Logo
  • Forside
  • Kontakt redaktionen
  • Læs PDF-udgaven
  • IT-sikkerhedskultur
  • Grøn IT
  • For få kvinder i IT
  • Sårbare studerende
  • Fremtidens krav
  • Efteruddannelse
  • Løn
  • Løn / overenskomst
  • SAMDATA\HK Podcast
  • Corona forandrer dit arbejdsliv
  • Sociale Kompetencer
  • Big data
  • Digitalisering
  • E-handel
  • Flere temaer
    • Drift
    • Den IT-politiske strategi
    • IT-certificering
    • Nye uddannelser
    • SAMDATA\HK Leder-artikel
    • IT-support
    • Mangel på it-specialister
    • Offentlig it-udvikling
    • Teknologi og Trends
    • Uddannelse
10. oktober 2022
Andreas Rasmussen
IT-sikkerhedskultur
0

“DET ER MERE INTERESSANT AT BESKYTTE END AT ANGRIBE SYSTEMER”

ForrigeNæste
Der er mange karrieremuligheder, hvis man arbejder med IT-sikkerhed. En af dem, der prøver dem af, er Lea Gemzøe Nielsen.

I august startede Lea Gemzøe Nielsen på top up-uddannelsen i IT-sikkerhed på Københavns Erhvervsakademi.

“Jeg vil gerne vide, hvordan de systemer, som vi allesammen bruger, fungerer, og hvordan vi kan beskytte dem, for angreb forekommer oftere og oftere,” fortæller hun.

Før sommerferien blev hun færdig med den to-årige uddannelse som IT-teknolog, der også foregik på KEA. Den handler især om netværk, programmering og Internet of Things, IoT, altså dét fænomen, at flere og flere genstande nu er koblet på internettet.
Ved efterfølgende at bruge halvandet år på IT-sikkerhed får hun samlet set en professionsbachelor.

“Jeg valgte faktisk at tage IT-teknolog-uddannelsen for efterfølgende at kunne tage uddannelsen i IT-sikkerhed,” forklarer hun. Den 27-årige sikkerhedsstudent blev i første omgang overrasket over hvor frit spil cyberkriminelle har:

“Der, der fascinerede mig var, hvor let det var, og hvor stor en rolle mennesker spiller i det. Den største risiko hos virksomheder er menneskerne, der arbejder dér, fordi de klikker på farlige links eller har dårlige passwords,” siger hun og fortsætter:

“Men jeg synes klart, at det er mere interessant at beskytte end at angribe systemer. På IT-teknolog-uddannelsen begyndte jeg at interessere mig for hackingdelen, altså den offensive del. Men så fik jeg øjnene op for den defensive del, dét, der også kaldes blue teaming.”

For hende er det ikke kun et spørgsmål om det tekniske aspekt, men også det menneskelige. “Det der er spændende er at beskytte selve systemet, men også at arbejde med awareness; at oplyse medarbejderne om, hvordan man håndterer bestemte situationer.” Blandt andet derfor er hun glad for at være startet på den nye uddannelse:

“Vi skal blandt andet arbejde med GDPR og IT-governance, så man får redskaber til at give information videre til medarbejderne,” lyder det fra Lea Gemzøe Nielsen.

Hun har ikke et bestemt mål for sin karriere, for “der er så mange døre, at det er svært at vide, hvor man ender henne, før man er der”, som hun siger. Hun har dog allerede et studiejob i efterretningsvirksomheden Certa Intelligence & Security, der er stiftet af den tidligere PET-chef Jakob Scharf.

Men selvom hun allerede er i gang med IT-uddannelse nummer to og har et relevant studiejob, så er hun langt fra færdig med at blive klogere. “Vi lærer at opsøge viden og at kunne sætte os ind i ny viden hurtigt. Det er en branche, hvor man aldrig stopper med at skulle lære. Der er konstant noget, der ændrer sig. Man kan ikke tage en IT-uddannelse og så sige ‘nu skal jeg ikke lære mere’. Det giver ikke mening.”

Lea Gemzøe Nielsens bedste råd til andre studerende er at have tålmodighed. “Man skal hænge i, især i starten. Der er rigtigt meget, der ikke giver mening, hvis man ikke har arbejdet med IT før. Men lige pludselig så åbner hele verdenen sig for en, og så giver det hele mening. Hæng i og hold ud.”

it-sikkerhed
Del dette
Forfatteren Andreas Rasmussen

Undersøgende freelancejournalist med baggrund i aktivistkredse. Har bedre styr på computere end de fleste journalister og kan både researche, analysere og formidle historier digitalt.

Flere artikler

IT -SIKKERHED KOSTER: DANSKE DOMÆNENAVNE BLIVER DYRERE

26. januar 2021

Jyske Bank tager hul på brug af AI

14. januar 2018

Internetlogning: Overraskende newspeak fra en liberalist

15. februar 2016

Skriv en kommentar Annuller svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.