HK-FORMAND: GIV DOBBELT SÅ MANGE PENGE TIL EFTERUDDANNELSE

Alle taler om livslang læring, men tallene viser, at det mest er noget, man taler om. I dag går kun 1,4 procent af midlerne i det videregående uddannelsessystem til efteruddannelse. Resten – 98,4 procent – går til det ordinære system. Det skal ændres, mener HK.

Det er den mest brugte kliche i uddannelsessektoren: ”Vi skal omstille os til livslang læring.” Men selv om det er sandt og flot, når det kommer i en skåltale, er virkeligheden en anden. Kigger man på de tørre tal, så viser excel-arkene, at der reelt kun går 1,4 procent af udgifterne inden for det videregående uddannelsessystem til efteruddannelse.

Derfor skal de fine skåltaler erstattes af konkret handling, mener HK.

”Vi foreslår at omlægge uddannelsesmidlerne, så 400 millioner kroner flyttes fra de akademiske uddannelser til efter- og videreuddannelser,” siger HK’s forbundsformand Kim Simonsen. Det vil næsten give en fordobling af midlerne til efteruddannelse.

”I dag går langt, langt de fleste af uddannelsespengene til unge under 30 år. Det understøtter slet ikke ideen om livslang læring.”

Kim Simonsen peger samtidigt på et andet overset aspekt. I dag diskriminerer uddannelsessystemet folk, der vælger en uddannelse på erhvervsakademierne.

”Hvis du har taget en bacheloruddannelse på universitetet, så har du et retskrav på at kunne tage en videreuddannelse til en kandidatgrad. Men det samme gælder ikke erhvervsakademierne. Det er en ulogisk skævhed, som vi bør rette op på – også selv om det er dyrt.”

Barrierer undervurderes

Målet med HK’s forslag er at fjerne nogle af de mange barrierer, der reelt forhindrer folk i at få taget en efteruddannelse. Der er nemlig stor forskel på de barrierer, der møder en 23-årig og en 53-årig, som har ægtefælle, boliglån, to børn og et fuldtidsarbejde, der skal passes.

Barriererne varierer selvfølgelig fra person til person. For nogle er det svært at få fri fra arbejde, eller at gå ned i løn, mens man tager et kursus. For andre kan udfordringen være at finde det rette kursusudbud, fordi der er langt til nærmest erhvervsakademi, som udbyder noget, der passer til ens fagområde.

Men barriererne kan være rigtigt store og skal tages seriøst, understreger Kim Simonsen:

”Livslang læring skal virkeligt tages alvorligt. Men selv om du har fundet det rigtige uddannelsestilbud og har overtalt chefen, så skal du stadig hjem og tage den samtale ved køkkenbordet, hvor du skal diskutere med ægtefællen, om du kan bruge en masse tid på uddannelse, eller om I har råd til at bo i huset, mens du opgraderer din uddannelse.”

Det er blandt andet den øgede digitalisering, der øger behovet for efteruddannelse – ikke blot i IT-branchen men i næsten alle sektorer.

Grundtvigs rolle i disruption.

”Man kan jo godt diskutere, hvor grænsen går mellem IT-branchen og alle andre jobs. Når jeg tager min telefon op af lommen, har jeg flere processorkræfter i hånden end et helt firma havde i gamle dage,” kommer det med et smil fra Kim Simonsen.

Disruption, automatisering og digitalisering er blevet hverdagsudtryk, og det betyder, at tusindvis af jobtyper forsvinder eller ændres kraftigt alene på grund af den teknologiske udvikling.

”Der ligger en særskilt opgave for SAMDATA-medlemmerne i at være de ”fagnørder”, der har så meget styr på teknologien, at de også kan sætte den ind i et større samfundsmæssigt perspektiv – lige fra etik til GDPR-regler. Og når udviklingen går så hurtigt, er det ikke nok med én uddannelse til et helt arbejdsliv. Det er afgørende, at man er så fagligt opdateret som muligt. Den danske IT-medarbejder skal være både skarp og helt ajour,” understreger Kim Simonsen.

Han peger på, at den teknologiske udvikling har det med at blive blind over for den måde, det påvirker os som samfund og enkeltpersoner. Det seneste års tid har medierne svømmet over med historier om problemer med datasikkerhed og manglende privatlivsbeskyttelse på nettet.

”Nogle af de største algoritmer udvikles af amerikanske firmaer og baseres på en amerikansk kultur, hvor der går Uber og uhæmmet markedsøkonomi i løsningerne. Men måske er der brug for et dansk perspektiv, fordi vi netop er gode til at se kritisk på tingene. Et godt brugerinterface handler ikke bare om at sælge mest, men om at involvere folk. Den danske konkurrencefordel kan vise sig at være helt grundtvigiansk,” forklarer Kim Simonsen.

”Hvis vi skal have et arbejde i fremtiden, så skal det være os, der instruerer og udvikler maskinerne. Det kan godt være, at computerne fylder mere og mere. Men der er stadig brug for et menneske til at instruere maskinen, og det er stadig mennesker, der skal bruge maskinerne i den anden ende. Derfor bliver den menneskelige forståelse ikke mindre vigtig. Tværtimod.”