CHIKANE ER OGSÅ ET PROBLEM I IT-BRANCHEN: “VI SKAL LÆRE AT RESPEKTERE HINANDENS GRÆNSER”

Virksomhederne kan gøre meget for at skabe en arbejdspladskultur uden sexisme, chikane og krænkelser, siger forsker Maj Britt Dahl Nielsen.

\ af Freja Wedenborg og Andreas Rasmussen
\ Illustrationer Line Malling Schmidt

Et klap bagi, en nedsættende kommentar om dit køn eller gentagne invitationer til dates, du ikke er interesseret i. At seksuel chikane også findes på IT-arbejdspladser, er et veldokumenteret problem.

Nu har IT-Kvinderådet fremlagt en række anbefalinger til en respektfuld arbejdskultur i deres nye rapport om diversitet i IT-branchen. Rådet peger blandt andet på, at det er vigtigt med klare retningslinjer for, hvordan seksuel chikane, diskrimination og mobning forebygges og håndteres på arbejdspladsen.

Dét er et rigtig godt sted at starte, mener Maj Britt Dahl Nielsen. Hun er seniorforsker på Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og projektleder på forskningsprojektet ’Uønsket seksuel opmærksomhed fra ledere og kollegaer’, som bliver lavet i samarbejde med blandt andre Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

“Håndtering handler om, at man som medarbejder ved, hvor man skal gå hen, hvis man bliver udsat for noget, og hvad der sker, hvis man går videre med det. Klare retningslinjer for det er en rigtig god start i forhold til at få flere til at turde stå frem med deres oplevelser,” siger hun.

“Mange tænker måske, at når der ikke er nogen, der har klaget over det, så er det ikke et problem. Det er ikke nødvendigvis rigtigt.”
Maj Britt Dahl Nielsen, seniorforsker ved SDU

Et skjult problem

På mange arbejdspladser er det i dag et problem, at medarbejderne ikke tør at fortælle, hvis de har oplevet chikane eller krænkelser, påpeger Maj Britt Dahl Nielsen. Derfor opfordrer hun også til, at virksomhederne prioriterer at kortlægge forekomsten af seksuel chikane.

Mange tænker måske, at når der ikke er nogen, der har klaget over det, så er det ikke et problem. Eller de har måske et spørgsmål i deres trivselsundersøgelser om, hvorvidt der er nogen der har oplevet seksuel chikane, som ingen har svaret ja på. Men vi ved fra forskningen, at det ikke nødvendigvis er det samme som, at problemet ikke findes. Hvis man eksempelvis spørger ind til, om folk har oplevet specifikke ting som nedsættende kommentarer om deres køn eller et klap bagi, så er det nogle helt andre tal, der kommer på bordet,” siger forskeren.

Det forskningsprojekt som Maj Britt Dahl Nielsen er leder af, er derfor i gang med at udvikle et nyt spørgeskema, som man kan bruge på arbejdspladserne.

Tydelig klageprocedure

IT-Kvinderådet fremhæver, at det er vigtigt, at virksomhederne sikrer en tydeligt formuleret klageprocedure. Endvidere anbefaler rådet, at alle henvendelser om den type adfærd bliver taget alvorligt og undersøgt af ledelsen, og at det bør kunne få ansættelsesretlige konsekvenser. Også det ligger ifølge Maj Britt Dahl Nielsen godt i tråd med forskningen på området.

“Klageprocedurerne er første trin. Derefter er det vigtigt, at der også er procedurer for, hvad der sker efterfølgende, og hvordan der bliver sikret anonymitet og fortrolighed for parterne i sagerne,” siger hun.

Maj Britt Dahl Nielsen påpeger samtidig, at det er vigtigt at eventuelle sanktioner bliver gradueret alt efter, hvor alvorlig krænkelsen er.

“Noget, som ikke er så alvorligt, kan måske klares ved, at den, som er kommet til at krænke, siger undskyld. I andre tilfælde skal der måske en advarsel til, og i ekstreme tilfælde kan det så være en fyring. Hvis man bare melder en nultolerance ud uden at beskrive, hvad det betyder i praksis, kan det føre til, at færre tør tage eventuelle krænkelser op,” siger hun.

Svære gråzoner

Generelt er seksuel chikane og krænkelser et svært område at lave regler på, understreger Maj Britt Dahl Nielsen.

“Man må nok gøre sig klart, at det ikke er muligt at lave en politik, hvor man har listet alle de former for adfærd, som man synes er uacceptabel. Det er jo altid et spørgsmål om fortolkning i de enkelte situationer, og der er mange gråzoner,” siger hun. Derfor er det ekstra vigtigt, at man har en dialog med medarbejderne om at skabe en respektfuld omgangstone på arbejdspladsen, mener hun.

Det mener IT-Kvinderådet også. Konkret anbefaler rådet, at der bliver skabt dialog med medarbejderne om, hvordan grænser kan være forskellige, og at man beslutter, formulerer og kommunikerer hvad der er og ikke er acceptabel omgangstone og adfærd på arbejdspladsen. Der findes forskellige redskaber, som virksomhederne kan bruge, når de skal tage hul på snakken, fortæller Maj Britt Dahl Nielsen.

“Arbejdstilsynet har blandt andet lavet nogle dialogkort, og kommer også til at lancere nogle værktøjer i forbindelse med vores forskningsprojekt. Det handler om at tage udgangspunkt i nogle scenarier, så man ikke skal tale ud fra egne erfaringer, men i stedet skal diskutere ud fra cases, hvordan man ville handle i forskellige situationer som chef, kollega eller offer,” fortæller hun.

Værktøjerne kan gøre det nemmere at vise, at grænsen går forskellige steder for alle.

“Det handler om at respektere, at vi alle har forskellige grænser. Det, der er ok for dig, er måske ikke ok for mig, og det er godt at få talt om. Det vigtige er jo hvordan man reagerer, hvis der er nogen, der føler, at man er gået over grænsen,” siger Maj Britt Dahl Nielsen.