Big Data fanger fejl og skurke

I New York har borgmesteren ansat en særlig taskforce af nørder til at fange miljøsyndere og i øvrigt gøre byen til et bedre sted at leve. I Region Syd læser en computer 500 patientjournaler på 15 sekunder og finder dem frem, hvor der kan være begået fejl.

I Sønderjylland og på Fyn arbejder en lille gruppe med at forbedre kvaliteten på sygehusene. De har blandt andet taget Big Data-værktøjer i brug for at finde en nål i en høstak. Eller rettere: finde de tilfælde, hvor lægernes og sygehusets behandling kan blive bedre.

Big Data er karakteriseret ved de tre V’er: Volume, velocity og variety. Altså behandling af store datamængder, hurtighed i input og output samt varians i dataenes kilder og type. Og selv om projektet på Center for Kvalitet i Region Syd måske er et miniature Big Data-projekt, så gør teknologien her en kæmpe forskel.

Computerne scanner nemlig 2.000 elektroniske patientjournaler på et minut. Ved hjælp af algoritmer, der ”læser” ustruktureret fritekst i journalerne, piller computerne de ti procent ud, der er værd at kigge nærmere på.

– Tidligere sad der typisk to-tre teams bestående af en sygeplejerske og en læge, og sådan et team kunne manuelt gennemgå 20 journaler om måneden. En voldsomt tidsrøvende proces, hvor vi nu skyder genvej til de journaler, hvor der er noget at komme efter, forklarer overlæge på Center for Kvalitet i Region Syd, Ulrik Gerdes.

Vi er knapt begyndt på Big Data

Systemet i Region Syd er stadig i udviklingsfasen og forventes sat i pilotdrift hen over sommeren. Selv om den slags intelligent teknik er på vej ind i massevis af sammenhænge, så er vi nemlig langt bagefter USA og andre lande i Europa.

– Der er uanede muligheder i det her. Leverandørerne er klar, men brugerne er ikke så langt fremme endnu. Jeg er faktisk overrasket over, hvor kort vi er nået, når man kigger på de enorme perspektiver i det her, siger chefanalytiker Anders Munk Ebbesen fra IT-analysebureauet IDC Nordic.

Han vurderer, at vi er der, hvor vi var med cloud computing for fem år siden.

– Nu synes alle, at cloud er genialt. Folk kan se, at det spiller, og der kan realiseres gevinster. Men vi mangler endnu at se de første danske succeshistorier, og før vi ser dem, vil folk stadig være tilbageholdende, siger Anders Munk Ebbesen.

Han peger på, at det ikke er IT-folk, der skal drive Big Data.

– Det skal drives af ledelsen og forretningen.

Det er bestemt en af de udfordringer vi står over for i de nordiske lande – nemlig at samkøre registre. Vi har mange siloer med værdifulde informationer, der ikke taler sammen. Men det er bare et spørgsmål om tid, før det kommer til at spille.
Anders Munk Ebbesen,chefanalytiker IDC Nordic.

Big Apple udnytter Big Data

Det har New Yorks bystyre med borgmester Michael Bloomberg i spidsen til gengæld gjort. Den amerikanske storby med otte millioner indbyggere har nemlig etableret en lille taskforce med seks nørder, der bevæbnet med store computere, adgang til mange af byens registre og en stor portion opfindsomhed allerede har bevist sit værd.

New Yorks Big Data-nørder har blandt andet fisket de restauranter frem, der ikke afleverer brugt madolie til genbrug, men smider det i kloakken. De har simpelthen krydset restauranternes adresser, registret over indlevering af olieaffald og kortet med oversigten over, hvor kloakkerne stopper til.

Og vupti har kontrollørerne fået et værktøj med beviser, som de kan gå ud til restauranterne med. I løbet af de sidste tre år har det lille nørde-kontor blandt andet også fordoblet byens hit rate i at finde butikker, der sælger smuglercigaretter, der er ødelagt af orkanen Sandy og hjulpet med at finde de ulovlige bygninger, hvor der er størst risiko for katastrofe-brande.

Arbejdet med sidstnævnte opgave med at finde brandfælder har involveret mere end 20.000 parametre. Så selv om det umiddelbart lyder logisk og enkelt, så er det et stort arbejde at sætte de algoritmer og regler op, der kan guide vej gennem enorme datamængder og finde frem til det, man leder efter.

Det har Ulrik Gerdes i Region Syd også erfaret:

– Det lyder enkelt, men det er det ikke. Det tager en frygtelig tid at sætte de her algoritmer op. Vi tjekker og tjekker og prøver så igen på et nyt sæt journaler, siger overlægen, der i praksis arbejder sammen med en analytiker fra SAS Institute for at udvikle de algoritmer, der fungerer bedst.

Hackerne skal også have adgang

Big Data er også blevet interessant for private nørder, der bruger metoderne i offentlighedens tjeneste. New York har nemlig også gode erfaringer med at arrangere såkaldte hackatons – altså maraton for hackere – hvor de konkurrerer om at udvikle programmer eller apps på grundlag af de mange digitale data.

De har for eksempel udviklet apps, der viser gader, hvor der ofte sker trafikuheld for cyklister.

Et af hjælpemidlerne er en åben portal med bystyrets mange digitale data, Open Data Portal, som også er udviklet af byens taskforce. Open Data Portal rummer Wi-Fi hotspots, kort over offentlige parker, restauranter med gode smileys, offentlige toiletter og mange andre nyttige registre.

– Det er bestemt en af de udfordringer vi står over for i de nordiske lande – nemlig at samkøre registre. Vi har mange siloer med værdifulde informationer, der ikke taler sammen. Men det er bare et spørgsmål om tid, før det kommer til at spille, vurderer Anders Munk Ebbesen fra IDC.

I USA er der øjensynligt allerede ved at ske et skifte hos de nye generationer hen imod et mere åbent og gensidigt forhold mellem borgere og myndighederne.

– Unge mennesker er vant til sociale medier og har altid følt, at de har en stemme, og den bliver hørt. De antager, at myndighederne er et system, der kan hackes – et system der med deres hjælp kan optimeres. Det er i deres DNA, siger Jennifer Pahlka fra en gruppe frivillige teknikere organiseret i Code for America, der hjælper myndighederne med at skrive kode til offentlige projekter.