Forsker: Alt foregår lige nu

I løbet af de sidste årtier har vi endegyldigt taget afsked med industrisamfundets opdeling af tiden i otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers søvn. Og vi er ved at bevæge os ind i en verden, hvor nuet er afgørende. Idehistoriker Jakob Bek-Thomsen sætter tiden i et historisk perspektiv.

Tiden er en knap ressource. Og til alle tider har mennesker forsøgt at udnytte den så effektivt som muligt.

Set i den kontekst synes det ikke underligt, at mange svarer på chefens mail om søndagen eller arbejder, når børnene er puttet om aftenen. Den moderne teknologi har ændret vores opfattelse af tid, mener idehistoriker Jakob Bek-Thomsen, lektor på Aarhus Universitet, Institut for kultur og samfund.

”Vi har bevæget os over i en 24-7-tænkning, hvor vi er på. Vi er altid til rådighed for vores arbejde, venner og familie. Alt foregår i nuet.”
Det mest grelle eksempel på det nye tidsbegreb er den finansielle verden, hvor transaktioner foregår gennem hele døgnet.
”Vil du være med på de finansielle markeder, skal du stå op klokken fire om natten for at kunne agere på den japanske børs,” siger Jakob Bek-Thomsen.

Hans pointe er, at i den moderne tidsopfattelse er begreberne fortid og fremtid skubbet i baggrunden. Nuet er afgørende. Og det er anderledes end det industrielle samfunds langt mere skematiske syn på døgnet som opdelt i tre skiver med otte timer i hver til søvn, fritid og arbejde.

– Under kampen for at sikre arbejdernes rettigheder i industrisamfundet havde man en opdeling af døgnet på en måde, som garanterede et mere harmonisk liv. Man havde et meget klart skel mellem den tid, der var allokeret til at tjene sine penge og den tid, som var afsat til familie og fritid, siger idehistorikeren.

Overenskomster og traditioner

Ifølge ham er denne måde at se tiden på dog ikke helt forsvundet. Rundt om i samfundet finder man stadig faste afmålte arbejdstider, hvor medarbejderne går hjem, når klokken er halv fire om fredagen. Kom venligst igen på mandag efter klokken ni.

”Det har noget at gøre med overenskomster og traditioner inden for forskellige fagområder. Men de er under pres af teknologien, hvor vi alle sammen er udstyret med en bærbar computer og en smartphone. Her kan vi få vores arbejdsmails og modtage opkald udenfor arbejdstid,” siger Jakob Bek-Thomsen.

Men man skal gøre sig klart, at denne måde at opfatte tiden på, afhænger af, hvilket erhverv der bliver set på. Bevæger man sig over i landbruget, ses en markant anderledes måde at forholde sig til arbejdsdagen på. Her er det årstiderne og døgnet, der træder i forgrunden, fordi der er gøremål, som skal udføres på det rigtige tidspunkt. Landmanden skal malke sine køer, og markerne skal høstes, når tiden er den rigtige til dette, ikke på bestemte klokkeslæt.

”Og landmanden følger den samme rytme, som landmænd altid har gjort. Her har vi en mere cyklisk opfattelse af tiden, som vi mennesker oprindeligt har levet efter, siger Jakob Bek-Thomsen.

Som læser skal man dog vare sig for at tro, at vi har bevæget sig fra en ægte måde at se på tiden – landbrugssamfundet – til en kunstig tidsopfattelse i den moderne verdens industri- og teknologisamfund.

”Når det handler om tid, er det hele kunstigt forstået på den måde, at det er beslutninger, som mennesker har taget af praktiske, økonomiske og moralske årsager. Ser vi på det i et idehistorisk lys, er den cykliske opfattelse af tiden begrundet i de behov, som ligger i landmændenes virkelighed med dyr og marker,” siger Jakob Bek-Thomsen.

Guds tid

En anden faktor har været fremkomsten af den jødisk-kristne livsopfattelse. Her har tiden ikke sit udgangspunkt i naturen med solopgang og natten. Tiden er skabt af Gud, hvorfor mennesker lever i Guds tid.

”Og derfor var der mange kristne, der i starten af middelalderen forbød at tage renter.

Og hvorfor det? Joh, renten er en betaling for den tid, som det tager mig at betale mit lån tilbage. Og man kan jo ikke tage penge for noget, som man ikke selv ejer. Kirkefædre så langt tilbage som Augustin af Hippo (der levede fra år 354-430, red.) mente, at det var blasfemi, fordi man tog penge for Guds tid,” siger Jakob Bek-Thomsen.

Samtidig spiller moralen også ind i de kristne menneskers syn på tiden, hvor man ikke skal være ødsel med ens tid på jorden.

”Vi har tidlige arbejdsøkonomiske tænkere som amerikanske Benjamin Franklin (1706-1790, red.), der skriver meget om, at dovenskab er roden til alt ondt. Et ordsprog vi stadig kender i dag. Vi ser det også i den protestantiske livsopfattelse, hvor du skal yde, før du kan nyde.”

Denne opfattelse nærmer sig den socialistiske tænkning hos blandt andet Karl Marx og Friedrich Engells (forfatterne til Das Kapital fra 1867, red.), hvor man forsøger at se tiden i sammenhæng med at undgå udnyttelse af arbejderne. Omvendt pressede arbejdsgiverne også på for at udnytte arbejdernes tid bedst muligt på fabriksgulvet eller bag skrivebordet.

”Her ser vi tiden som et instrument til at skabe den størst mulige profit med den skematiske opdeling af tiden. Og nu er vi på vej mod, at alle begrænsninger bliver opløst. I stedet fokuserer vi på nuet i stedet for grænserne for tiden,” siger Jakob Bek-Thomsen.

Men spørger den nysgerrige journalist til, hvor denne udvikling bærer hen, bliver det straks mere svært at give klare pejlemærke. På den ene side er der meget mere frihed forbundet med selv at kunne planlægge sin arbejdstid i forhold til ens individuelle behov overfor børn, familie og fritid.

”Omvendt skaber det også en række udfordringer, hvis man ikke er i stand til at håndtere den frihed på en ansvarlig og fordelagtig måde. Man risikerer et større arbejdspres – og dermed stress – fordi man aldrig har fri. Vi ser jo også forskere, der advarer mod, at flere af os får stress, fordi vi aldrig har fri til os selv,” siger Jakob Bek-Thomsen.

Han fortsætter:

”Måske skal vi vænne os til, at der er mere flydende overgange mellem vores arbejdsliv og fritid. Vi skal lære at navigere i dette nye tidsperspektiv med at være på 24 timer i døgnet, syv dage om ugen. Og det vil der være omkostninger ved. I dag kan vi ikke se, om det er en god eller dårlig udvikling. Det er blot et faktum, at det er den retningen, vi bevæger os i.”
\