En fejl er en løftestang til at blive klogere
“Vi glemmer typisk at fokusere på vores styrker og i stedet overdriver vi fokus på de fejl, vi begår. Det medfører en nulfejls-kultur.”
Sådan siger Asger Fredslund, der er stifter af SiriusPartner, et konsulentfirma, der arbejder med at forbedre virksomhedskultur og indbyrdes relationer på arbejdspladser. I kraft af sit job har han besøgt et stort antal virksomheder, og tendensen er ofte den samme, uanset hvilken branche der er tale om.
“Hvis man har en kunde, der er rigtigt glad for noget, man har leveret, så køber vi måske kage eller drikker et glas champagne og siger ”det var skide godt”, men så er vi også videre. Vi bruger ikke mere tid på det. Hvis der så er en kunde, der ikke er tilfreds og vil have pengene tilbage, fordi kunden ikke mener, man har leveret det, man har lovet, så bruger man rigtigt meget tid på at analysere, hvad det var der, gik galt, hvorfor er kunden utilfreds, og hvem syndebukken er,” forklarer Asger Fredslund.
Ifølge ham handler det ikke om, at det at evaluere på sine fejl i sig er dårligt, men at man i stedet for at bruge energi på at evaluere fejl i timevis, bruger mere tid på at evaluere og se på, hvorfor ting går godt.
“Det det er ærgerligt, for det er vigtigt at dyrke de ting, der går godt, så der ikke opstår en skævhed.”
Det er et konkret skridt til at gøre op med en problematisk tankegang.
“På den måde kommer man nemmere væk fra nulfejlskulturen, fordi der bliver en bedre balance. Hvis man allerede er i ubalance, så bliver man bange for at lave fejl. Og så får man en kultur, hvor medarbejderne dukker nakken, fordi de er bange for at blive syndebukke.”
Vi glemmer at fokusere på vores styrker og i stedet overdriver vi fokus på de fejl vi begår.
Asger Fredslund
Man ved ikke alt fra start
De overvejelser kan Arne Jørgensen sagtens nikke genkendende til. Han er udvikler og partner i webudviklingsfirmaet Reload, der lever løsninger i Drupal. Mange af deres projekter laves for kunder, hvor sikkerhedsaspektet er helt centralt, og derfor skal det også være det i udviklingsarbejdet.
“Det, der er galt med den måde, som nogle virksomheder griber IT-sikkerhed an på, er, at den fokuserer så meget på fejl, at den kun kan fejle. Den tilgang overser, at man ikke ved alt i forvejen, og at man ofte ikke kan overskue alt på en gang. Den fokuserer på ikke at begå fejl i stedet for at fokusere på at gøre det rigtige,” siger han.
Derfor har Reload valgt en agil tilgang til udviklingen, et valg, der bliver vigtigere i takt med, at projekterne vokser. I stedet for at sætte sig ned og designe hele systemer og kravspecifikationer, for så at eksekvere gennem de næste mange måneder, griber de det anderledes an:
“ Vi tager det løbende, så vi bliver klogere i takt med, at projektet udvikler sig. Der er rigtigt mange, der begår den fejl at tro, at de kan overskue og ved alt på dag nul i deres ITt-projekt. Men virkeligheden er jo, at for hver dag man arbejder med det, uanset hvor godt forberedt man er, og hvor dygtig man er, så bliver man klogere.”
Den arbejdsmetode har betydning for alle aspekter af projekterne, også sikkerheden. Og ifølge Arne Jørgensen skal man ikke være så bange for fejl.
“En fejl, uanset om den handler om sikkerhed, er positivt set en rigtig god anledning til at lære noget. Fejlen giver anledning til at stoppe op og se på, hvad der skete. Hvordan havnede vi i den situation, var der noget vi kunne have gjort anderledes, eller noget vi kan gøre anderledes fremover? Man skal bruge fejl som løftestang til at blive klogere. Det er rigtigt sjældent, at man ikke kan lære et eller andet af det,” siger Arne Jørgensen og tilføjer:
“Vi kan jo ikke sige os fri for at have været involveret i nogle enkelte større sikkerhedsproblemer for kunder. Der har vi bagefter sat os sammen for at lære, hvordan vi kan undgå at begå en lignende fejl en anden gang.”
I Reload betyder det, at sikkerhedsrelateret arbejde bliver gransket ekstra nøje. Og en af de ting Arne og hans kolleger har lært er, at omhyggelighed betaler sig, når man arbejder med ting, der potentielt kan være farlige. Derfor har de indført en intern review-proces.
“Vi kigger ændringer igennem for hinanden og giver feedback. Og der har vi lært, at vi skal være endnu skarpere, når vi sidder med et sårbart område. Vi er selvfølgelig ikke sloppy med det, men alt med rimelighed og alt med måde. Det handler om, at selvom noget ser godt ud på overfladen, kan det godt være sårbart, og derfor skal man være ekstra opmærksom.”
Ord uden handling er uden værdi
Hvis den konstruktive tilgang til fejl skal vinde over nulfejlskulturen, så skal lederne gå forrest, siger Asger Fredslund fra SiriusPartner. Han oplever ofte, at medarbejderne får besked på, at virksomheden skal arbejde med et højt niveau af tillid, men at lederne glemmer at sætte handling bag deres ord.
“De bliver ved med at kontrollere, og de bliver ved med at være i tvivl og tør ikke at uddelegere opgaver. At sige noget, og gøre noget andet, er det dummeste man kan gøre som leder. Man er nødt til selv at starte med at agere ud fra, at man har tillid til organisationen og medarbejderne rundt omkring sig. For det er ledernes adfærd der afgør, hvilken kultur der er på en arbejdsplads.”
Han bakkes op af Arne Jørgensen fra Reload:
“I stedet for at nedskrive de værdier vi gerne vil have, så har vi skrevet de værdier, vi synes, at vi har, ned. Det handler blandt andet om tillid. Der er meget brede rammer for at gøre, hvad man vil hos os. En vigtig forudsætning for at kunne lære af en fejl er, at man tør indrømme, at fejlen overhovedet er opstået. Der er mange, der får lyst til at feje dem ind under gulvtæppet, men det duer ikke i længden. Jeg plejer at formulerer det sådan, at alle laver fejl, og det betyder ikke noget. Det handler om, hvordan man reagerer på sine fejl og, at man lærer af dem.”