DATASNAK EP 133 – En computer på fjæset
I denne episode ser vi nærmere på ‘smart glasses’ 👓
Det handler basalt set om at man laver briller der fungerer som en slags minicomputer med et helt basalt interface – ligesom smarte ure, men altså bare i brilleform.
De er aldrig (endnu) blevet særlig udbredt, men man kan altså få dem derude – fx har Snapchat lavet deres Snap Spectacles, som i den aktuelle udgave også kan tage 3D-fotos. Og de ellers så forhadte Google Glasses kan også stadig købes i versioner, der henvender sig til professionel anvendelse.
De nyeste briller, og de nok mest hypede, hedder Ray-Ban Stories og er lavet i et samarbejde med Facebook – og er basalt set bare kameraer og små højttalere integreret i et sæt Ray-Ban-briller, som så kan sende video og billeder til en mobilapp.
Vi har talt med Brian Due, der er lektor i kommunikation på Københavns Universitet, Inst. f. Nordiske Studier og Sprogvidenskab, og forsker i menneskers brug af ny teknologi – særligt i en del år med fokus på smart glasses, Augmented Reality, Virtual Reality og den slags.
Brian arbejder også med at undersøge hvordan smarte briller kan bruges af blinde og svagtseende.
Til sidst i denne lange episode har vi som sædvanlige tiprunde 👍
Links
Google Glass hypet launch-video
Tips
Adam: Age of Empires 4
Jeppe: Briller der kan bruges som Bluetooth-headset
Anders: Dropbox Capture – screenshots og screenrecordings på Mac og PC
PRAKTISK
DataSnak har fokus på it-faglige og it-politiske emner, og nørder igennem med alt fra automatisering over sikkerhed til uddannelse i den digitale verden.
Podcasten behandler også SAMDATA\HKs relevante aktiviteter såsom kurser, faglige initiativer, kommunikation og værktøjer og tilbud, som man kan få, når man er it-medlem i HK.
Formål er at gøre lytterne klogere på hvad der sker i deres arbejdsliv her og nu og i fremtiden, og gå i dybden med problemstillinger fra it-professionelles hverdag.
Tovholderen på podcasten er it-faglig konsulent Jeppe Engell. De øvrige to værter er Adam Bindslev og Anders Høeg Nissen. DataSnak udkommer hveranden mandag.
Tak fordi du lytter med! Får du lyst til at komme med ris og ros, kan du sende en e-mail til jeppe.engell@hk.dk – og hvis du har tekniske spørgsmål eller kommentarer kan de sendes til anders@podlab.dk