IBM-leder: Der er brug for kvindelige rollemodeller i it-branchen
“Nogle gange starter pigerne med armene over kors og et “Hvorfor skal vi det her?”. Men når de først kommer i gang, så ender de typisk med at synes, at det faktisk er ret sjovt.”
Sådan fortæller Annette Stausholm. Hun har de sidste 28 år arbejdet i IBM og har i dag titel af transformation programs and service excellence leader. Selv kalder hun sig bare afdelingsleder.
Hun har det seneste 14 år drevet IBM’s danske projekter for at få flere kvinder ind i IT-branchen og har ved flere lejligheder blandet sig i den offentlige debat om emnet.
IBM’s danske initiativ
I 2002 var hun til en konference i USA om netop kvinder i IT-branchen. Det var inspirerende at høre om nogle af de aktiviteter, der foregik i andre lande. Med IBM-ledelsens opbakning, også økonomisk, gik hun derfor i gang med at arbejde med emnet.
“Vi gjorde det med henblik på at få flere piger til at interessere sig for IT, så det på lang sigt ville betyde, at flere kvinder søger ind hos IBM,” siger Annette Stausholm.
For hende er det et helt logisk skridt for en virksomhed. Et forretningsmæssigt argument.
“Hvis man kun søger medarbejdere blandt halvdelen af befolkningen, så mangler man jo at kigge ind i den anden halvdel og se, hvilken talentmasse der findes dér. IBM skal forsøge at ansætte de bedste hoveder.”
Hun peger på at også IBM’s kundekreds ændrer sig og ikke kun består af mænd. Også dét er et argument for en større diversitet i medarbejderskaren, der i dag tæller 27 procent kvinder.
Sidst men ikke mindst, så bliver kvaliteten af arbejdet også bedre.
“Der er masser af forskning der viser, at når man sammensætter teams, så får man mere innovation og bedre resultater, hvis man sammensætter teams som er forskelige. Alene det at have en kønsforskel, når du sammensætter teams, giver klart en fordel. Der er masser af argumenter for, at det er en god ide for virksomheder og organisationer at have både mænd og kvinder ansat,” siger Annette Stausholm.
En chance for at sidde ved tastaturet
Programmet kom til at hedde “Teknologi og piger”. Annette tog kontakt til skoler, hvor hun lavede kønsopdelte arrangementer med pigerne.
“Vi ville lave arrangementer med pigerne, fordi drengene netop udviste tilstrækkelig interesse for IT af sig selv. Det gjorde pigerne ikke. Vi ville gerne lave en dag med pigerne, hvor vi prøvede at få det gjort sjovt og ufarligt for dem at arbejde med IT.”
Hun uddyber:
“Det lyder som en total banalitet i dag i 2016, men i 2002 var der mange af pigerne i 7.-8.-9. klasse i folkeskolerne, som ikke havde ret meget erfaring med at arbejde med computere. Derfor var det vigtigt, at de fik en chance for selv at sidde ved tastaturet.”
Og programmet har været en succes.
“Nogle af pigerne er vendt tilbage og har fortalt, at de f.eks. er startet på en ingeniøruddannelse. Så tænker jeg: “Okay, dér var da i hvert fald en”. Det er svært, for hvis vi har tyve piger inde, så er der måske een, der vælger at skifte spor,” siger hun.
Hos de ældre har undervisningen også givet respons.
“Vi har også haft arrangementer for piger i gymnasierne, og der fortalte en af dem efterfølgende, at hun havde skrottet planen om at starte på CBS for i stedet at tage en IT-uddannelse,” genfortæller Annette Stausholm glad.
Svært at skalere
Selvom pigerne generelt er blevet bedre til IT, kører IBM’s program stadig.
“I dag er pigerne langt, langt bedre til bruge IT. I dag er det ikke kun drengene, der sætter sig ved tasterne, når de fx skal lave gruppearbejde i skolen. Pigerne er fuldt ud på højde med drengene som IT-brugere, men vi ser stadig, at der er ikke så forfærdeligt mange piger, som søger en IT-uddannelse.”
Ud over dagsbesøgene har Annette Stausholm også arrangeret hele praktikforløb for folkeskoleniveau, hvor 20-30 piger var hos virksomheden en hel uge.
“Vores problem er skaleringen. Vi kan godt lave noget med to-tre skoler i løbet af et halvår, men vi kan ikke lave noget med hundredevis af skoler. Vi skal jo også passe vores almindelige, daglige arbejde,” siger hun.
Obligatorisk fag
Derfor håber taler hun for, at IT bliver et obligatorisk fag i grundskolen.
“Der er behov for regulær undervisning i IT, ligesom der er i dansk, engelsk, matematik og fysik. Et fag hvor man får undervisning i hvordan en computer fungerer og hvordan man programmerer. Det handler om at få en følelse af, at “det her kan jeg godt”,” siger Annette Stausholm.
Hun peger på, at de fleste unge er trygge i både dansk, matematik og engelsk, når de forlader folkeskolen.
“Hvorfor skal de ikke også kunne lidt mere i dybden med IT, sådan at de føler sig fortrolige med det? Årsagen til, at vi har undervisning i fysik, er jo netop, at vores unge mennesker ikke skal være fremmedgjorte over for alle de ting, vi omgiver os med i den fysiske verden.”
Kønsroller og rollemodeller
I Annette Stausholms øjne er det dog ikke kun i folkeskolen, at der kan skabes forandringer.
Hun peger på, at vi i Danmark har et meget kønsopdelt arbejdsmarked, hvor nogle faggrupper er meget domineret af det ene køn. Men der er sket en udvikling på området, hvor der i dag er kommet mange flere kvindelige læger, præster og advokater, ligesom mænd er begyndt at blive sygeplejersker.
“Jeg ser overhovedet ingen grund til, at det ikke også burde kunne ske på IT-området.”
Derfor er der brug for et brud med det kønsopdelte arbejdsmarked. Det skal blandt andet ske ved, at der kommer flere kvindelige rollemodeller i it-branchen.
“I dag fremstilles IT-folk ofte som sådan nogle lidt kiksede typer i tv-serier og film. Helt anderledes end fx læger eller advokater,” påpeger Annette Stausholm før hun runder af:
“Hvis unge kvinder ser sig omkring, når de skal vælge uddannelse, så er det primært mænd, der bliver fremhævet på IT-området. Det føler de måske ikke, at de kan identificere sig med. Jeg tror, at nogle rollemodeller eller synlige personer af samme køn som en selv er med til at give en større sandsynlighed for, at man selv vælger at gå den vej.”