DEN AUTODIDAKTE ÆRA LAKKER MOD ENDEN

Engang var IT-medarbejdere med en IT-uddannelse et særsyn. I dag bliver det sværere og sværere at være digital selvlært, for virksomhederne stiller flere krav til medarbejdernes formelle kompetencer.

Mens sundhedsvæsnet, byggeriet og mange andre nøglesektorer i det moderne velfærdssamfund er bygget på faglært arbejdskraft, så er de seneste halvtreds års digitale fremskridt helt anderledes. Selvlærte IT-magikere har gang på gang stået i spidsen for store succeser i en branche, hvor uddannelse i højere grad har været et tilvalg end en nødvendighed.

”Når vi kigger på digitaliseringen af både den offentlige og private sektor, så starter den først og fremmest med kvinder. Mange af pionererne var sekretærer. De kunne se det smarte i at digitalisere processerne, startede med hulkort og begyndte at programmere. Elementet af autodidakthed kommer allerede ind i billedet dengang, hvor mange af dem lærte sig selv at kode deres egne løsninger.”
Laust Høgedahl

“Når en branche er ny, er alle, nærmest per definition, autodidakte,” siger Poul-Henning Kamp, en af dansk IT’s veteraner. Det har han selvfølgelig ret i. Poul-Henning Kamp er en levende legende i det danske open source-miljø og har blandt andet været en nøglefigur i udviklingen af operativsystemet FreeBSD, ligesom han jævnligt har blandet sig i den offentlige debat om digitaliseringsprojekter i den offentlige sektor. Derfor er det også værd at lytte, når han peger på, at situationen er under forandring.

“Da jeg startede i 1984, var det stadig kun meget få IT-folk, der havde en formel IT-uddannelse. Formodentlig fordi den eneste formelle uddannelse, der var at få var ‘datalog’, som var en teoretisk og matematisk uddannelse, slet ikke rettet imod erhvervslivet,” siger Kamp og fortsætter:

“Langt de fleste IT-folk arbejdede dengang med administrativ databehandling, klassisk fakturering, lager, debitor, kreditor eller finans, og det var nærmest en slags uformel mesterlære, der bragte folk ombord: Man startede som operatør, konsoloperatør eller juniorprogrammør. Jeg vil ikke afvise, at der dengang har været jobannoncer, der stillede formelle krav til uddannelse, men der var langt imellem dem.”

Men sådan er det ikke længere. Tiderne skifterne. “Det har bestemt ændret sig. I dag tror jeg ikke, at der er nogen konditorer, der bliver IT-chefer, damefrisører, der bliver systemdesignere eller rejseguider, der bliver driftschefer – bare for at nævne tre tilfældige personer, jeg arbejdede med i 1980erne og 1990erne,” siger han.

Det startede med kvinderne

Poul-Henning Kamp får opbakning til påstanden fra Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet og desuden er studienævnsformand for to af universiteters digitale uddannelser.

“Det historiske perspektiv er interessant, også i Danmark. Når vi kigger på digitaliseringen af både den offentlige og private sektor, så starter den først og fremmest med kvinder. Mange af pionererne var sekretærer. De kunne se det smarte i at digitalisere processerne, startede med hulkort og begyndte at programmere. Elementet af autodidakthed kommer allerede ind i billedet dengang, hvor mange af dem lærte sig selv at kode deres egne løsninger.”

Samtidig spillede de manglende uddannelsesmuligheder indenfor IT, som Poul-Henning Kamp også nævner, også en stor rolle.

“Teknologien udvikler sig jo rigtigt hurtigt, så i pionérårene indenfor IT kom uddannelsesdelen på bagkant i forhold til, hvad behovet var. Mange har derfor skullet lære sig selv at kode, og det er nok også derfor, at der er så stærk en autodidakt ånd,” siger Laust Høgedahl og fortsætter:

“Det er en branche, hvor det jo er nemt at vise, om du kan dit håndværk. Man har været mere ligeglad med formel uddannelse. Selvom der har været op- og nedture i branchen, så har det hovedsageligt været et område, hvor der manglede personale, så man har været villig til at tage folk ind fra gaden.” Men det er ved at ændre sig, siger han.

“Man ser i disse år et øget fokus på certificeringer, især i forhold til sikkerhed. Det bliver et krav i mange større virksomheder. Det gør det sværere at komme ind fra gaden.” Behovet for IT-medarbejdere bliver til gengæld ikke mindre, siger Laust Høgedahl. Til gengæld er der forandring i forhold til, hvilke profiler der er brug for på fremtidens IT-arbejdsmarked. “Man siger jo, at automatisering og digitalisering fjerner jobs, og det er også rigtigt nok. Men til gengæld skaber det nye behov. Der er mere brug for folk, der kan lede større projekter, oversætte mellem teknikere og brugere og sikre ordentlige implementeringer.” \

I dag tror jeg ikke der er nogen konditorer, der bliver IT-chefer, damefrisører, der bliver systemdesignere eller rejseguider, der bliver driftschefer – bare for at nævne tre tilfældige personer, jeg arbejdede med i 1980erne og 1990erne.
Poul-Henning Kamp

FAKTABOKS

BILL GATES
Microsoft-skaberen Bill Gates er nok den mest berømte autodidakte i IT-verdenen. Han lærte sig selv at bruge en computer i skolen og begyndte at programmere. 4. april 1975 var han med til at stifte Microsoft, der ti år senere udsendte den første udgave af Windows. Siden da er styresystemet sammen med sin næsten lige så udbredte Office-pakke gået sejrsgang verden over. På sidste års liste over verdens rigeste mennesker var Bill Gates nummer fire.

ADA LOVELACE
Født i 1815 og udpeget som en af verdens første programmører – længe før computeren så ud, som vi kender den i dag. I en tid, hvor kvinder ikke blev anerkendt akademisk, skrev hun i 1840’erne teknisk forklaring af Charles Babbages første computer kaldet ‘Analytical Engine’. Maskinen blev aldrig bygget, men Lovelace dokumenterede alligevel, hvordan den kunne programmeres til at lave komplekse matematiske beregninger.

GRACE HOPPER
Som syv-årig skilte hun familiens vækkeure fra hinanden for at se, hvordan de fungerede. Senere fik hun en ph.d. i matematik, men hendes IT-evner var i høj grad selvlærte. Hun insisterede på, at det måtte kunne lade sig gøre at få computere til at forstå engelsk i stedet for blot 1’er og 0’er. Hun skabte en af verdens første compilere, et arbejde der senere ledte til kodesproget COBOL, som hun også var konsulent på.