Cloud er en trussel for danske it-folk

It-driften er på vej ud i skyen. Det skaber nye udfordringer for både udviklere og driftsfolk.

IT-Branchen er under omkalfatring i disse år, og det betyder, at mange IT-folk i fremtiden kommer til at spille på en helt anden bane. Særligt standard-løsninger der driftes ude i skyen, er en trussel mod dansk IT-arbejdskraft.

– Det er alvorligt for os. Mange af vores medlemmer står til at blive arbejdsløse i takt med, at mange virksomheder flytter deres systemer ud af huset og ind i cloud-løsninger, siger formand for SAMDATA\HK Thomas Bisballe.

Eksperterne ser allerede nu, at organisationer begynder at opføre sig helt anderledes, når de tænker IT.

– Det springer i øjnene, hvordan virksomhederne tænker helt anderledes med fokus på cloud. Cloud får en kolossal betydning, og det er et rigtig godt spørgsmål, hvad det kommer til at betyde for danske IT-folk, siger analytiker Bo Lykkegaard fra IDC.

Det kommer blandt andet an på, hvilke cloud-løsninger virksomhederne vælger. Om serverne bare flytter til store driftscentre et andet sted, eller forretningsprocessen flytter ud i skyen. Se de forskellige cloud-principper i boksen her på siden.

Det er tvivlsomt, at det får betydning for os. Tendensen går klart fra små serverrum til store driftscentre, og de får brug for færre folk
Thomas Bisballe

Bo Lykkegaard peger på, at der tegner sig to scenarier. I det ene køber virksomheden cloud-løsninger hos leverandøren og uddanner sine egne folk til at implementere og drifte IT-systemerne ude i skyen. I det andet scenarie overlader virksomhederne det til systemintegratorerne at implementere nye cloud-løsninger.

Standard er godt nok

Uanset hvilken løsning virksomhederne vælger, kræver det selvfølgelig stadig kompetente IT-folk – bare uddannet i at håndtere cloudløsninger.

– Samtidig er løsningerne i skyen blevet langt mere konfigurerbare sammenlignet med lokale, skræddersyede systemer. Cloud-løsningerne har i højere grad indbygget best practice og har mange konfigurationslag, siger Bo Lykkegaard.

Han henviser til, at virksomhederne er blevet mere tilbøjelige til at rette deres processer ind efter systemet. I modsætning til den gamle model med at skræddersy systemerne efter virksomheden.

– Hvorfor genopfinde den dybe tallerken, når virksomhederne bare kan købe løsningerne som en service? Spørger Bo Lykkegaard retorisk og skynder sig at tilføje:

– Men der er også en edge, hvor virksomhederne har deres særkende eller niche og ikke kan klare sig med en cloud-løsning.

Nye jobbeskrivelser

Standardløsninger i skyen flytter prisen på IT markant.

– I cloud bruger du typisk en krone på service, for hver krone du bruger på IT. Tidligere var forholdet en til ti, hvor du brugte ti kroner på service, hver gang du brugte en krone på IT. Der bliver meget mindre service i fremtiden, og det udfordrer i særdeleshed konsulentbranchen, vurderer Bo Lykkegaard fra IDC.

Det er primært de tekniske nørd-opgaver, der forsvinder.

– Til gengæld bliver der nye jobs inden for datamigration, vedligeholdelse af brugerrettigheder og systemintegration mellem lokale systemer og systemer i cloud’en, siger IDC-analytikeren.

Han understreger, at det bliver en proces, der kommer til at tage mange år.

– Til gengæld kommer der også nye jobs. Det kan være inden for sikkerhed, mobil IT, multichannel marketing og dataanalyse, siger Bo Lykkegaard og tilføjer:

– Og så er der alle opgaverne med organisationsændringer. Under cloud er det mindst et lige så stort problem som før. Det er næsten blevet sværere at få brugerne til at acceptere nye løsninger. I særdeleshed fordi virksomheden nu går efter en standardløsning, og medarbejderne skal lave deres arbejdsprocesser om, så de passer til systemet i skyen.

Ingen skyer over Danmark

Sikkerhed er allerede og bliver også i fremtidens cloud-verden et vigtigt arbejdsområde.

– Der er stigende efterspørgsel efter folk med en sikkerhedsuddannelse. Der åbner snart en ny security-uddannelse på DTU, og advokatfirmaerne efterlyser folk, siger Thomas Bisballe fra HK/Samdata.

Han peger også på, at der er et stigende ønske om dataklassificering.

– Her halter praktikken i virkeligheden lidt efter lovgivningen.

Sammen med cloud går tendensen også mod større og større driftscentre, men om de kommer til at ligge i Danmark og dermed give danske arbejdspladser er usikkert.

– Prisen på arbejdskraften, køling og billige energiressourcer spiller en stor rolle, når der skal vælges placeringer. Men det er svært at vurdere. Vi ser jo blandt andet, at mange vælger at placere driftscentre i Holland og Benelux, siger Bo Lykkegaard.

– Det er tvivlsomt, at det får betydning for os. Tendensen går klart fra små serverrum til store driftscentre, og de får brug for færre folk, siger Thomas Bisballe.