT-systemer, men det kan gælde mange andre gentagne, klart definerede opgaver med udgangspunkt i strukturerede data. Via RPA-værktøjet, suppleret med lidt kodning, skabes en softwarerobot til at klare ”idiotarbejdet”.

”En datamatiker, vi havde i praktik, tog et af de gratis e-learning-kurser, og den relativt smalle kompetenceopgradering skaffede ham hurtigt et fast job på RPA-området,” fortæller Jim Nielsen.

Han betegner RPA ”som plaster på såret”, netop fordi det er en overgangsløsning, indtil nye versioner af IT-systemerne løser problemerne, eller til opgaven falder væk.

Forretningen tænder på det

Hos det store konsulenthus, PWC, har man foreløbig fire datamatikere på RPA-området, fortæller Gert Andersen, partner med ansvar for det område.

”Vi har uddannet dem inden for RPA, og de er nu med til at træne andre,” siger Gert Andersen, og han er godt tilfreds med kvalifikationerne, de kommer med.

”De er faktisk mere forretningsdrevne, end jeg umiddelbart havde troet, datamatikere ville være,” tilføjer han. Men Gert Andersen gør også opmærksom på, at der ved rekruttering også er ”filtre”, hvor netop forretningsforståelse indgår.

Forretningsforståelsen er vigtig, fordi automatiseringen via softwarerobotter i høj grad drives af forretningen, ikke IT, selv om der skal ske en vis kodning. Ifølge en undersøgelse, som PWC gennemførte i 2017 blandt 18 større danske virksomheder, var majoriteten af RPA-satsningen placeret i forretningsenheden – 53 procent. Kun 12 procent havde lagt ansvaret hos IT, mens 35 procent havde valgt en tværgående servicefunktion.

En datamatiker, vi havde i praktik, tog et af de gratis e-learning-kurser, og den relativt smalle kompetenceopgradering skaffede ham hurtigt et fast job på RPA-området.
Jim Nielsen

Smart, men…

At forretningen i den grad tager initiativet, undrer ikke Jim Nielsen. Den tænder let på noget smart, der kan klares hurtigt, og selvfølgelig også, når det betyder en reduktion i risikoen for menneskelige fejl.

”Men forretningen er ikke trænet til at tage alle de hensyn, som IT må tage – har ikke samme bekymring fx vedrørende stabilitet, systemtransparens og sikkerhed, og selvfølgelig skal IT forholde sig til de administrative softwarerobotter.

Ændringer i de underliggende IT-systemer, kan også tage livet af sådanne,” siger Jim Nielsen og fortsætter:

”Der kan være en vis skepsis mod ny IT, men man skal bare starte med ”robotiseringen” af de opgaver, der hænger brugerne mest ud af halsen. Og når de først har set den forenkling, så myldrer det frem med forslag til flere.”

Alene i den udvikling ligger dog en udfordring. For hvem holder styr på alle botterne, hvor de sættes ind? Hvem holder styr på at få ændret softwarerobotten, hvis en ændring af systemet påvirker grænsefladen, eller hvis IT-arkitekturen ændres? Hvem tager initiativ, hvor ligger ansvaret, hvis det går galt? Også juraen skal på plads.

Modsatrettede interesser

Softwarerobotterne i sig selv er hurtige at udvikle. Der tales hverken om år eller måneder, men typisk om uger. Undersøgelsen, som PWC gennemførte blandt større virksomheder, afslørede dog et misforhold mellem forventninger til RPA og realiteter.

Virksomhederne troede, at tidsforbruget fra start til slut for deres første softwarerobot ville ligge på 4-6 uger, men det blev til 4-6 måneder. PWCs rapport viser de oftest forekommende problemer, og en af hovedårsagerne til forsinkelsen ligger i ”modsatrettede interesser” mellem forretningen og IT.

Det hænder f.eks., at IT hellere ser en endelig løsning, der lever op til normerne for de øvrige IT-systemer, i stedet for ”plasteret på såret”. Der kan også komme for meget wild west over satsningen, hvis ikke forretningen lærer af ITs høje prioriteringer af test af ”koden” og dens resultater.

Men både Knowit’s Jim Nielsen og PWC-partneren, Gert Andersen, udtrykker, at en virksomheds størrelse kan spille en rolle. Jo mindre end organisation, jo mindre afstand er der ofte mellem IT og forretning.

Men hvorfor den store interesse fra konsulentfirmaer i den forholdsvis enkle snuptags-automatisering, der med tiden typisk vil kunne klares uden brug af eksterne? Årsagen ligger især i øvelsen, som RPA giver kunden i at se, hvor ting kan gøres meget enklere og hurtigere. Det kan åbne øjnene for behovet for mere automatisering f.eks. ved hjælp af kunstig intelligens og måske skal organisationen også omkalfatres.