Det forsømte kæmpemarked

Uddannelsespolitikken tjener ikke Danmarks mange mindre virksomheder, og det skal der rettes op på, insisterer både Dansk Erhverv og SMVdanmark. Men fraværet af satsning på digitale færdigheder rammer bredere.

Uddannelsessystemet har mistet balance til skade for især små og mellemstore virksomheder, desuden er der sket alvorlige forsømmelser i ajourføringen af pensum, ikke mindst i relation til den omsiggribende digitalisering i samfundet. Sådan lyder beskeden fra Michael Ostenfeld, sekretariatschef hos Dansk Erhverv, der repræsenterer godt 90 brancheforeninger.

”Vi skal have opprioriteret IT-viden i de merkantile uddannelser, om indenfor HK, lager eller chauffør, lige som den skal opprioriteres på håndværkeruddannelserne,” siger Ostenfeld med henvisning til en undersøgelse, som Dansk Erhverv gennemførte sidste år.

Hver tredje dansker mener, at deres uddannelse ikke har klædt dem godt nok på med digitale færdigheder til arbejdsmarkedet.

Behov for radikalt løft

Hos SMVdanmark, som favner 18.000 små og mellemstore virksomheder, og som betegner sig som Det nye Håndværksråd, har alarmlamperne lyst længe.

”93 procent af de danske virksomheder har ni eller færre ansatte, og der ligger store potentielle gevinster ved øget digitalisering og automatisering, men potentialet forløses ikke, og det skyldes blandt andet det kæmpehul i viden om IT, der er hos ejerledere og ansatte i de mange SMV’er,” lyder det fra Henrik Lilja, erhvervspolitisk konsulent hos SMVdanmark

”Der er bredt behov for øget fokus på IT på alle uddannelsesniveauer, inklusive håndværkeruddannelserne, men derudover et udtalt behov for helt basale løft af lederne i SMV’er og efteruddannelse af deres ansatte,” siger Lilja, der som først tømrer og siden cand.techn.soc. selv kender til forskellige former for uddannelse.

Ifølge ham halter rådgivningsudbuddet i relation til mindre virksomheder – fx lader væksthuse de lavest digitaliserede SMV’er i stikken.

”Væksthuse har et markant fokus på digitalisering, men målretter typisk indsatsen mod dem, hvor væksten allerede er, og som ofte ville kunne selv,” siger Henrik Lilja.

Dem med de lange IT-uddannelser får i stigende omfang opgaven at udvikle det komplekse, så det fremstår på en måde, at andre på mere intuitiv vis kan videreudvikle og tilpasse det. Der ser jeg en stor rolle for datamatikeren – en rolle, der også bør reflekteres i deres pensum.
Michael Ostenfeld

For små til egen IT-specialist

Ifølge ham er allerfleste SMV’er for små til at ansætte en datamatiker og andre IT-professionelle. Derfor skal de kunne få rådgivning om, hvilken IT-støtte der skal købes udefra – det rette sted.

”Det kræver viden bare at stille spørgsmålene om f.eks. et lagersystem eller en webshop,” siger Lilja, der også gerne så et løft i kompetencen hos rådgiverne gældende behovene i klassiske SMV’er.

Men Lilja ser et lyspunkt i regeringens nye digitaliseringsstrategi, ikke mindst i tilkendegivelsen af behovet for en øget indsats over for ”de lavest digitaliserede SMV’er”, herunder med afklaring af digitale muligheder og tilskud til rådgivning.

”Men centraladministrationens djøf’er har i øvrigt forbavsende lille viden om, hvordan dansk erhvervsliv er skruet sammen, så det er måske en mangel i deres uddannelser,” siger den erhvervspolitiske konsulent.

Mere lys på datamatikerne

I Dansk Erhvervs medlemskreds er muligheden for selv at hyre datamatikere, IT-teknologer og andre med IT-uddannelser noget større, men der ses visse steder en tøven overfor at tage skridtet, mens der andre steder slås om de alt for få med en længerevarende uddannelse.

Seniorkonsulent Michael Ostenfeld efterlyser derfor mere opmærksomhed over for datamatikeruddannelsen og andre IT-relaterede mellemlange uddannelser.

”Den vej, som IT-udviklingen og anvendelsen går, øger behovet for dem,” mener han. ”Dem med de lange IT-uddannelser får i stigende omfang opgaven at udvikle det komplekse, så det fremstår på en måde, at andre på mere intuitiv vis kan videreudvikle og tilpasse det. Der ser jeg en stor rolle for datamatikeren – en rolle, der også bør reflekteres i deres pensum,” siger Ostenfeld.

Han henviser til blandt andet platforme og standardprogrammer, hvad enten det gælder websitet, e-handel eller regnskabssystemet.

”Det haster desuden med at komme væk fra opfattelsen af, at alle skal være akademikere. Hvis vi ikke får gearet vores uddannelsessystem også til at sikre det operative mellemled, fortsætter problemet med, at vi har ”kasser”, der ikke kan tale sammen,” siger han.

”Og en del unge lærer bedst ”med hænderne” – bedre end hvis de alene skal læse sig til tingene. Rigtig mange talenter fra 9. og 10.klasse, der egentlig ikke har lyst til tre år mere udelukkende med næsen i bogen, kunne være ”fanget”, hvis man langt tidligere havde oprettet de såkaldte EUX-uddannelser, hvor den unge slutter med både et svendebrev og en studenterhue,” siger Michael Ostenfeld.