IT-boblen – historien om internettets fødsel

En af de største omvæltninger i de sidste 40 år har været internettet. Først troede kun nogle få på ideen, og da alle pludselig kunne se visionen, kollapsede økonomien i mange af internet-firmaerne. en af de mest levende beskrivelser af nettets indtog er lavet af Claus Thorhauge og Peder Bjerge i bogen “IT-boblen”. I anledning af SAMDATA\HKs 40 års jubilæum, bragte SAMDATA Magasinet det første kapitel.

– 0 –

Et tilfældigt sammenfald af forskellige opfindelser satte fra begyndelsen af 70’erne nogle vældige kræfter i gang, hvis udfoldelser kulminerede i år 2000. Dette kapitel er historien om fødslen af det internet, der ramte Danmark i 1992.

Der var engang i Amerika. I 1973.

De vidste det ikke, men de var på vej med en revolution.

Upåagtet af offentligheden var professor Vinton Cerf og en kollega, Robert Kahn, på Stanford-universitetet ved at skrive de sidste sætninger i det dokument, der beskrev det, vi i dag kender som internettet.

Sammen med Robert Kahn formede Vinton Cerf i september det første udkast til en standard for, hvordan man kunne sende små datapakker mellem forskellige typer elektroniske computernetværk. De forbandt en række amerikanske universiteter med militæret. De første universiteter, der blev tilknyttet nettet, var de californiske universiteter Stanford og UCLA.

Det såkaldte ARPANET blev konstrueret under ledelse af ARPA (Advanced Research Projects Agency) under det amerikanske forsvarsministerium. Projektet blev sat i gang af det amerikanske militær i 60’erne og 70’erne som en reaktion på, at Sovjetunionen pludselig kunne sende Sputnik-raketter ud i rummet.

Det var midt under den kolde krig, og ideen var at udvikle et nyt mere stabilt kommunikationsnetværk. Igennem tiden har rygterne gået om, at formålet var at skabe et kommunikationsnetværk,  der kunne modstå en atomkrig. Dette er ikke tilfældet. Blandt andet har den tidligere chef for ARPA Charles Herzfeld angivet frustrationen over at have en række kraftige computere spredt ud over USA som isolerede øer.

Systemet begyndte som et praktisk eksperiment allerede i 1969. Og med Vinton Cerf og Robert Kahns gennembrud fire år senere kunne de mange forskellige computere og netværk for første gang kommunikere med hinanden. Den nye protokol kom til at hedde Transmission Control Protocol/Internet Protocol (TCP/IP).

Cerf og Kahn opfandt en ny protokol til mere effektivt at kunne sende data på netværket. Informationerne i en transmission blev brudt op i mange små digitale pakker med den samme adresse. Pakkerne finder selv den hurtigste vej gennem ledningerne til målet, hvor de samler sig selv til det oprindelige dokument. Hvis kablet knækker et sted, så finder pakkerne automatisk vej gennem en anden forbindelse.

En ny universel og robust måde at kommunikere på var født.

Mange år senere erkendte Vinton Cerf åbent, at hverken han eller hans kolleger havde den fjerneste forestilling om, at deres pionerarbejde 27 år senere ville få børser og investorer over hele verden til at gå amok i guldrus.

”Vi havde slet ikke så høje tanker om os selv. Det var et mindre videnskabeligt problem med at få maskiner på forskellige netværk til at arbejde sammen. Vi så ikke de store perspektiver i det,” sagde Vinton Cerf, da han sammen med Robert Kahn i 1997 fik The National Medal Of Technology af præsident Bill Clinton.

I perioden frem mod 1990’erne arbejdede en række teknikere og videnskabsfolk i den vestlige verden uafhængigt af hinanden med at udvikle elektroniske kommunikationsteknologier, som senere kom til at danne grundlaget for det, vi i dag kender som internettet.

Men inden Cerf og Kahn forbandt de mange isolerede elektroniske netværk, havde Ray Tomlinson i Massachusetts fundet på e-mailen i 1971. Han havde et par problemer, som han opdagede, at han kunne løse i et hug: Han skulle sende computerfiler fra en computer til en anden i et lukket netværk, og han havde brug for at sende beskeder fra en person til en anden. For at adskille modtagerens adresse fra alle de andre data havde han brug for et specialtegn og faldt over @ på tastaturet.

”Jeg tror, at jeg må ladet fingrene løbe hen over tastaturet,” har Ray Tomlinson forklaret til det elektroniske tidsskrift Darwin i januar 2002.

E-mailen var født.

”Det lå lige for,” sagde han.

En anden var englænderen Tim Berners-Lee. Som forsker på det europæiske kerneforskningscenter CERN i Schweiz udviklede han programmeringssproget HyperText Markup Language, i daglig tale kaldet HTML, der kan forbinde et ord i et elektronisk dokument med et andet dokument. Ligesom Vinton Cerf opfattede han det ikke som noget stort. Det var bare et praktisk redskab, der blev udviklet, så han lettere kunne finde rundt i de enorme mængder tal og tekst, som forskere verden over producerer hver dag.

I april 2004 fik Tim Berners-Lee som den første den nyindstiftede finske The Millennium Technology Prize for sin indsats. Prisen er en slags teknologiens Nobelpris, der uddeles hvert andet år af den finske forskningsverden. Ud over æren indbringer den også modtageren en million euro. Ved offentliggørelsen af prisvinderen den 15. april 2004 motiverede priskomiteens formand, professor Pekka Tarjanne, valget med ordene:

”Han opfandt World Wide Web og gav det til os alle sammen gratis. Og med det har han forandret den måde, som menneskene lærer, taler og gør forretninger på. Dette vil for alvor forandre menneskehedens livsvilkår.”

Ifølge komiteen fik Tim Berners-Lee prisen for at have skabt den første server og browser og de protokoller, som gør, at nettet fungerer: URL-adressen, HTTP-transmissionsprotokollen og HTML-sproget. Forskere som Tim Berners-Lee udvekslede ivrigt deres erfaringer og programmer med hinanden. HTML og de mange forsøg på at skabe en browser var baseret på elementer, åbne standarder og fri software. Det, som senere kom til at hedde open source. Derfor udvekslede Unix-programmører verden over intensivt browser-eksperimenter på det nye fælles net.

De fælles erfaringer gav to studerende, Marc Andreesen og Eric Bina, på University of Illinois i det amerikanske midtvesten grundlaget for at skabe den første populære grafiske internetbrowser under navnet Mosaic.

Hvor Vinton Cerf og hans kolleger opfandt et computersprog, der forbandt maskiner, gjorde Tim Berners-Lees det muligt at forbinde tekster elektronisk. Andreesen og Bina samlede teknologierne i et enkelt program, browseren, der gjorde det muligt at bevæge sig rundt på nettet ved bare at klikke på en mus.

Noget vi i dag finder naturligt, når vi hopper fra univers til univers rundt i den elektroniske verdens mangfoldigheder, hvor internettet er blevet en selvfølgelighed på linje med vand i vandhanerne og strøm i stikkontakten.

Internettet udviklede sig lige som andre teknologier ubemærket og i løbet af de første år, uden at mange havde øje for mulighederne i det nye. Ligesom videnskabsfolk i lang tid eksperimenterede med elektricitet uden at finde nyttig anvendelse for deres opdagelse. Andet end som sjove selskabslege.

Den menneskelige udvikling har gang på gang vist, at nye teknologier vil blive brugt på et utal af andre måder, end de var beregnet til.

På samme måde bliver Vinton Cerfs, Tim Berners-Lees og mange andres tekniske landvindinger til vor tids største opfindelse, internettet. Men ingen af dem havde i deres vildeste, syrede feberfantasier forestillet sig, at nogen overhovedet kunne finde på at sælge porno, musik eller bøger på computere. Den slags var slet ikke muligt på datidens maskiner, der var store elektroniske monstre, mainframes, gemt væk i metalskabe udelukkende beregnet til talknuseri og forbeholdt seriøse mænd og kvinder i hvide kitler. Det blev først muligt med den personlige computer, pc’en, der kom i 80’erne.

På Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) stiftedes i 1983 en brugergruppe til den tids fremherskende styresystem, Unix, Danish Unix User Group, DKUUG. Samme år koblede DIKU sig på det amerikanske ARPANET, hvor DKUUG overtog driften af de den danske del i1986. I 1989 var der 86 danske domæner koblet op på det, der var på vej til at blive internettet. Udelukkende danske universiteter og læreanstalter eller private firmaer som for eksempel Århus Tekniske Skole, Brüel & Kjær, Novo Nordisk og Niels Bohr Instituttet.

I begyndelsen af 1990’erne blev de mange forskellige netværk til et sammenhængende internet. Den amerikanske kongres vedtog i 1991 en lov, The High Performance Computing and Communications Act, der gav andre end forskere og militærfolk mulighed for at bruge nettet. Loven blev presset igennem af senator og senere vicepræsident Al Gore og blev i folkemunde kaldt The Gore Act. Loven åbnede for kommerciel udnyttelse. Og eventyret kunne begynde.

Og det begyndte først og fremmest i USA.

Danske Steven Snedker mødte nettet, da han begyndte at studere på DIKU i 1990, og nettet blev en nærmest religiøs åbenbaring for den unge datalogistuderende.

”Man skulle have lavet en ekstra afdeling i hjernen for at få plads til at forstå det,” forklarer han i dag.

I løbet af de kommende år delte han entusiastisk ud af sin begejstring for internettet med læserne på magasinet Alt om Data og fik dermed inviteret almindelige danskere indenfor i den netverden, der ellers var forbeholdt professionelle specialister og nørder. Han oplevede, at internettet var meget mere spændende og rykkede langt mere end den daglige undervisning.

”Jeg fik netbevidsthed. Der var et socialt miljø på internet. Det utrolige var, at jeg ikke nød megen respekt som fattig studerende og fritidskassedame. Men på nettet kunne jeg diskutere med de bedste, så længe jeg kunne holde niveauet. Det var som at komme til privat fest hos professorerne,” siger Steven Snedker.

På universitetet blev han som en af de første voldsomt optaget af internettets muligheder. Som 19-årig ny studerende får man normalt ikke direkte kontakt med garvede eksperter. Men på nettet kunne han for eksempel kommunikere direkte med engelske eksperter i databaser. På internettet fik datalogistuderende som Steven Snedker pludselig direkte og uhæmmet adgang til store mængder af nye informationer, som han ellers skulle vente på at få at vide på en forelæsning i et støvet auditorium. I stedet for at få gammel viden fra lektorer, der måske ikke engang var på nettet, kunne han over internettet komme i kontakt med folk, der havde den nyeste viden.

Tyve år før chatprogrammer som ICQ og Microsoft Messenger prøvede Steven Snedker som en af få herhjemme at teksttelefonere, det vi i dag kalder at chatte, med en finne. Det foregik i et tekstbaseret univers, hvor skærmen delte sig i to, så han skrev i den ene side af skærmen, og finnen i den anden. De studerende blev deres egne læremestre. På universiteter i den vestlige verden gav internettet nogle højt begavede og kreative hjerner mulighed for at forske og skabe.

Steven Snedker peger i dag på, at mange af de banebrydende opfindelser og forretningskoncepter i de år netop blev skabt af unge studerende, der sad og kedede sig ved deres Unix-computere. Internettets historie er fuld af fortællinger om, hvordan upåagtede studerende eller hittepåsomme sjæle ramte den krukke af det pureste guld, der lå skjult for enden af regnbuen. Folk som Marc Andreesen og Jerry Yang blev de myter, som gav andre troen på, at – JA – også jeg kan blive millionær på det nye internet.

Efter sine studier flyttede Marc Andreesen fra Midtvesten ud til Californien, til Silicon Valley, der allerede dengang var et af USA’s teknologiske kraftcentre – vokset op omkring det legendariske Stanford University. Og her blev Marc Andreesen hovedperson i internettets første avisbud-til-millionær-historie.

Ved et tilfælde kom Marc Andreesen i forbindelse med en af Silicon Valleys iværksættere, Jim Clark, der havde grundlagt it-koncernen Silicon Graphics. Clark havde penge og forbindelser. Andreesen havde ideen. Sammen stiftede de selskabet Netscape Communications for at udnytte browserteknologien. University of Illinois havde godt nok retten til Marc Andreesens og Eric Binas Mosaic-browser, men universitetet udnyttede den ikke kommercielt. I stedet skabte Marc Andreessen i december 1994 internetbrowseren Netscape Navigator version 1.0. Den første kommercielle browser på markedet.

”Da Netscape 1.0 kom, var jeg endelig overbevist om, at internettet ville blive stort. Også for almindelige mennesker, for nu blev det meget lettere at forstå og gå til,” siger Steven Snedker.

I en alder af 24 år blev Marc Andreesen mangemillionær, da Netscape i 1995 gik på børsen. Han var en af de første, der scorede den helt store lottogevinst på den nye teknologi. Men langt fra den sidste af de amerikanere, der blev rollemodeller for iværksættere – både i Danmark og resten af verden.

I foråret 1994 sad to unge studerende, Jerry Chih-Yuan Yang og David Filo, i en skurvogn på Stanford University og fiflede med internettet. I stedet for at koncentrere sig om at blive færdige med deres studier begyndte de at bruge tiden på at organisere de få hjemmesider, der lå på nettet.

En ide, danskere kopierede et år senere. Jerry Yang og hans makker blev forbilleder for blandt andet den danske portal Jubii.

”Det var ikke nogen raketvidenskab. Vi havde ikke patenter eller den slags. Andre kunne have gjort det samme, hvis de var kvikke og havde haft ressourcerne til det,” sagde David Filo i et tilbageblik fem år senere i bogen Silicon Boys af David Kaplan.

De to studerendes fritidssysler blev til et af internettets stærkeste varemærker. I januar 1999 var Yahoo fra skurvognen sat til en værdi af hele 44 milliarder dollars. Eller det, der ligner 280 milliarder kroner, hvis man regner i 2004-dollarkurs.

De amerikanske forbilleder nåede Danmark med internetmagasinet Wired, der blev biblen for de unge. De begyndte at få øjnene op for, at computere var en port ud til et nyt elektronisk univers af muligheder. Bladet satte hjernen i kog hos mange danskere.

Wired kom til verden først i 90’erne med Kevin Kelley som den første redaktør. Manden, der som en af de første brugte begrebet New Economy – ny økonomi – om den elektroniske økonomi, der skulle bringe os alle en uendelig vækst.

 

– – – 0 – – –

Du kan købe hele bogen “IT-boblen” for 100 kr. ved at kontakte forfatteren.